Gå til indhold

Verden drukner i plastik – og olieindustrien vil producere endnu mere

Verden drukner i plastik – og olieindustrien vil producere endnu mere
Foto: Rune Fisker
  • 15. november 2026

Plastik er et paradoks. Vi har skabt et materiale, der er så fantastisk, at vi har svært ved at leve uden. Men forbruget af plastik er løbet løbsk, og det i en grad, hvor eksperter nu kalder på politisk handling. Men der er store globale pengeinteresser på spil, som gør alt, hvad de kan for at holde væksten i plastikproduktionen – og dermed olieindustrien – i live.

I en tid, hvor verden arbejder for at slippe fri af olien, stiger produktionen af plastik på verdensplan. Og de to ting er uløseligt forbundet. For plastik er oftest lavet af olie og skader derfor både klima og miljø, når det bliver produceret, når det bliver brændt af som affald, og når det spredes som mikroplast i naturen.

Alligevel findes den olieholdige plastik overalt. I din to-go-kaffekop eller sushibakke, i dine bildæk, i din skrubbecreme, i dit tøj og i din maling. Og verdens forbrug af plastik går kun en vej – op. Det viser en prognose fra organisationen OECD, der forventer, at plastikproduktionen vil stige med omkring 70 pct. frem mod 2040.

- Plastik er et af de materialer, vi bruger allermest, fordi det er godt til rigtigt meget. Men plastik kommer også med særlige udfordringer relateret til affald, mikroplast og klima.

Sådan siger Lars Fogh Mortensen, der er ekspert i cirkulær økonomi, forbrug af plastik og plastforurening i Det Europæiske Miljøagentur.

- Plastik findes i mange af de største områder af vores forbrug. I emballage, elektronik, tekstiler, byggematerialer og biler, og når der er vækst i vores forbrug, er der også vækst i brug af plastik og plastforurening, forklarer han.

Du tænker måske ikke over det i hverdagen, men hver gang du bruger produkter med plastik, sætter det spor overalt. Ofte usynlige, fordi plastik over tid bliver til små partikler, til mikro- og nanoplast, hvoraf de mindste er usynlige for øjet. De seneste år har forskningen gjort det stadig tydeligere: Der er plastik i luften, vi indånder, i jorden, vi dyrker, i havene, som vi fisker og svømmer i. Og det bekymrer Mette Hoffgaard Ranfelt, der er miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

- Plastikforurening er ikke en udfordring, vi kan løse ved udelukkende at smøge ærmerne op og fjerne det fra naturen eller smide det i korrekte affaldsbøtter. Det er et stigende problem, som kræver politisk handling, siger hun og fortsætter:

- I takt med elektrificeringen af transport og udbygningen af vedvarende energi forventes væksten i olieefterspørgslen i stigende grad at komme fra petrokemien, herunder produktion af plast. Derfor satser olie- og gasindustrien betydeligt på plast som et fremtidigt vækstmarked.

Det vender vi tilbage til.

Plastik forsvinder aldrig - det bliver til mikroplast

Todo

Foto: © Rune Fisker

Plastik var en genial opfindelse – nu vokser problemet

Når vi endnu ikke som samfund har erkendt, hvor voldsomt plastik skader vores natur, klima og sundhed, er det måske, fordi plastikkens historie er forholdsvis kort. Først i 1950’erne begyndte man at producere plastik. Man så det som et fantastisk materiale. Det var både billigt og holdbart og blev svaret på en masse praktiske udfordringer.

- Margretheskålen er et godt eksempel. Den kan holde i generationer, så det er jo fint. Det er bare ikke den form for plastik, der er i størst vækst i dag. Det er derimod emballage – og det er problematisk, konstaterer Lars Fogh Mortensen.

Og danskernes forbrug af plastik er stigende, det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik fra juni 2026. Opgørelsen dokumenterer, at nettoforbruget per dansker er gået fra 118 kg i 2010 til 161 kg i 2024. Det svarer til 43 kg mere plastik per dansker på 14 år.

