For at vende biodiversitetskrisen i EU har Danmark har sammen med de andre EU-lande blandt andet lavet en biodiversitetsstrategi med et mål om, at 30 procent af EU's hav- og landareal skal være beskyttet natur, hvoraf de 10 procent skal være ”strengt beskyttet”, det vil grundlæggende sige, at erhvervsinteresser må vige for naturens interesser på de 10 procent af landarealet.
I de kommende naturnationalparker er det hensigten, at naturen vil blive strengt beskyttet. Det vil sige, at landbrug, skovbrug og andre former for økonomisk udnyttelse af naturen ikke kan finde sted. For er der økonomiske interesser, så tilsidesættes beskyttelseshensynene, fx ved skovbrug.