Forstå, hvorfor det såkaldte fedtemøg er et stort problem langs de danske kyster.
Meget tidligere i de seneste år end normalt breder et slimet lag af alger sig med rekord fart langs de danske fjorde og kyster. Algerne går under betegnelsen ’fedtemøg’ og kan være varsel om et dræbende iltsvind.
Dykkere og lystfiskere fra hele landet melder om, at hurtigvoksende alger, kaldet fedtemøg, efterhånden kommer langt tidligere på året end tidligere og hvad der er naturligt.
Fedtemøget burde være et fænomen, der hører sommeren til, men over de seneste år er fedtemøget kommet tidligere og tidligere. I 2025 år var det massivt til stede allerede i april måned i fjorde og indre danske farvande.
Fedtemøg er en samlebetegnelse for masseforekomster af især de løstliggende brunalger dunalge (Pylaiella littoralis) og almindelig vatalge (Ectocarpus penicillatus). Algerne er først fastsiddende på fx sten, andre alger, dyndsnegle og blåmuslinger, men efterhånden som de bliver større, rives de løs. De vokser videre i løs tilstand og kan blive meget store.
Hvis fedtemøget vokser eller driver sammen på tang og ålegræssets blade hindres sollyset i at nå frem - og de døde fedtemøgsalger bruger ilten i vandet og kvæler alt andet havnatur.
Video: Hvad er fedtemøg?
Video: Stine Bødker
Landbruget er skyld i fedtemøg
Fedtemøget formerer sig eksplosivt og breder sig unaturligt hurtigt i de danske fjorde og indre farvande, fordi der er unaturligt store mængder næring til dem i form af kvælstof fra landbrugets marker.
I 2023/24 var det vinterens store mængder regn, der vaskede alt for mange næringsstoffer fra de gødede marker ud i vores hav.
I 2025 er det især vinterens unaturligt høje havtemperaturer, der sammen med de store mængder kvælstof i havet, er skyld i fedtemøgets alt for tidlige opblomstring.
Allerede tidligt på foråret satte det varme vand gang i nedbrydningen af alt det døde fedtemøg fra de seneste år. Det giver næring til en ny runde algeopblomstring af fedtemøg, der altså allerede var massivt så tidligt som april.