I havbrug opdrættes fisk i havet. Det er enormt forurenende og foregår både i en naturnationalpark og områder med dårlig økologisk tilstand.
Forestil dig en virksomhed, der leder sit affald direkte ud i naturen – helt uden rensning. Det er præcis, hvad havbrug gør.
Regnbueørreder - en art som ikke lever vildt i den danske natur - opdrættes i åbne netbure på havet, hvor fiskeafføring, foderrester, fosfor og medicinrester udledes direkte i havet.
Havbrug bidrager til forurening, algeopblomstring og iltsvind i et havmiljø der allerede er enormt presset.
Samtidig bliver havbrugene drevet på lempelige og forældede godkendelser fra 90'erne. Danmarks Naturfredningsforening kæmper for at stoppe havbrug i Danmark.
Hvad er et havbrug?
Havbrug er et anlæg på åbent hav til opdræt af fisk.
Havbrug består af store runde net eller bure, som holdes flydende af ringe og er forankret til havbunden.
Netburene kan variere i størrelse fra 6 til 60 meter i diameter, og dybden kan være mere end 10 meter.
I danske havbrug produceres primært regnbueørred. I 2025 lå den årlige produktion på ca. 10.000 ton fisk.
Kvælstof og fosfor er skyld i det voldsomme iltsvind, der de seneste år har lagt vores fjorde øde og golde.
Langt det meste kvælstof kommer fra landbrugets gylle og gødning. Men rundt om i det danske hav er der 19 havbrug, der forurener rigtig meget lige dér, hvor havbrugene ligger.
For eksempel ligger der tre havbrug i og omkring den marine Naturnationalpark Lillebælt. Tilsammen udleder havbrugene 47 ton kvælstof om året. Det er lige så meget, som det rensede spildevand fra hele Kolding by udleder.
Kvælstof og fosfor stammer fra fiskenes afføring og det foder, de ikke spiser. Næringsstofferne får algerne til at vokse, hvilket kan føre til iltsvind.
Og udledningen fra havbrugene er mere skadeligt for havmiljøet end udledningen fra landbruget og spildevand.
- Et kilo kvælstof og fosfor fra et havbrug påvirker havmiljøet negativt mange gange mere end et kilo kvælstof fra landbruget, siger Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, til DR.
Det skyldes, at de største havbrugsudledninger sker netop i sensommeren, hvor de giver størst mulig algevækst - og hvor iltsvind i forvejen er allerværst.
0
har skrevet under for at stoppe havbrug i Danmark. Nu er det din tur.
Men kvælstof og fosfor er ikke det eneste, som havbrugene forurener sine omgivelser med. Også medicinrester og kobber ender i det lokale havmiljø.
18 ud af Danmarks 19 havbrug har fiskene i bure, som er imprægneret med kobberholdige midler. Det har stået på i over ti år – uden myndighedernes godkendelse – og selvom det kan være skadeligt for havmiljøet.
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for at stoppe de forurenende havbrug.
13 af Danmarks 19 havbrug ligger i områder, hvor den økologiske tilstand er ringe eller dårlig. Det viser data fra Miljøstyrelsen.
Det vil sige, at den meget forurenende produktion foregår i havområder, der allerede er presset til det yderste.
Et fundamentalt svigt af vores havmiljø
Der findes 19 havbrug i Danmark. Og samtlige 19 havbrug drives på tilladelser fra 1990’erne, hvor kravene til forurening var mindre restriktive end i nyere miljøgodkendelser.
Det har fået Rigsrevisionen til at kritisere Miljøstyrelsen, der skal føre kontrol med havbrugene. Rigsrevisionen kalder det “meget utilfredsstillende" og vurderer, at den mangelfulde forvaltning kan skade det omkringliggende havmiljø.
Særligt alvorlig er Rigsrevisionens kritik af Miljøstyrelsens tilsyn. Rigsrevisionen har fundet 342 overtrædelser af vilkår og lovkrav i perioden 2018-2025. Men Miljøstyrelsen greb kun ind i 30 af tilfældene. Og styrelsen brugte ikke andre håndhævelsesmidler end indskærpelser.
Danmarks Naturfredningsforening mener, det er et fundamentalt svigt af vores havmiljø. Og at kritikken bør markere begyndelsen på enden for havbrug i Danmark.
Stop havbrug i Danmark
Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) tager kritikken meget alvorligt.
- Rigsrevisionen peger med rette på væsentlige mangler i forvaltningen af havbrug. Havbrug udleder næringsstoffer og miljøfarlige stoffer direkte til havet, og derfor er det afgørende, at reglerne bliver fulgt, siger hun til Avisen.dk.
Ifølge Miljøministeriet har Miljøstyrelsen sat flere ressourcer ind på området. Og regeringen vil senere i år præsentere et udspil med strammere regler for havbrug.
Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at strammere regler og skærpet tilsyn er nok. DN kæmper for at stoppe de forurenende havbrug i Danmark.
Stop landbrugets voldsomme kvælstofforurening af havet
Stop bundtrawl i beskyttet hav
Stop udledning af skadelig kemi over grænseværdierne til havet
Stop havbrug i Danmark.
Betingelser
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata: Danmarks Naturfredningsforening Adresse: Masnedøgade 20 By: 2100 København Ø CVR/EAN: 60804214 Telefonnr.: 39174000 E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: