7 fordele ved naturnationalparker

For at vende biodiversitetskrisen i EU har Danmark har sammen med de andre EU-lande blandt andet lavet en biodiversitetsstrategi med et mål om, at 30 procent af EU's hav- og landareal skal være beskyttet natur, hvoraf de 10 procent skal være ”strengt beskyttet”, det vil grundlæggende sige, at erhvervsinteresser må vige for naturens interesser på de 10 procent af landarealet.

I de kommende naturnationalparker er det hensigten, at naturen vil blive strengt beskyttet. Det vil sige, at landbrug, skovbrug og andre former for økonomisk udnyttelse af naturen ikke kan finde sted. For er der økonomiske interesser, så tilsidesættes beskyttelseshensynene, fx ved skovbrug.

Flere end 1.900 arter af danske dyr, planter og svampe er truede ifølge den seneste danske rødliste. Det betyder, at de er i stor risiko for at uddø i den danske natur på kort eller lang sigt.

Hovedårsagen er, at mange af arternes naturlige levesteder er blevet ødelagt. Vi har inddraget det meste af vores natur til skov- og landbrugsproduktion, samt byer, veje og anden bebyggelse. Vi har drænet landskabet for vand, da det giver bedre landbrugsjord. Og vi har plantet skove som mørke plantager, da det giver bedre tømmer.

Men i de kommende naturnationalparker slippes naturen fri, og den får igen lov til at udvikle sig på naturlige præmisser med så lidt forvaltning fra os mennesker som muligt. Og det vil på sigt give mere varierede naturområder, som vil give flere forskellige slags levesteder til truede dyr.

Vand er forudsætningen for alt liv på denne planet. Derfor er det ikke så overraskende, at det er et stort problem for naturen og biodiversiteten, når store dele af Danmark igennem mange år er blevet drænet og afvandet af hensyn til blandt andet landbrug og tømmerproduktion. Vandløb er rettet ud og ådale drænede.

I naturnationalparkerne vil man stoppe dræning og dermed slippe vandet fri i naturområderne. Med andre ord vil man genoprette områdernes naturlige vanddynamik eller hydrologi ved at stoppe dræningen. På den måde vil de forsvundne vandhuller, sumpe og småsøer komme tilbage i naturen. Og det vil gavne alle de arter, som har behov for den slags våde og fugtige naturtyper for at overleve.

Går man tur i mange af vores bøgeskove vil man lægge mærke til, at træerne i store dele af skoven er præcis lige gamle. De er plantede. Der er ikke en naturlig aldersspredning.

I naturlige skove vil man se en stor aldersspredning, med helt ny små træer såvel som ”træ-ruiner” af væltede træer, der ligger i skovbunden. Altså både lysninger og ældgamle døde og døende træer. Den alsidighed afspejles i antallet af arter af insekter, fugle, svampe, blomster med flere.

Vores smukke gamle naturlige skove er hjemsted for mange af de truede dyr i Danmark. Men kun i større skovområder, som har ligget urørte hen i mange årtier, findes alle de levesteder, som mange truede arter har behov for. Og i dag er der stor mangel på meget gamle træer i vores natur, da mange skove bruges til tømmerproduktion.

I de kommende naturnationalparker skal skoven være urørt. Det vil sige, at der kommer flere gamle og krogede gamle træer og træruiner, som er vigtige levesteder for mange arter. For eksempel har et gammelt egetræ omkring 1.000 arter knyttet til træet.

Når træerne dør eller vælter i en storm, så får de i naturnationalparker lov til blive liggende som dødt ved. Mange svampe og insekter trives i dødt træ, hvilket er til gavn for endnu flere biller og larver, hvilket igen kan tiltrække sultne fugle.

Store græssende dyr er en nøglefaktor i naturlige økosystemer. Men store fritlevende dyr som vildheste og urokse er for længst forsvundet fra vores natur, og deres naturlige funktioner mangler i dag i naturen.

De kommende naturnationalparker vil som udgangspunkt være større sammenhængende naturområder. Her vil der blive udsat store dyr, der vil være med til at genskabe de naturlige processer og dermed et rigt, levende og selvforvaltende økosystem, som kan hjælpe vores mange truede arter. Med andre ord følger der med de græssende dyr et mylder af liv: Fugle, insekter, padder, planter og blomster og andre pattedyr.

De kommende naturnationalparker vil skabe mere biodiversitet og nye levesteder til truede dyr. Og en rigere og mere varieret natur vil naturligvis også give mulighed for endnu større naturoplevelser i Danmark.

De 21 besluttede naturnationalparker vil tilsammen omfatte mindre end én procent af Danmarks areal. Derfor synes vi i Danmarks Naturfredningsforening at man skal se den vilde natur som en samlet gevinst for os alle, og ikke et tab af muligheder for at kunne ride eller gå på jagt.

Ikke mindst for børn kan det være en stor oplevelse at være i naturområder med store dyr.

Naturen har en værdi, som ikke kan gøres op i penge. Men natur kan også have en økonomisk værdi, i form af ”økosystemtjenester”.

Vådområder kan optage store mængder nedbør fra ekstremhændelser og på den måde være en naturlig klimaafværgeforanstaltning, der er alternativ til diger, kloakker og andre tekniske løsninger. Ved at lave naturgenopretning ovenpå grundvandsmagasiner, beskytter man drikkevandet mod sprøjtegifte og nitrat. Og uden insekter, ingen insektbestøvede afgrøder.

EU angiver, at omkring 80 procent af afgrøder og vilde blomster er afhængige af insektbestøvning. Den økonomiske værdi af bestøvning i landbrugserhvervet i EU anslår EU til at være mindst 5–15 milliarder euro om året, fordi afgrøder som æbler, tomater, mandler og solsikker er afhængige af insekter. EU Kommissionen anslår generelt, at for hver euro investeret i naturgenopretning, gives samfundet værdier tilbage på mellem 4–38 euro. Det er vigtigt, at vi også medregner, at natur har en væsentlig positiv samfundsmæssig værdi. Naturnationalparkerne vil give os værdifuld natur – både den vi ikke kan gøre op i penge, men også en økonomisk værdi.