Vores fugle forsvinder: 4 ud af 10 er væk
- 06. oktober 2026
Engang hørtes gulspurvenes en, to, tre, fire, fem, seks, syyyyv fra hvert hegn og busk rundt om markerne, mens trillerne fra lærkerne faldt i kaskader fra den sommerblå himmel.
Det var dengang. Nu er der blevet så stille på landet.
Det viser nye tal fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) - og det står især skidt til for det åbne lands fugle. På EU-niveau er godt 40 procent af de mest almindelige fuglebestande i agerlandet – det vil sige det dyrkede land – forsvundet siden 1990. Det får Danmarks Naturfredningsforening til at reagere:
- Det er voldsomt og dybt bekymrende. Fuglene er naturens kanariefugle i kulminen. Når almindelige og velkendte arter som gråspurv, stær og lærke rasler ned i antal, er det et klart tegn på, at hele økosystemet i vores åbne landskaber er ude af balance, siger Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening.
Biologen efterlyser fart på den massive naturgenopretning, EU-landene har forpligtet sig til via EU’s naturgenopretningslov, og som blandt andet har fokus på arterne i agerlandet.
Læs også: Sort sol over Danmark netop nu - men stæren forsvinder
Opgørelsen fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) dækker over 168 af de mest almindelige fuglearter i EU i perioden fra 1990 til 2024. Det er blandt andet gråspurve, stære, viber, lærker og vipstjerter. Generelt faldt forekomsten af almindelige fugle med 17 procent, mens faldet for fuglene i landbrugslandet altså var på 41 procent og for skovfuglene på 8 procent. Også skovens fugle, fx træløbere, oplever tilbagegang generelt i Europa med et samlet fald på 8 %.
EEA peger på et intensivt landbrug med udbredt brug af sprøjtemidler og gødning, tab af levesteder, fragmentering af landskabet og ændret skovdrift som de primære årsager til den massive tilbagegang i fuglelivet. EEA opfordrer også landene til at opprioriterer indsatserne for at nå naturmålene under EU's naturlovgivning.
Produktion, pesticider og gødning fortrænger levesteder
Danmark har i dag det mest intensive landbrug i Europa med et landbrugsareal på mere end 60 procent. Det konventionelle landbrug udgør ca. 89 procent af landbrugsarealet. Her anvendes pesticider og husdyrgødning.
- Det er i sagens natur et problem for de arter, der lever af de insekter, der sprøjtes væk ligesom det store opdyrkede areal ikke efterlader meget plads til ynglepladser eller fødesøgning for fuglene, siger Bo Håkansson.
Kun omkring 9 % af Danmarks landareal er udpeget som EU-beskyttede naturområder. Dermed ligger vi i bunden af EU, når det gælder beskyttede områder, og vi ligger også helt i bund med kun omkring 1,6 %, når det gælder ”strengt beskyttet” natur. Dermed er Danmark langt fra EU's mål om, at 30 % af landarealet og havet skal være beskyttet inden 2030, og heraf skal 10 % være strengt beskyttet.
Læs også: De her arter er vi ved at miste - sådan redder vi dem
- Vi skal have fuglene tilbage, og derfor er det nu helt afgørende, at vi giver mere plads til naturen. Det kræver, at vi får lidt mindre landbrug og lidt mindre intensivt skovbrug. Det er der heldigvis også mål om gennem blandt andet den grønne trepart og nye mål om flere urørte skove. Og med EU's naturgenopretningslov er der klare forpligtelser til at iværksætte indsatser for at sikre flere og bedre levesteder, siger Bo Håkansson.
Den politiske aftale om Grøn Trepart er også et vigtigt redskab til at vende udviklingen. DN understreger, at målene om at udtage over 140.000 hektar lavbundsjorde og rejse 250.000 hektar ny skov skal gennemføres med et skarpt fokus på biodiversitet. Men det ændrer ikke på behovet for at tage vare på den eksisterende sparsomme natur.
-Vi forstår, at ministeriet for natur og dyrevelfærd vil sende udkastet til den danske naturgenopretningsplan til EU her i oktober. Den tidligere regering svarede Folketinget at man ville lave planen med udgangspunkt i de særlige danske principper om generelt at sætte det lavest mulige ambitionsniveau, udmønte forpligtelser så sent som muligt og i videst mulig grad anvende undtagelsesbestemmelser, når Danmark udmønter EU-lovgivning. Vi har ikke set den danske plan og er dybt bekymrede for ambitionsniveauet, slutter Bo Håkansson.
Færre fugle i Dannark:
Gråspurv: Samlet tilbagegang på 50–80 pct siden målingernes start i 1975.
Sanglærke: Siden 1970'erne, har den danske bestand af sanglærker oplevet en drastisk tilbagegang på omkring 50–60 pct. Dengang opgjorde man bestanden til over 1,5–2 millioner ynglepar, men ændringerne i det åbne agerland har barberet bestanden ned til cirka halvdelen.
Gul vipstjert: Agerlandsfuglen er stærkt påvirket af sprøjtemidler og intensiv dyrkning. Bestanden har et fald på 50–80 pct i perioden fra 1989 til 2023/2024.
Kilde: DOF
