I den sydlige del af Køge ligger Køge Fælles Jord. På to en halv hektar er der permahaver, drivhuse og bofællesskab, men nu udvider foreningen med 22 hektars grøntsagsproduktion, nøddesavanne, frugtplantage og holistisk afgræsning med høns, får og kvæg. 22 hektar er meget jord, og jord koster mange penge, så det var nok aldrig blevet til noget, hvis medlemmerne selv skulle have fundet pengene. Det skulle de imidlertid ikke, for i et samarbejde har kapitalfonden Planetary købt jorden og fremlejer den til Køge Fælles Jord på den betingelse, at de forpligter sig til at dyrke den økologisk og regenerativt. På den måde kan folkene i Køge nu dyrke fødevarer uden først at skulle sætte sig i dyb gæld, hvad det ellers ofte kræver.

Samarbejdet mellem fonden og foreningen kommer vi tilbage til, men det er et godt eksempel på, at bonden, der ejer sin egen – og kun sin egen – jord, ikke længere er det dominerende billede. Siden liberaliseringen af landbrugsloven i 2010 og 2015 er det blevet muligt for investorer og kapitalfonde at købe sig ind i landbruget, og der er ikke længere noget loft over, hvor meget landbrugsjord man må eje, ligesom bopælspligten og kravet om landbrugsuddannelse og dansk statsborgerskab er væk.

Det har betydet, at rigtig mange landbrug er blevet lagt sammen. I 1984 udgjorde landbrug på over 200 hektar kun 7 pct. af landbrugsjorden. 40 år senere var det tal steget til 63 pct.

Liberaliseringen har desuden betydet, at landbruget er kommet på meget færre hænder. Det er svært at sige præcis hvor få, for i statistikkerne kan man ikke se, om den samme person ejer flere forskellige bedrifter, men tal fra Klimabevægelsens initiativ landbruget.dk viser, at kun 1.231 CVR-numre ejer over halvdelen af det dyrkede areal.

Tendensen bekymrer Sven Joensen, der er formand for Familielandbruget VEST-Jylland under Landbrug & Fødevarer og desuden fåreavler i Hauge ved Herning. Før liberaliseringen var der foruden meget strammere krav til, hvem der måtte opkøbe landbrugsjord, fortrinsret for små landbrug. Havde man mindre end 75 hektar, havde man forkøbsret til de tilstødende jorder, hvis man ville udvide med op til 75 hektar.

-Og så kunne man sige, at man godt kunne bruge 10 eller 20 hektar, og få en lidt større bid af kagen.

Nu er det omvendt dem, der i forvejen har meget jord, der har bedst mulighed for at købe mere, påpeger han.

-Hvis Jens Jensen opkøber 1.000 hektar i Kirke Sogn, hvad sker der så på de ejendomme, der før var i drift? De står jo enten tomme, eller også lejer han dem ud. Men en lejebolig på landet er bare ikke det samme som en ejerbolig på landet i forhold til, hvor mange kræfter du lægger i stedet og i den omkringliggende natur. Og i at pleje læhegnene ude bagved og sørge for at få slået engen en gang om året, så ynglefuglene kan lægge æg.

Udviklingen af landbruget afvikler landsbyerne

Udlændinge ejer vores landbrugsjord

15 pct. af jorden ejes i dag af forskellige typer af selskaber, hvor det ikke altid er tydeligt, hvem den egentlige ejer er, og derudover er andelen af landbrugsjord på udenlandske hænder ifølge Danmarks Statistik steget med 33 pct. de seneste fem år. Det udgør stadig kun 3 pct. af landbrugsjorden, men Sven Joensen frygter, at tallet vil stige, og det bekymrer ham. Martin Hvarregaard Thorsøe, der er lektor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, er enig i, at der er anledning til bekymring.

-Man skal i hvert fald være opmærksom på, hvem det er, hvilke motivationer de kommer med, og hvilke beslutninger de træffer. Og det synes jeg ikke er helt klart lige nu. Det bliver ikke rigtig registreret, hvem de endelige ejere er, og hvad de bruger jorden til.

Og det gælder ikke kun de udenlandske købere. Tiden, hvor man købte et stykke landbrugsjord med det klare formål at dyrke jorden, er for længst forbi.

