Varmere hav presser livet i havet: Nu haster det
- 28. august 2026
I fyrre år har Danmark kæmpet for at få levende fjorde tilbage. Men indsatserne er blevet udvandet, udskudt og forhalet, og resultatet er, at fjordene er døde. En ny gødskningslov, der skal sikre mindre kvælstof til de hårdt ramte fjorde, står til at blive vedtaget 3. september.
Landbruget og flere partier kæmper mod loven. Men ph.d. og professor ved Syddanske Universitet, Erik Kristensen, mener, at der er brug for hurtig handling:
- Vi har travlt, for de stigende temperaturer accelererer den skade, næringsstofferne gør på havmiljøet. Hvis vi skal gøre os håb om at få livet tilbage i vores fjorde, skal vi ikke alene skynde os, vi skal også reducere mængden af kvælstof endnu mere end det, der er vedtaget, siger Erik Kristensen. Han er hovedforfatter til en ny videnskabelig artikel om stigende havtemperaturer og kvælstof.
Ifølge artiklen er temperaturen både i overfladen og ved bunden af de danske farvande steget med 2,2 grader fra 1980 til 2024. Det sætter yderligere skub i blandt andet algevæksten, der fører til iltsvind. Og det faktum, at algernes og bakteriernes aktivitet stiger med 25 %, når temperaturen stiger med to grader, sætter turbo på den negative spiral.
Læs også: Sådan skal kvælstof-loven få livet tilbage i fjordene
Der er en tikkende bombe på bunden af fjordene
Erik Kristensen anerkender, at der er sket reduktioner af landbrugets udledninger af kvælstof og andre næringsstoffer til vandmiljøet gennem årene, men slår også fast, at det langt fra er nok. Tværtimod tikker en bombe på bunden af fjordene:
- Kvælstof giver iltsvind, og når de døde alger falder til fjordbunden, frigiver de igen kvælstof. Samtidig frigives årtiers udledninger af slamfosfor fra havbunden. Men det regner man i Miljøministeriet ikke med i indsatsbehovet, ligesom man heller ikke regner de stigende havtemperaturer med, siger Erik Kristensen.
Udledningen af fosfor er reduceret med hele 80 procent siden 1980’erne, hovedsageligt fordi vi nu renser vores spildevand. Kvælstofudledningen, som hovedsageligt stammer fra landbrugets gylle og kunstgødning, er i samme periode halveret. De seneste 15 år har udledningerne dog været nogenlunde konstante, men iltsvindene slår alligevel nye rekorder.
- Det kan forklares med de stigende havtemperaturer, og der er kun en løsning: Der skal reduceres yderligere og hurtigere. Det er ikke alle andres ansvar at gøre noget. Det er vores eget, konstaterer Erik Kristensen.
Også Danmarks Naturfredningsforening presser på for politisk handling. Således opfordrer direktør, Lars Midtiby, til at holde øjet på bolden:
- Det er ikke tid til nu at sætte spørgsmålstegn ved hele den grønne trepart, bede om udsættelse og pause igen og nu også beskylde aftalepartierne for at føre et korstog mod landbruget. Det er ukonstruktivt, og det hjælper hverken samfundet eller naturen. Lad os lige huske på, hvad det her drejer sig om. I alt for mange år har vi ladet forureningen stå til og ladt natur og miljø æde regningen. Nu skal fjordene ånde igen, lyder det fra Midtiby.
Tidslinje over Danmarks kvælstofaftaler og udskydelser
1987 – Vandmiljøplan I (VMP I): Vedtaget efter massivt iltsvind og billeder af døde jomfruhummere i Kattegat. Målet var en hurtig halvering af landbrugets kvælstofudledning inden 1993. Målet blev ikke nået til tiden, og tidsfristen blev reelt udskudt.
1998 – Vandmiljøplan II (VMP II): Da målene fra 1987 fejlede, skød man målsætningen om den fulde kvælstofreduktion til 2003. Nye virkemidler som vådområder og skovrejsning blev introduceret, men effekterne trak ud.
2004 – Vandmiljøplan III (VMP III): Evalueringen viste fortsat manglende målopfyldelse. Man udskød igen den endelige deadline for reduktioner af landbrugets overskudskvælstof – denne gang helt frem til 2015.
2009–2015 – 1. generation Vandområdeplaner (EU's Vandrammedirektiv): Danmark skulle implementere EU-krav om "god økologisk tilstand" i vandmiljøet inden 2015. Processen blev ramt af årelange juridiske og politiske forsinkelser. Planerne blev erklæret ugyldige og måtte genfremsættes, hvilket udskød de faktiske indsatser med flere år. [1]
2015 – Landbrugspakken: En markant politisk kursændring. Man afskaffede de hidtidige underoptimale gødningsnormer for at styrke landbrugets økonomi. Dette medførte en midlertidig stigning i kvælstofudledningen, mod et løfte om, at reduktionerne i stedet skulle hentes senere via frivillige, kollektive indsatser (minivådområder m.m.). Disse indsatser blev dog voldsomt forsinket.
2021 – Landbrugsaftalen: Aftalen fastlagde en genbesøgsmodel i 2023/2024, hvor man skulle vurdere, om de frivillige indsatser virkede. Det stod hurtigt klart, at landbruget var langt fra målet. Den endelige, bindende regulering blev reelt skudt foran sig frem mod EU's absolut sidste tidsfrist i 2027.
2024 – Aftale om et Grønt Danmark (Grøn Trepart): Efter måneders forhandlinger landede aftalen i juni 2024. Den lagde rammen for en historisk arealomlægning. Grundtanken er at flytte landbrugsproduktionen over på de marker, som er bedst til at holde på kvælstoffet. Som en garanti for vandmiljøet blev der aftalt en ny kvælstofregulering, som reducerer 2/3 af indsatsbehovet, i tilfælde af at arealomlægningen går for langsomt.
2026 – Den nye udledningsbaserede kvælstofregulering: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) meddelte i juni 2026, at den overordnede tidsplan for at skifte fokus fra markgødskning til faktiske kystudledninger fastholdes med faste kvoter fra 2027. Dog er der indført en overgangsordning med kompensation og fleksibilitet for at afbøde konsekvenserne for erhvervet.
Kilde: Se Erik Kristensens artikel
Vær med til at redde havet
Livet i havet er akut presset. Overfiskeri, fiskeri med skadelige redskaber og forurening er bare nogle af de trusler, havet står over for. Vi kæmper for mere beskyttet hav, hvor livet kan genetablere sig og blive sundt igen.
Du kan blive en del af Danmarks største grønne fællesskab. Red naturen, klimaet og det rene drikkevand sammen med 137.000 andre.