Oplev stærene lave sort sol
- Dyr
- 01. oktober 2025
”Se den lille stær, den er åh så fornøjet”. Og det må man bestemt sige, at stærene er ved denne årstid. Inden for den nærmeste tid, trækker de nemlig sydpå for at overvintre.
Men inden den lange rejse, skal de fedes op, og det bruger de marskområder til. Her lever der nemlig masser af insekter blandt andet gåsebiller og stankelben som er stærenes foretrukne måltid.
Lige inden stærene lander for at overnatte, opstår fænomenet ”sort sol”. De flyver rundt i store flokke, som hele tiden danner omskiftelige mønstre, og det er dem, der er så imponerende at iagttage.
Selvom vi mennesker godt kan opleve sort sol som en opvisning, så er formålet et helt andet for stærene. De samler sig i de store flokke og formationer for at forsvare sig mod rovfugle.
Jo flere stære i en flok, jo flere øjne til at holde øje med faren. Ligesom for os mennesker så virker flokkene også store og uoverskuelige for rovfugle.
Effekten af sort sol er spejlinger af dagens sidste sollys samt vilde kast fra side til side, og det besværliggør rovfuglenes angreb på stærene.
Det er muligt at opleve sort sol fra september og helt frem til december. Det er her stærene spiser sig mætte, til deres vintertræk.
Derudover er de igen at opleve fra februar til midt i april, hvor deres forårstræk finder sted.
Stærene ønsker at overnatte i marskens vådeste områder, fordi der er rørskov.
En rørskov er et stort område med tæt bevoksning af rør og siv, som findes i forbindelse med for eksempel søer eller fjorde. Her kommer der nemlig ikke landlevende rovdyr ud, som for eksempel ræv, på grund af vandet. Samtidig jager deres værste fjender – rovfuglene - ikke om natten, fordi der kan de ikke bruge deres gode syn. Derfor kan stærene sidde trygt og godt i rørskoven natten over.
Somme tide hænder det, at en stor hornugle eller lignende går til angreb på de sovende stære, som opgiver overnatningsstedet med det samme.
Unge stære nyder at spise sig mætte i den store mængde af bær, som findes i den danske natur i sensommeren. Mange af bærrene har dog ligget længe på jorden, inden de bliver spist, og har derfor gæret og dannet alkohol.
Stærene har dog en alkoholforbrænding, der er 20 gange højere end et menneskers, og de kan derfor stadig manøvrere rundt i luften.
Video: Klaus Kristensen
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: