Rundt om i de danske fjorde og farvande ligger 19 havbrug. Det er en samling af netbure, hvor der bliver opdrættet regnbueørreder. Derfor bliver de også kaldt fiskefarme. Fiskenes afføring, foderrester og andet organisk materiale bliver ledt direkte ud i havet – helt uden rensning.

Udledningen består af kvælstof og fosfor, der er næring for algerne og altså med til at skabe iltsvind, når algerne dør. Det samme er det organiske materiale, som bruger ilten direkte. Derfor giver forureningen fra havbrug store problemer, især lokalt.

Samtidig viser en opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening, at samtlige 19 havbrug ligger i havområder, der i forvejen er pressede. 17 af dem endda i områder, hvor tilstanden er dårlig eller ringe. Ingen havbrug ligger i områder, hvor havnaturen trives.

Hvad er et havbrug? 

Kategorierne stammer fra EU's vandrammedirektiv. Ringe økologisk tilstand betyder, at havområdet viser tydelige og uacceptable tegn på menneskeskabt forurening eller fysisk forringelse. Dårlig økologisk tilstand betyder, at økosystemet er brudt alvorligt sammen, og at store dele af det naturlige dyre- og planteliv mangler i havområdet.

- Havet er presset som aldrig før. Så det giver ingen mening, at noget så forurenende som havbrug kan få lov at ligge i områder med ringe og dårlig økologisk tilstand. Det er som at hælde benzin på et bål, siger Lars Midtiby, der er direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs også: Kritisk stort iltsvind - nyt rædselsår tegner sig

Voldsom udledning lokalt

Landbruget er uden sammenligning den største udleder af kvælstof til vores hav. De står ifølge Miljøstyrelsen for knap 70 procent af den samlede udledning. Havbrugene står kun for 0,5 procent.

Alligevel giver det mening at se på forureningen fra havbrugene, mener en af Danmarks førende eksperter i havmiljø. For en række forhold gør, at påvirkningen fra havbrug er større.

Et kilo kvælstof og fosfor fra havbrug påvirker havmiljøet negativt mange gange mere, end et kilo kvælstof fra landbruget gør. Og det er der tre grunde til forklarer Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet:

• Havbrugene fylder netburene med udsætningsfisk om foråret og fodrer dem op hen over sommer og efterår. Det er altså i den periode, at udledningen er størst. Og det er også dér, algerne vokser

• Udledningen sker tæt på havoverfladen, hvor der er meget lys. Algerne har brug for lys til at vokse

• Havbrugene udleder kvælstof og fosfor samtidig. Algerne har brug for begge næringsstoffer samtidigt for at vokse.

- Når man udleder både fosfor og kvælstof samtidig, så er der sådan set ingen bremse overhovedet på algevæksten, siger Stiig Markager.

- I havbrug kommer udledningen direkte ud i hovedet på algerne. Og nær vandoverfladen, hvor de har masser af lys, så du har ligesom den optimale måde at fodre algerne på.

I As Vig ved Horsens Fjord ligger fem havbrug i eller lige udenfor fjorden. Tilsammen udleder de 36 tons kvælstof og 4 tons fosfor.

- Det er jo voldsomt. Så lokalt vil jeg mene, at det har en betydelig negativ effekt, siger Stiig Markager, der desuden peger på havbrugenes placering.

Havbrug skal helst ligge et sted med stor gennemstrømning, så forureningen bliver spredt og opløst over et større område. Men netburene er følsomme over for store bølger, og havbrugene skal ikke ligge for langt fra land, fordi medarbejderne hver dag skal sejle ud med foder.

Derfor er de fleste havbrug placeret tæt på land og i mere beskyttede områder, hvor forureningen får større betydning.