I 2025 var de største jordopkøbere i Danmark henholdsvis Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning, der køber erstatningsjord til de landmænd, der som led i den grønne trepart tager jord ud af drift. Men nummer tre, fire og fem på listen var Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen med to forskellige aktieselskaber og IT-iværksætteren Torben Wind. Det viser en opgørelse, som ’Landbrugsavisen’ har lavet.

Sven Joensen kunne ligesom Martin Hvarregaard Thorsøe godt tænke sig at vide, hvad investorerne vil med jorden og det lokalsamfund, de samtidig køber sig ind i. Alene et enkelt af Anders Holch Povlsens aktieselskaber ejer ifølge ’Landbrugsavisen’ 2.533 hektar i området sydvest for Herning, og de skal angiveligt bruges til en blanding af landbrug og omlægning til natur, men præcis hvordan jorden skal forvaltes, står ikke klart.

Vi møder på arbejde hver dag for at vise, at et andet landbrug er muligt

Det bringer os tilbage til Planetary, der med sin Soil Fund opkøber landbrugsjord som de 22 hektar syd for Køge. På godt et halvt år har investeringsfonden rejst over 100 millioner kr. og opkøbt de første 90 hektar landbrugsjord i Danmark. Thomas Høgenhaven, der er medstifter af investeringsfonden, kan egentlig godt følge bekymringen over kapitalfonde og ansigtsløse investorers stadig større ejerandel af dansk landbrug.

-I den perfekte verden ville politikerne vedtage en større jordreform i Danmark, som ville medføre mange flere mindre jordbrug. Og som ville muliggøre, at mange flere mennesker kan forvalte et lille stykke natur efter ambitiøse, biologiske principper. Det er stadig det, vi håber, kommer til at ske, men det sker ikke i morgen. Og så tænker vi: Hvad er det næstbedste, vi kan gøre?

Selv har han tjent gode penge på at være med til at lave en IT-startup, der blev børsnoteret, og han kunne afgjort investere sine penge mere lukrativt end i Planetary Soil Fund, hvor der er helt klare og temmelig skrappe regler for, hvad den opkøbte jord må bruges til.

-Vi har udviklet en ’stewardship policy’ med, hvilken type landbrug vi vil være med til, og det skal forvalterne holde sig inden for. Alt skal være dyrket efter økologisk-regenerative principper med minimal jordbearbejdning, fokus på mikroliv i jorden, og der skal heller ikke tilføres gylle udefra. Der skal dyrkes mad til mennesker og ikke foder til dyr. Der må selvfølgelig gerne være dyr på gårdene, der må spise fra markerne, men vi bidrager ikke til at lave flere foderfabrikker, siger han.

Fælles for investorerne er, at de har mange penge – ”nogle har rigtig mange penge”, som Thomas Høgenhaven siger – men at de ikke investerer penge i fonden for at blive endnu rigere.

-De har heller ikke som mål at blive fattige af det. Vi vil gerne lave et afkast, der nogenlunde svarer til inflationen, så pengene holder værdi. Og med det beskedne afkastmål kan vi godt skaffe meget kapital til at købe jord for. Og vi har allerede vist, at det er muligt at rejse penge fra investorer på en måde, hvor de ikke prioriterer finansielt afkast først. For det lavere finansielle afkast bliver opvejet af andre former for afkast som bidrag til natur, inspiration og liv på landet.

Blandt investorerne i fonden er foruden Gubra-stifter Jacob Jelsing den tidligere direktør i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen og hans kone, Lotte Frost. Sidstnævnte er ifølge ’Børsen’ blandt andet inspireret af deres søn, der læser jordbrugsøkonomi og er optaget af regenerative dyrkningsformer. På den måde kan motivationen for investeringerne opstå lidt tilfældigt, og det er da heller ikke optimalt, at vores fælles klima, miljø og fødevaresikkerhed skal være så afhængige af velmenende, rige menneskers interesser og kæpheste, medgiver Thomas Høgenhaven.

-Det, vi prøver, er at vise vejen til nye former for landbrug, der kommer mange flere til gavn. Vi prøver at vise vejen til et nyt system, men som alle andre lever vi jo i et system, som tydeligvis ikke virker. Hvis vi sagde, at vi ikke behøver ændre et komma politisk, fordi vi kommer her og redder det hele, så synes jeg, at vi er ude på et kæmpe skråplan. Vi er meget tydelige omkring, at der er brug for store politiske reformer.

Thomas Høgenhaven håber, at Planetarys jordfond kan være med til at vise politikerne, at man faktisk godt kan have et velfungerende landbrug uden samtidig at forurene drikkevandet, vanrøgte dyrene eller drive rovdrift på klodens ressourcer.

