Havbrugene i danske farvande mangler gyldige tilladelser. De forurener direkte i havmiljøet og bør slet ikke findes i det danske hav.
En placeringstilladelse udgør det planmæssige grundlag for at drive havbrug. Tilladelsen skal sikre, at havbrugets placering tager fornødent hensyn til andre interesser på havet, såsom fiskeri, sejlads og naturbeskyttelse. Placeringen skal desuden vurderes i forhold til EU's Habitatdirektiv, som beskytter en lang række arter og naturtyper.
Ud af de 19 aktive havbrug i danske farvande har i september 2025 kun et enkelt en gyldig placeringstilladelse. De øvrige 18 mangler fortsat, de 5 fordi deres placering ikke er forenelig med netop habitatbeskyttelsen og resten fordi de stadigt er under vurdering siden 2019.
Havbrug skal også have en miljøgodkendelse. Det er der kun to der har, de øvrige 17 drives på forældede vilkår i havbrugstilladelser, hvoraf de ældste er over 30 år.
Rodet på havbrugsområdet førte i 2018 til krav om en grundig undersøgelse og efterfølgende i 2019 afdækning af alle de manglende tilladelser og krav om opstramninger af administrationen, tilsynet og kontrollen med havbrugene. En del opstramninger er foretaget, men tilladelsesdelen forventes tidligst overstået i 2027.
Havbrug er opdræt af fisk
Havbrug er opdræt af fisk i åbne bure af net ude på havet. Dambrug foregår i produktionsbeholdere eller damme.
Der er 19 aktive havbrugsanlæg i Danmark, som typisk opdrætter regnbueørreder.
Havbrug udleder kvælstof, fosfor og organisk stof, som stammer fra foderspild og ekskrementer, direkte i havet uden nogen rensning. De bidrager derfor til øget algevækst og iltsvind
Havbrug udleder også antibegroningsmidler (kobber) og medicinrester.
Havbrug er typisk placeret i områder med gode strømforhold. Det skal sikre, at udledninger af kvælstof, fosfor og organisk materiale spredes over et stort område og ikke bundfældes under og omkring havbruget.
Alle havbrug skal have både en placeringstilladelse og en miljøgodkendelse.