Hvorfor skal landbruget udlede mindre kvælstof?

I årtier har vi forurenet vores havmiljø og fjorde med alt for meget kvælstof fra landbruget. Det skaber iltsvind og fiskedød. Derfor bliver der nu langt om længe strammet op.

Fra 1. januar 2027 må landbruget ikke udlede så meget kvælstof længere, som det må i dag. Det skal sikre, at fisk, ålegræs og bunddyr får langt bedre betingelser, at vi kommer af med fedtemøg, begrænser iltsvind og får klarere vand.

Læs også: Havet bliver varmere - Det haster med mindre kvælstof

Hvad er det nye, der kommer fra 2027?

To ting. Det er nyt, at reguleringen bliver såkaldt udledningsbaseret. Hvor man før har fokuseret på, hvor meget kvælstof en landmand måtte køre ud på sin mark, fokuserer man nu på, hvor meget kvælstof marken udleder til det lokale kystvand. Så reguleringen kommer for eftertiden til at tage udgangspunkt i, hvor meget kvælstof, den enkelte fjord kan tåle. Det medfører, at landbruget langt de fleste steder skal udlede mindre kvælstof end før.

Landbrugets kvælstofudledning bliver altså dels reguleret på en anden måde, og dels må landbruget udlede langt mindre kvælstof, end det må i dag.

Læs også: Rekord meget iltsvind presser fjordene

Nogle landmænd påstår, at loven kommer som en tyv om natten. Er det rigtigt?

Nej. Det har været kendt i årtier, også af landbruget, at der er behov for at skære markant i landbrugets kvælstofudledning af hensyn til havmiljøet. Og den regulering, som nu indføres, har været besluttet siden 2021 af et flertal i Folketinget. I 2024 skrev landbruget selv under på Grøn Trepart, hvor den nye hårde kvælstofregulering indgår som et helt centralt værktøj. Landbruget har også selv skrevet under på den proces for udrulningen af treparten, som det nu kritiserer for at komme som en tyv om natten.

Hvorfor protesterer landbruget?

Landbruget mener, at nogle landbrug bliver ramt for hårdt, og at de endelige kvoter for, hvor meget kvælstof de må udlede, er for skrappe. I DN forstår vi godt, at det kan være en voldsom omvæltning for et landbrug, at der kommer skrappere kvælstofkrav.

Derfor er det også ærgerligt, at der ikke er flere jordejere, som har kastet sig ind i arealomlægningen. Den grønne trepart er nemlig opbygget på den måde, at jordejere kan få hjælp af staten til at omlægge deres mest forurenende landbrugsarealer til fx natur og skov - på den måde sænker man nemlig kvælstofudledningen. Reguleringens rolle er så efterfølgende at indhente de reduktioner, som omlægningen ikke selv har skaffet.

Derfor: Hvis flere landmænd havde gået med og omlagt jord, var kvælstofreguleringen også blevet tilsvarende mindre. Reguleringen kan altså skrues op og ned afhængigt af, hvordan det går med at omlægge landbrugsjord – og det har landbruget selv skrevet under på.

Læs også: Med treparten skal 15 procent af landbruget blive til natur

Er det rigtigt, at den nye lov kvæler grøntsagsproducenter?

Du har muligvis læst i pressen, at grøntsagsproducenter kan komme i klemme. Og det er rigtigt, at kvælstofreguleringen kan ramme nogle producenter. Det skyldes bl.a. at mange grøntsagsproducenters økonomi i forvejen er presset, fordi man i Danmark i mange år har støttet kødproducenterne meget mere end grøntsagsproducenterne.

I DN har vi altid ment og mener stadig, at man bør støtte grøntsagsproducenterne langt mere, fordi de producerer mere bæredygtige fødevarer direkte til mennesker, ligesom vi generelt ønsker mere dansk produktion af frugt og grønt.

DN mener også, at de bør have konkret hjælp i denne særlige situation.

Samtidig er det værd at huske på størrelsen af det, vi taler om her: Grøntsagsproduktionen i Danmark udgør kun 0,3 procent af dyrkningsarealet, så det bør være en overkommelig opgave at finde en løsning på - og ikke noget, man bør sætte hele regulering generelt på pause for. 

Hvornår får fjordene det godt igen?

Det er forskelligt fra fjord til fjord og afhænger bl.a. af forureningsgrad, strømforhold og dybde. Men overordnet kan man sige, at fra det øjeblik, fjordene tilføres mindre kvælstof, bliver betingelserne for livet bedre.

I løbet af de første par år vil man kunne se forskel på det lave vand, som vil blive mere klart. Men det samlede økosystem i fjordene vil først være genoprettet om 30-40 år – for nogles vedkommende måske endda om 100 år.

Det vigtige er nu, at man får sat en stopklods i, så den gode udvikling kan begynde. Med den nye kvælstofregulering kommer man et godt stykke af vejen, ca. 2/3 af de nødvendige reduktioner. Men der er stadig lang vej igen. Folketingets partier skal træffe beslutning om hvordan man finder de sidste reduktioner senere i år.