Og eftersom produktionen af plastik primært foregår uden for Danmarks grænser, tæller danskernes plastikforbrug ikke med i vores nationale klimaregnskab, påpeger Lars Fogh Mortensen. Han anslår, at drivhusgasudledningen fra plastikværdikæden til vores forbrug i EU er omkring fire gange så stor som Danmarks samlede CO2-udledning.

- I EU udledes der årligt over 200 millioner ton CO2 fra plastikværdikæden. Det svarer omtrent til den samlede årlige CO2-udledning fra 40-50 millioner personbiler. Det er længe gået under radaren, men forskere og eksperter på området begynder at få et begreb om, hvor meget plastik også bidrager til klimaforandringer, siger Lars Fogh Mortensen.

Et yderligere problem ved plastik er, at det næsten ikke kan nedbrydes biologisk og dermed ender med at være et problem, der vokser og vokser i naturen. Og når først plastikken er blevet spredt, er det ikke længere realistisk at forestille sig, at man kan fjerne den igen. Det forklarer Kristian Syberg, der er professor og forsker i plastikforurening på Roskilde Universitet.

Selvom forskere har eksperimenteret med at dyrke bakterier, der kan spise plastik, og i et vist omfang er lykkedes med det, vil den metode aldrig kunne rense naturen for plastik. For natur og miljø er ikke et laboratorie, og plastik er ikke et rent materiale.

- Det er ofte fyldt med giftige kemikalier, og så kan man ikke bare sætte en bakterie til at spise det, konstaterer han.

- Det kan godt være, at man kan fjerne det plastik, der ligger i overfladen, men hvordan vil du fjerne de mikroskopiske stykker af nanoplastik, der ligger på en kilometers havdybde? Eller som er sivet ned i jorden og har blandet sig med biologisk materiale? Spredningen er så kompleks, at det i praksis er umuligt at rense op. At forestille sig, at man skulle kunne oprense kloden for mikroplast fra toppen af Mount Everest til bunden af Marianergraven. Det kan ikke lade sig gøre, konstaterer Kristian Syberg.

Læs også: Legepladser er fyldt med plastik - det kan skade miljøet og sundheden

4 hyppigt stillede spørgsmål

Af Mette Hoffgaard Ranfelt

ㅤ

Nytter det, at jeg sorterer mit plastikaffald?

Ja, det nytter. Men genanvendelse af plast kan ikke løse plastudfordringen alene. Vi er nødt til først og fremmest at producere langt mindre plast, blandt andet ved at etablere genbrugssystemer for emballage, hvor emballagerne vaskes og bruges igen og igen.

Bliver mit sorterede plastik genanvendt?

Miljøstyrelsen anslog i 2022, at omkring 71 pct. af den plast og plastemballage, der blev indsamlet til genanvendelse, nåede frem til reel genanvendelse. Opgørelsen bygger dog på indberettede affaldsdata og er behæftet med usikkerhed.

Hvad sker der med de flasker, jeg afleverer til pant?

De fleste pantflasker bliver i dag genanvendt. Tidligere var pantsystemet i højere grad et genbrugssystem, hvor flaskerne blev vasket og fyldt igen mange gange. Pant sikrer effektiv indsamling og forebygger, at flaskerne havner i naturen – men pant er ikke nødvendigvis det samme som genbrug.

Hvad er forskellen på genanvendelse og genbrug?

Genbrug er, når den samme emballage bruges igen i sin oprindelige form – f.eks. når en flaske bliver vasket og fyldt igen. Genanvendelse er, når emballagen bliver til affald og materialet bruges til at fremstille et nyt produkt. Genanvendelse er en energi- og ressourcekrævende proces.

Der er også forskel på kvaliteten af genanvendelsen. Hvis plasten bliver til et produkt af lavere kvalitet, er det vanskeligt senere at føre materialet tilbage til en ny fødevareemballage.

Når de rette systemer er på plads, er genbrug bedre end genanvendelse, fordi emballagen kan bruges mange gange uden først at skulle nedbrydes og oparbejdes til nyt materiale

Plastik er overalt - også i vores kroppe

Vi har altså gang i et stort eksperiment med vores natur og miljø – og med vores sundhed, er der meget, der tyder på. Forskning har nemlig dokumenteret, at plastikforureningen også er skadelig for os mennesker. De små partikler af såkaldt nanoplast er formodentlig de mest sundhedsskadelige, fordi de kan indåndes og passere gennem lungevæv, viser målinger af luftforurening.

- De mindste partikler er dem, der er flest af ude i miljøet, og alle typer af produkter bliver til nanoplastik over tid, forklarer Kristian Syberg og fortsætter:

- Det er dokumenteret, at små partikler kan optages i kroppens celler, og at plastikpartikler kan transporteres over blod-hjerne-barrieren i pattedyr. Det i sig selv er nok til at sige, at det er et potentielt problem, som højst sandsynligt påvirker mennesker, men hvor meget og hvor stort et problem det er, kan forskningen endnu ikke sige noget entydigt om.

FN’s miljøprogram UNEP kortlagde i 2023 i rapporten ’Chemicals in Plastics: A Technical Report’ over 13.000 kemikalier, der bliver brugt i plast. Hvoraf kun cirka 7.000 stoffer er blevet testet for deres farlighed. 3.200, altså knap halvdelen af de testede kemikalier, er udpeget som problematiske eller direkte skadelige for miljø og sundhed.

- Det er vanvittigt, at vi har opbygget så stort et forbrug af materialer, som vi endnu ikke kender de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser af, fordi mængden er så uoverskuelig. Det siger lidt om, hvad det er for et system, vi har, konstaterer Kristian Syberg.

Hans amerikanske kollegaer har undersøgt de økonomiske konsekvenser for den amerikanske sundhedssektor og anslået, at plastikforurening koster 250milliarder dollars om året i ekstra sundhedsudgifter, et studie, der blev udgivet i ’Journal of the Endocrine Society’.

Og så har man endda kun medregnet udgifterne for konsekvenserne. Den pris, som samfundet betaler for plastik, er endnu højere. For den eneste grund til, at plastik er så billig at producere, er, at plastmarkedet er bygget på tilskud fra staten, forklarer han.

- Samfundet betaler prisen. Selvom der i EU-lovgivningen står, at det er producenterne, der har ansvaret, og at det er forureneren, der betaler, så bliver det ikke håndhævet, blandt andet på grund af alle de afledende konsekvenser, siger Kristian Syberg.

Læs også: Havet flyder med plastik - Dykkere bjærger plast under overfladen

Natur og Miljø

Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.

Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?

Bliv medlem

Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.

Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?

Olieindustrien har fundet et nyt vækstmarked: Plastik

Og så er vi tilbage ved den grønne omstilling og det stigende plastikforbrug. For som Lars Fogh Mortensen siger:

- I takt med at samfundet omstiller sig til grøn energi og forsøger at gøre sig fri af olie, stiger olieindustriens interesse for at opdyrke et nyt marked.

Og de seneste år er plastik blevet et stadig større forretningsområde for olieindustrien. Den udvikling gør, at plastikken sniger sig ind i alle mulige produkter, også produkter, vi ikke forbinder med plastik, som skrubbecremer, fyld i asfalt og faldunderlag på legepladser.

- 6-8 pct. af olien bliver i dag brugt til plastikproduktion. Det svarer til 500 ton om året. Og fremskrivninger viser, at der frem mod 2060 vil ske en tredobling. Det er primært i plastikemballage, altså engangsprodukter, at producenterne ser et kæmpe vækstpotentiale, forklarer Kristian Syberg.

Hos Danmarks Naturfredningsforening har Mette Hoffgaard Ranfelt fulgt det politiske arbejde med EU’s emballageforordning, der trådte i kraft i august i år. Her var det tydeligt, hvordan den petrokemiske industri, altså den del af olie- og gasindustrien, der bruger fossile råstoffer til at fremstille produkter frem for brændstof, lagde massivt pres på politikerne for at få lov til at blive ved med at producere store mængder engangsemballage:

- Industrien lykkedes med at påvirke forordningen. Da EU-Kommissionen præsenterede sit udkast, fremlagde de en meget klar vision om, at denne forordning skulle markere et skift væk fra engangsemballager og understøtte udviklingen af genbrugssystemer. Men efter et markant lobbypres lykkedes det at udvande mange af de incitamenter og målsætninger, som skulle have skabt forandringen. Dermed kommer forordningen primært til at understøtte øget genanvendelse af engangsemballager. Desværre er det sådan, at genanvendelse ofte bliver industriens undskyldning for at fortsætte ’business as usual’, forklarer hun. Derfor er politikerne nødt til at forholde sig til den globale olie- og plastindustris interesser i at sikre fortsat vækst.

Når det endnu en gang lykkedes for den petrokemiske industri at presse deres dagsorden – her om forbruget af engangsemballager – igennem, handler det måske ikke alene om, at politikerne bøjer sig for industriens lobbyarbejde og argumenter om at sikre vækst og arbejdspladser. Men måske også om manglende bevidsthed om, at genanvendelse af engangsemballager ikke løser hele problemet, mener Kristian Syberg.

Sammen med mere end 400 forskerkollegaer fra hele verden er han en del af The Scientists’ Coalition for an Effective Plastic Treaty, der arbejder for at sikre, at forskningen kommer til at spille så stor en rolle som muligt i de globale plastiktraktatforhandlinger. For at være med skal forskerne skrive under på, at de ikke modtager midler fra plast- og olieindustrien.

Politikerne bør forstå, at genanvendelse kun er en del af løsningen, mener også Lars Fogh Mortensen fra Det Europæiske Miljøagentur.

- Vi kan også kun løse plastikproblemet ved at få materialer til at holde længere og blive genbrugt i en mere cirkulær økonomi, og her er genbrugssystemer baseret på genpåfyldelige emballageløsninger et oplagt redskab, siger han.

Kristian Syberg og en række uafhængige plastikforskere arbejder derfor på at få politikerne til at ændre kurs, så man stopper med at betragte plastik som et affaldsproblem, som man håndterer gennem genanvendelse eller afbrænding, og i stedet skaber incitamenter for, at virksomhederne udvikler og producerer produkter, der holder længere, og emballager, der kan bruges igen og igen uden at blive smeltet om.

- Det er ikke en succeshistorie i sig selv, at man genanvender mere, hvis man samtidig producerer mere og derved øger den samlede mængde plastik, konstaterer Kristian Syberg.

- Det handler ikke om at sætte alting i stå og vende tilbage til stenalderen. Det handler om innovation. Vil vi understøtte en eksisterende forurenende industri eller hjælpe morgendagens rene industri?

Et fuldstændigt plastikfrit samfund er ikke løsningen. Plastik er et fantastisk materiale med mange gode egenskaber. Det er vores enorme overforbrug af plastik, der er problemet, understreger han.

Hvorfor bruger vi overhovedet så meget plastik? spørger han retorisk og svarer:

- Fordi det kan betale sig for producenterne. Forestil dig, at plastik havde den samme materialeværdi som guld. Så lavede vi nok ikke engangsemballage. Det er en grundlæggende udfordring, som med mange af vores andre miljøproblemer, at vi er blevet afkoblet fra konsekvenserne. Vi mærker dem ikke.

Hos Det Europæiske Miljøagentur peger Lars Fogh Mortensen også på, at det at gøre plastik mere værdifuldt kan være en del af løsningen. Alternativer som pap, papir, glas, træ eller biobaserede materialer kan visse steder erstatte plastik, men på ingen måde løse problemet, for det vil skabe andre problemer at bruge alle verdens arealer på at producere materialer. Også Mette Hoffgaard Ranfelt advarer mod at gøre materialeudskiftning til endnu en genvej.