-Vi møder op på arbejde hver dag, fordi vi gerne vil vise, at en anden type landbrug er mulig: At vi i stigende grad kan brødføde os selv, selvom der ikke bliver sprøjtet pesticider på vores marker eller bliver investeret i nye svinestalde. For det har vi besluttet, ikke må ske på den jord, vi ejer. Ville det være bedre, at de indskrænkninger blev lavet politisk på hver en hektar landbrugsjord i Danmark? Det synes jeg ubetinget, at det ville. Men det er bare ikke der, vi er i dag. Og måske vi kan være med til at vise et eksempel, så vi som samfund kan gå en anden vej, siger han.

Jordpriserne er steget med 34 %

Selvom investorerne i Planetary måske ikke nødvendigvis spinder guld, så taber de med ret stor sikkerhed heller ikke penge, for jord ér og bliver en sikker investering. Derfor er der heller ingen grund til at tro, at landbrugsjorden af sig selv kommer på flere hænder og dermed imødekommer de jordbrugere, der gerne vil en grønnere og mere skånsom vej, mener Martin Hvarregaard Thorsøe fra Aarhus Universitet.

I regeringsgrundlaget står der, at en del af landbrugsstøtten, der i dag i høj grad består af hektarstøtte, fremover skal støtte op om ”klima-, miljø- og naturtiltag, regenerativ produktion, økologisk produktion, udvikling af lokale og småskalalandbrug, samt at det gøres nemmere for nye landmænd at overtage og udvikle landbrug”.

Hvad det i praksis kommer til at betyde, er endnu uvist, men noget skal i hvert fald ske, hvis vi som samfund skal omstille og fremtidssikre dansk landbrug, mener Martin Hvarregaard Thorsøe.

-Det kan være svært at komme ind i en branche, når det, man kan købe sig ind i, er en struktur anlagt på storskalalandbrug. I princippet kan man godt købe en mark og lave en anderledes produktion der, men det vil typisk være problematisk, fordi mange af de bedrifter, der er i salg, måske har 200 hektar og et stort svineproduktionsanlæg eller er lagt an på mælkeproduktion. Det er ikke den type bedrifter, man i udgangspunktet bare lige omstiller til et småskala-regenerativt landbrug, siger han.

At jordpriserne efter en del års stilstand fra 2020 til 2025 ifølge Danmarks Statistik er steget med 34 pct., hjælper heller ikke på tilgængeligheden for unge landmænd, hvad enten de har konventionelle, økologiske eller regenerative planer. I dag bliver 40 pct. af landbrugsjorden da også fremlejet til dem, der faktisk dyrker jorden. Og det har stor betydning for, hvad jorden bliver brugt til, fortæller Martin Hvarregaard Thorsøe.

-Det er svært at rejse skov, lave læhegn eller en frugtplantage på et stykke jord, som du ikke er sikker på, du har et langsigtet ejerskab til, for det er nogle investeringer, der først vil tjene sig hjem efter en årrække.

Udtagning af lavbundsjorder er heller ikke nemt, når man ikke selv ejer jorden, påpeger han. Derfor vil mange ty til afgrøder, der giver gevinst her og nu, som raps, majs eller korn.

Initiativer som Planetarys jordfond, Andelsgaarde, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond eller lokale fonde, der går sammen om at opkøbe og udleje jord til økologisk og regenerativ dyrkning, har forskellige strukturer, men fælles er, at forpagterne eller forvalterne har jorden på ubestemt tid. På den måde kan de nemlig leve deres liv på gårdene, opbygge mikroliv, fremme biodiversiteten og dyrke næringsrig mad til mennesker.

Planetary Soil Fund opkøber aldrig jord, før de har en forpagter klar, og endnu har det ikke været noget problem at finde folk med hænderne og hovedet rigtigt skruet på, fortæller Thomas Høgenhaven.

”Jeg er meget imponeret over, hvor mange dygtige mennesker der vil påtage sig det ansvar og forvalte vores jord på en ordentlig måde. Og jeg kunne godt tænke mig at rejse kapital til at kunne lave virkelig mange af de projekter. Der er mange potentielle forpagtere derude, men de kan bare ikke få adgang til jord, og det håber jeg, at vi kan være med til at løse for så mange som muligt.”

Skrevet af Rikke Bolander, foto af Justine Høgh