Særlig naturtype beskytter os mod oversvømmelser – nu skal der være mere af den
- 30. september 2026
Strandenge er lavtliggende, flade kystarealer, der jævnligt oversvømmes af salt- eller brakvand fra havet eller fjorde. Her vokser særlige planter som engelskgræs og strandasters, og strandengene er vigtige områder for fugle som spidsand, dobbeltbekkasin og hvidklire.
- Udover at være et eldorado af helt særligt liv er strandengene også et fantastisk forsvarsværk mod havet og et stærkt redskab i kampen for mindre CO2-udledning. Derfor er vi rigtig glade for, at der nu sættes ind med en længe efterspurgt plan for at beskytte og bevare vores strandenge langt bedre, siger Magnus Lihn, naturrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Danmark har en stor andel af strandengene i Europa og derfor et særligt ansvar for at passe godt på dem. Op mod 80 procent af de danske strandenge vil forsvinde inden 2120 som direkte konsekvens af havvandsstigninger, vurderede forskere og konsulentvirksomheden COWI i 2022. Samtidig har de mange arter, der har strandengen som levested, det svært, fordi naturen har fået lov til at gro til i rørsump, ligesom vi inddrager strandengene til kystsikring og klimatilpasning.
Sikrer vores kyster
Med den nye indsats fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd lægges der op til, at Danmark skal genoprette og give plads til, at strandengene vil kunne flytte med ind med havstigningerne.
Med andre ord skal der gives plads til strandnaturen og de flotte kystlandskaber selv, når stormene æder sig ind på kysterne. Det skal ske ved at tage de bagvedliggende områder ud af fx landbrugsdrift, så strandengene kan flytte ind og etablere sig på nye arealer længere inde i landet. Det styrker biodiversiteten, men det er samtidig også god klimasikring at lade strandenge opsuge vandet under storme ligesom strandenge tilbageholder CO2.
Den nye indsats er et foreløbigt tiårigt projekt og er en del af aftalen i den grønne trepart. Naturgenopretning er også en del af de forpligtelser, Danmark har tilsluttet sig i EU.
- Der har i mange år været et politisk fokus på at beskytte bebyggelse og landbrugsproduktion med diger og skråningsbeskyttelse uden at tænke naturens egne forsvarsværker ind i kystbeskyttelsen. Men strandengene beskytter i sig selv kysterne. Så vi er rigtig glade for, at vi nu gør en indsats for at få en af vores allerstærkeste allierede tilbage, siger Magnus Lihn. .
Naturstyrelsen forventer at kunne udføre dele af planen gennem et nyt EU-støttet projekt.
Med 150 mio. kr. skal projektet LIFE CoastBio forbedre naturen på 2000-3000 ha eksisterende strandeng og etablere 1000-3000 ha nye strandenge og anden tilknyttet kystnatur på arealer, som i dag er i landbrugsdrift. I dag er der ca. 40 000 ha strandengsnatur i Danmark, hvoraf 18300 er i dårlig naturtilstand.
De 2000-3000 ha får således ikke Danmark i mål, men det vil være en start, vurderer Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen opfordrer til, at staten også tænker strandengene ind i de øvrige indsatser for klimatilpasning, hvor der er afsat langt flere midler.
- Strandengene og vores natur i øvrigt har mange af de løsninger, vi som samfund efterspørger i forhold til klimaforandringerne og hvis vi er smarte, så tænker vi naturen ind i arbejdet med at beskytte kyster, landskaber og byer, siger Magnus Lihn.
Læs også: Vandet kommer - og Danmark bliver mindre og mindre
Bliv naturbeskytter
Naturen mangler plads, og tusindvis af dyr og planter er i tilbagegang og i fare for helt at forsvinde fra vores land.
Du kan blive en del af Danmarks største grønne fællesskab. Red naturen, klimaet og det rene drikkevand sammen med 137.000 andre.
Derfor skal strandengene fylde:
De kan give skønne naturoplevelser: Strandenge er flade og foranderlige, og byder på masser af spiselige planter (strandtrehage, strandsennep, strandbede, strandasters, strandmalurt (til vermouth), salturt/kveller m.fl.).
De lagrer CO2 som andre våde naturområder.
De er gode græsningsarealer for køer.
De indeholder mange unikke planter, som tåler særlige forhold ved kysten.
De er vigtigt habitat for bl.a. trækfugle, mange hvirvelløse dyr og to af vores truede padder: grønbroget tudse og strandtudse.
De hjælper os ved stormfloder og oversvømmelser. Strandenge kan være med til at stabilisere stranden og i øvrigt beskytte baglandet mod oversvømmelser, som en naturbaseret løsning i klimatilpasning.
De er er vigtige for kvælstof- og fosfordynamikken, fordi de tilbageholder kvælstof og fosfor fra baglandet, så det ikke frigives lige så hurtigt til havmiljøet.
