Dykkere bjærger havets skjulte plastaffald
- 15. november 2026
Rantzausminde Havn. Vi springer ombord og lægger fra land under en stålgrå himmel.
- Hold fast. Der er sug i sundet. Svendborgsund er et farvand med et bælte af stærk strøm, konstaterer Jesper A. Jensen, stifter af og formand for North Nature. Han styrer motorbåden på tværs af bølgerne, som slår mod bunden i havets gyngende mund.
I horisonten kommer ekspeditionsskibet Æxplorer til syne. 50 meter fra Tåsinges kyst ligger skibet klar til dagens aktion: bjærgning af spøgelsesnet nummer 1.716.
Spøgelsesnet er en blanding af efterladt fiskegrej: rester af trawl, dolly ropes, tejner, ruser, garn og ledeliner, der ender som affald på havets bund, hvis strømmen river dem løs, eller fiskerne bevidst dumper dem i havet.
Nettene er lavet af nylon, en plastikblanding skabt til at holde i flere hundrede år. Selvom nettene er lavet af hårdfør plastik, forvitrer de over tid og udleder mikro- og nanoplast til havet, mens rester af net skyller op på strandene. De gamle net indeholder desuden bly, som giver nettene tyngde, så de bliver ved bunden, men som er giftigt og skader natur og miljø, og som derfor har været forbudt i fiskenet siden foråret 2001. Men masser af net fra før den tid ligger stadig på havets bund.
- Et gammelt fiskenet på 300 kg indeholder cirka 100 kg bly. Det fandt vi ud af, fordi vi fik et net undersøgt, efter at vi så, at ålegræsset på havbunden lå dødt i en stribe langs nettene, forklarer Jesper A. Jensen og holder en logger, en lille sort walkie- talkie-lignende rekvisit, der hjælper ham med at finde den præcise lokation, frem foran sig.
Siden 2019 har Jesper A. Jensen sejlet rundt i de danske fjorde og farvande og trukket efterladte spøgelsesnet op fra havbunden for at rydde op.
- Vores registreringer viser, at på omkring 95 pct. af de net, vi har fundet, er de værdifulde dele som ankre og ringe, som kan bruges igen, tydeligt skåret af. Det tyder jo på, at de er blevet smidt, konstaterer Jesper A. Jensen.
Foto: © Thomas Sjørup
På dækket af ekspeditionsskibet gør dykkerne Sune Ploug og Kasper Jensen sig klar og trækker i våddragterne, før de dumper i vandet med masker og flasker med luft.
Dagens fangst ligger på 3,3 meters dybde. Et cirka 300 kg tungt og omkring 50 meter langt net, anslår de, før de gør tegn og forsvinder under havoverfladen.
Det startede som et forsøg på at gøre en forskel, når han nu alligevel var på besøg i havet, fortæller Jesper A. Jensen. Som fritidsdykker stødte han på de første spøgelsesnet i Limfjorden. Det vakte hans nysgerrighed efter at undersøge, hvor stort problemet med efterladte fiskenet egentlig var. Det førte til et pilotprojekt i Limfjorden.
- Vi startede med at estimere, at der måske var i omegnen af 1.000 net. Men indtil videre er der alene i Limfjorden samlet 6.700 net. Spøgelsesnet er et kæmpe problem for vores havmiljø. Vi har bare ikke kunnet se det, konstaterer han.
Med erfaringerne fra pilotprojektet i Limfjorden søgte Jesper A. Jensen fondsmidler til at fortsætte bjærgningen af net, og i 2019 etablerede han North Nature, som er en nonprofitorganisation. Siden foråret har han og Kasper Jensen på fuld tid sejlet rundt og bjærget spøgelsesnet. Ofte med hjælp til at lokalisere net fra lokale fiskere og fritidsdykkere.
- Idéen med North Nature er at forankre indsatsen i forskellige lokale fællesskaber, så vi får flere engageret, forklarer han.
Når de skal lokalisere net i et nyt område, køber han ofte en kasse øl og tager ned på havnen.
- Så går snakken, og vi får vigtig information om, hvor det kan være godt at lede. Det handler om at få de lokale i snak. Der er altid nogle, der har lyst til at hjælpe med at få ryddet op, også fiskerne selv, konstaterer han.
Læs også: Legepladser er fyldt med plastik - skidt for miljøet og sundheden
Regeringen og en række partier har indgået en ny aftale, der skal bekæmpe spøgelsesnet i de danske farvande.
10 millioner kroner er afsat til at fjerne efterladte fiskenet og forebygge, at nye net ender i havet.
100 ton plastik og 50 ton bly forventes potentielt at kunne fjernes med indsatsen.
49.000 efterladte fiskenet eller dele af net blev i 2021 anslået at ligge i danske farvande.
Havoverfladen brydes i ringe, som løber fra omtrent det punkt, hvor dykkerne for cirka syv minutter siden gik ned. Så skyder et sæt orange flydepontoner op af vandet.
- Pontonerne hjælper med at hejse nettet op, siger Jesper A. Jensen og peger mod overfladen, hvor endnu et sæt orange pontoner popper op, fyldes med luft og ligger og gynger i havoverfladen.
Når Jesper A. Jensen og crewet får North Nature får pejlinger på, hvor der kan ligge net, sejler de selv rundt i farvandet og scanner havbunden. Dels med ekkolod, dels med undervandsdroner. De springer også i vandet, dykker i overfladen og spejder mod bunden.
De plastrester fra net, som vi ser på strandene, er bare en brøkdel af problemet. Langt størstedelen gemmer sig ude i havet, enten flydende i eller under overfladen. Også de såkaldte dolly ropes, som er blevet anvendt i forbindelse med bundtrawlsfiskeri især i Nordsøen, og som er et plastmateriale af primært polyethylen, tilfører hvert år cirka 100.000 kg plast til havmiljøet, når trådene slides af, og kan som andet plastaffald ende som mikroplastaffald. Det dokumenterer forskningsrapporten ’Dolly Rope som kilde til plastikforurening i danske farvande’ fra januar 2026, som Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) står bag.
- Vi finder plastik alle steder i dag. Det skader dyrelivet. Noget kan vi samle op, men ikke den mikroplast, der spreder sig til havet i små dele og påvirker økosystemer på en måde, vi endnu ikke helt kender konsekvenserne af, siger Jakob Strand, ph.d. og seniorforsker ved Institut for Ecoscience ved Aahus Universitet.
Også afskårne stykker af net fra trawlfiskeri er et stort problem, viser en anden rapport med titlen ’A Source Assessment on Marine Litter in the Skagerrak Subregion’, som Jakob Strand var med til at skrive i 2023.
- 80 pct. af netresterne, som vi finder på strandene, vurderer vi er fra netafskæringer fra trawlfiskeri, som ender på strandene, efter at det har drevet rundt i havet, siger han.
Foto: © Thomas Sjørup
Ud over at sprede plastik i havet, kan rester af net og spøgelsesnet også fange havfugle, fisk og havpattedyr, som dør, fordi de ikke kan komme fri. Det oplever dykkerne fra North Nature.
- Vi finder masser af døde fisk i nettene. Men også døde sælunger og marsvin, fortæller dykker Kasper Jensen, som han klatrer op ad stigen og ombord på ekspeditionsskibet igen for sammen med sin dykkermakker Sune Ploug at trække nettet op. De trækker i intervaller. Det er tydeligt, at nettet, som snart fylder det meste af en big bag-pose, er tungt.
- Omfanget af net bliver ved med at overraske mig, siger Kasper Jensen. - Vi er på havet dagligt, og vi bliver ved med at kunne samle net op. Det her er jo bare et ud af mange tusinde, siger han.
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
North Nature holder foredrag og oplysningsmøder for skoler, institutioner, havne og ved kommunale sammenkomster og samarbejder med forskere ved at bidrage med data om spøgelsesnet.
De underviser også dykkere i, hvordan de effektivt og sikkert kan bjærge spøgelsesnet.
Frivillige borgere, lystfiskere, dykkere og fiskere m.fl., der har lyst til at bidrage til bjærgningen, kan på Limfjordsrådets hjemmeside indrapportere bortkomne eller fundne fiskeredskaber.
På årets klimafolkemøde oplevede Kasper Jensen en tiltagende afmægtighed blandt de folk, han talte med. Han forstår den godt. Selv kan han også blive ramt af den. Men så hjælper det at sejle ud, dykke ned og trække et net op.
- Jeg bor på en sejlbåd, føler mig knyttet til havet og forpligtet til at gøre, hvad jeg kan, siger han.
I de 15 år, Jakob Strand har forsket i plastikforurening i havet og dokumenteret affald på de danske strande, er der sket en markant forbedring.
- Vores data peger på, at omfanget af affald på de danske strande er faldende. Jeg ser det som et udtryk for en øget bevidsthed om problemet. Det at passe på vores havmiljø er kommet på dagsordenen. Men vi er ikke i mål, og der er stadig brug for, at alle gode kræfter arbejder sammen om at begrænse, at plastikaffald ender i havet og langs kysterne, siger han.
For Kasper Jensen handler det også om at bidrage til at forandre den måde, hvorpå vi tænker på havet.
- Jeg oplever, at der er mange, der er begyndt at forstå, at vi ikke bare kan bruge havet som losseplads, siger han, da han styrer motorbåden tilbage mod Rantzausminde Havn.
Også Jesper A. Jensen, som tog initiativet til North Nature, føler, at han er nødt til at gøre noget for det hav, der betyder meget for ham.
- Min far var sømand, og jeg er vokset op med en kærlighed til havet, fortæller han.
- Idéen med North Nature er også at vise, at det er ligetil at gøre en forskel. Det er ikke raketvidenskab, men en meget visuel måde at skabe opmærksomhed omkring de miljøproblemer i havet, som mange ikke ser.
Skrevet af Anne Anthon Andersen, foto af Thomas Sjørup
Havet lider - Red vores hav!
Stop landbrugets voldsomme kvælstofforurening af havet
Stop bundtrawl i beskyttet hav
Stop udledning af skadelig kemi over grænseværdierne til havet
Stop havbrug i Danmark.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.