- Tidligere har man grundlæggende arbejdet med tre strategier på emballageområdet: genanvendelse, skift til andre materialer og eksport af affaldet til lav- og mellemindkomstlande. De strategier holder ikke i længden. Hvis vi erstatter engangsemballager af plast med engangsemballager af papirbaserede fibre, så kan produktionen være med til at rydde skovområder, og det skaber naturligvis andre problemer. Derfor skal vi også have debatten væk fra, at vi bare skal finde et andet materiale til vores engangsprodukter, siger hun.

Vidste du at?

  • 6-8 pct. af olien bliver i dag brugt til plastikproduktion. Det svarer til 500 ton om året.

  • Det Internationale Energiagentur forventer, at produktionen af plast og syntetiske fibre som polyester i 2030 vil kræve mere end hver sjette tønde olie, der forbruges globalt.

  • Den globale produktion af plast udleder i dag mere CO2 end den samlede globale luftfart.

  • Omkring 40 % af den plast, der anvendes i EU, går til emballage. Den samlede mængde plastemballageaffald produceret i EU i 2022 var 16,16 millioner ton.

  • Danskernes nettoforbrug af plastik er stigende. I 2010 lå det årlige forbrug per dansker på 118 kg, i 2024 var det på 161 kg. Altså 43 kg mere per dansker på 14 år.

  • Cirka 70 % af verdens tekstiler indeholder syntetiske fibre som polyester, nylon og akryl. Alle disse er lavet af plastik. Særligt indenfor ’fast fashion’ er andelen af syntetiske fibre meget høj.

  • Det anslås, at op mod en tredjedel af den mikroplast, der findes i verdenshavene, stammer fra vask af tøj med syntetiske fibre. Mikroplasten bliver akkumuleret i havmiljøet, hvor den ender i fisk, plankton og planter.

Danmark kan vise vejen ud af plastikproblemet

Genbrugssystemer er en mere farbar vej, vurderer Lars Fogh Mortensen. Og Danmark kan sagtens gøre en reel forskel ved at vise, at genbrugssystemer på emballageområdet godt kan lade sig gøre. Det mener Mette Hoffgaard Ranfelt. Projekter som Reuseable i Aarhus, der arbejder på at udvikle takeaway-systemer, hvor man genbruger plastemballage, og virksomheder som New Loop, der opstiller returstandere for genbrugelige emballageløsninger forskellige steder i hovedstadsområdet, er gode eksempler.

Danmark har også et nationalt forsknings- og innovationspartnerskab for cirkulær økonomi, som hedder TRACE og som samler forskere, virksomheder og offentlige aktører om at udvikle og afprøve cirkulære løsninger – her undersøger de blandt andet, hvordan genbrugs- og retursystemer for emballager kan fungere og blive udbredt i praksis.

- Danmark kan netop bidrage ved at udvikle nye systemer og partnerskaber og vise, at det kan lade sig gøre – f.eks. at skabe et velfungerende retursystem for takeaway-emballage. Samtidig bør vi vedtage lovgivning, som understøtter udviklingen af nye systemer. Det var meget effektfuldt, da man lagde en minimumspris på bæreposen i supermarkedet. På samme måde kan man understøtte genbrugssystemer ved at lægge en minimumspris på engangsemballagerne, siger hun.

Kristian Syberg mener også, at det kræver en grundlæggende omstilling, hvis vi vil plastikforurening til livs. Så længe vi opererer ud fra forsimplende mål om økonomisk vækst, vil vi fare vild i formuleringer om markedskræfter, vi er nødt til at følge ved at producere endnu mere plastik, mener han.

- Min oplevelse er, at det i høj grad er de snævre økonomiske interesser, der styrer lovgivningen. Plastik er kun billigt, fordi vi poster penge i det. Det behøver vi jo ikke at gøre, siger han.

Skrevet af Anne Anthon Andersen, Illustrationer af Rune Fisker