Gå til indhold

Sort sol over Danmark netop nu: Men stærene forsvinder

Sort sol over Danmark netop nu: Men stærene forsvinder
  • 16. september 2026

Lige nu danser stærene på himlen før afrejsen mod syd. Men desværre kommer der færre og færre. Deres levesteder er borte, og stæren er nu så fåtallig, at den er på listen over truede arter. Heldigvis er der masser, vi kan gøre for stæren.

Hvert år samles stærene i kæmpe flokke for at spise sig mætte inden deres træk sydpå eller videre ud i Europa. Lige inden fuglene slår sig ned for natten i rørskovene, danner de fantastiske, omskiftelige mønstre på aftenhimlen for at beskytte sig mod rovfugle – et fænomen, vi kender som sort sol. 

Men selvom luftshowet på afstand kan virke overvældende og uendeligt, er virkeligheden på jorden en helt anden. 

Siden 1970'erne er den danske bestand af ynglende stære mere end halveret, og nedturen fortsætter. I dag er bestanden nede på blot 25 procent af, hvad den var i 70’erne, og den flotte forårsbebuder er derfor opført som "sårbar" på listen over truede arter i Danmark. 

- Stærenes voldsomme tilbagegang er nærmest et symbol på, hvor langt vi er kommet fra et mangfoldigt landskab med græssende dyr i lysåbne skove og blomstrende enge. Vi har fjernet levesteder og fødegrundlaget for rigtig mange fugle, insekter, planter og dyr og det gælder også for stærene, siger Anders Horsten, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening. 

Guide: Alt, hvad du skal vide om sort sol

Masser at gøre for stæren 

I dag lever stærene på vores nåde, og selvom vi sætter stærekasser op, viser udviklingen, at der skal meget mere til. Biologen er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at få stærene tilbage.  

- Stæren har traditionelt været knyttet til et Morten Korch-agtigt landbrug med masser af levende hegn, moser, vandhuller og dyr på enge og overdrev. Men stæren lever også i gamle, lysåbne skove, hvor der er masser af hule træer. Her er stærens naturlige levested. Vi har stort set fjernet naturen fra landbrugslandet og har ingen vilde skove tilbage i Danmark, for vi har valgt, at skovene ligesom engene skal bruges til produktion. Den gode nyhed er, at der i disse år gøres op med det nyttesyn, lyder det fra Anders Horsten. 

Danmarks Naturfredningsforening har netop kæmpet for at gøre skovene vilde igen og i øvrigt sikre langt mere vild natur. Det har helt konkret betydet, at der nu er udlagt tæt på 75.000 hektar urørt skov i Danmark, og at der en politisk aftale om i alt 21 naturnationalparker, hvor naturen får førsteret: 

- Vi har netop fået Naturnationalpark Gribskov og her skal græssende dyr skabe de forhold, der forhåbentlig kan få stærene til at flytte ind igen. For opskriften på langt mere biodiversitet er at få lysåben natur i skovene og træer, der får lov at blive gamle og hule og dermed skabe redepladser for alverdens arter, siger Anders Horsten.

Danmark får en ny Naturnationalpark - Store dyr slippes fri

Bliv naturbeskytter

Bliv naturbeskytter

Naturen mangler plads, og tusindvis af dyr og planter er i tilbagegang og i fare for helt at forsvinde fra vores land.

Du kan blive en del af Danmarks største grønne fællesskab. Red naturen, klimaet og det rene drikkevand sammen med 137.000 andre.

Biodiversitetens krise raser 

Ud over aftalen om de nye vilde naturområder er Danmark også forpligtet til at naturgenoprette ådale, moser og fugtige enge. Det skal ske gennem EU’s naturgenopretningsforordning. Og så er landets første biodiversitetslov på vej:  

- Sikringen af stærens levesteder handler ikke kun om at bevare en enkelt fugleart, men om at opretholde hele økosystemer i både skove, ved kysterne og i det store produktionslandskab. Derfor kæmper vi også for at få ambitiøse og faste mål i den biodiversitetslov, regeringen nu som lovet skal levere, lyder det fra Anders Horsten. 

Den globale biodiversitetskrise raser med et tempo, der ikke tidligere er set i menneskets historie. Danmark er ikke undtaget, og flere end 1.900 arter er truede og risikerer at forsvinde fra landet trods årtiers indsatser.  

Hovedårsagen til naturens dårlige tilstand på land er, at naturen mangler plads, fordi vi anvender en for stor andel af landarealet til intensivt landbrug, skovbrug og øvrige menneskelige aktiviteter. 

De her dyr og planter er vi ved at miste

Her kan du opleve sort sol: 

Jylland:Vejlerne, Lille Vildmose og Vilsted Sø er steder i det nordlige Jylland, hvor store flokke af stære og sort sol regelmæssigt observeres i efteråret. Andre steder i Jylland, hvor der er chance for at opleve store stæreflokke, er Brabrand Sø ved Aarhus, Tipperne ved Ringkøbing Fjord og Kolind Engsø på Djursland.  

Sjælland: På Sjælland er Ølsemagle Revle og Staunings Ø ved Køge blandt de bedste bud. Også Vestamager kan tiltrække store flokke af stære.  

Fyn: På Fyn er især Broby Sø tæt på Odense kendt for at være skueplads for sort sol i mindre format. Også Arreskov Sø på Sydfyn kan være overnatningsplads for mange tusinde stære, der flyver i flotte formationer på vej til overnatning i rørskoven. Kilde: DOF Birdlife 

Tiltag, der er i gang

  • 21 naturnationalparker. 15 er udpeget og de første to er åbnet. Derudover skal yderligere seks nye områder placeres, mens Kalvebod Fælled ved København bliver en såkaldt bynær naturnationalpark.  

  • I naturnationalparkerne slipper vi tøjlerne og lader naturen tage vare på sig selv. Her lader vi de store græssere som vilde heste, krondyr, bison, elg og kvæg påvirke naturen på hver deres måde. Landskaberne bliver mere varierede og dynamiske, så skovene får flere lysninger og væltede træer, engene får flere blomster til bier og sommerfugle, og moserne bliver fyldt med liv. 

  • Samtidig får danskerne adgang til endnu flere skønne naturområder. Naturnationalparkerne vil være én stor indhegning i stedet for de mange små, der opdeler landskabet i dag. På den måde bliver forskellige naturtyper forbundet og forstærket, og dyr og planter, som før har

Urørte skove 

Godt 70 procent af statens skove er nu lagt ud som urørte, dertil kommer ca. 5.000 hektar i private skove. Det betyder, at skovdriften her er indstillet og naturen får lov at råde.  

Det giver levestederne tilbage til mange af de arter, der i dag er trængte. For eksempel kan spættehuller nu få lov at bestå i gamle træer og dermed åbne op for svampe og insekter, som er specialiseret i at leve i smuldet i bunden af hullet. Mejser, stær eller flagermus overtager mange gange spættehullet for at yngle.