Hvad er en naturnationalpark?
Naturnationalparker er store sammenhængende områder, hvor naturen har førsteprioritet. Det vil sige, at de ikke må indeholde landbrug, produktionsskov eller andre naturskadelige aktiviteter.
Danmarks nye naturnationalparker vil give tiltrængte levesteder til de dyrearter, som i dag har det svært eller er direkte truede.
Svampe, insekter, pattedyr og fugle. Flere end 1.900 arter i Danmark er rødlistede som direkte truede, primært fordi de mangler egnede levesteder, og fordi naturens tilstand ifølge eksperter er elendig.
Det, som de trængte arter mangler, er plads og dynamik. Døde hule træer, lysninger i skoven, våde enge og flere blomster. Alt det, som der efter årtiers byudvikling og intensivt land- og skovbrug, er meget lidt tilbage af.
Folketinget har besluttet, at vi skal have 21 naturnationalparker, og en 'bynær naturnationalpark'. Der er pr. juli 2025 sat navn på de 15 naturnationalparker, og den bynære bliver Kalvebod Fælled ved København.
10 rødlistede dyrearter som vil have gavn af mere dynamisk natur
Hver enkelt naturnationalpark vil have forskellig natur, men flere elementer og metoder vil gå igen - til gavn for mange arter. For eksempel vil der blive mere urørt skov, så vi får flere gamle hule træer, og døde træer får lov til at blive liggende.
Man vil også stoppe dræningen, så der vil komme mere en naturlig og varierende hydrologi.
I naturnationalparkerne vil blive sat helårsgræssende dyr ud, så tilgroningen af naturen forsinkes og spredes ud over området, og så de hårde og unaturlige grænser mellem “skov” og “åbne arealer” bliver naturligt udvisket. På den måde vil man få en mere mosaikagtig og varieret natur.
Det vil komme mange trængte arter til gode – blandt andet disse 10 rødlistede dyrearter.
1. Kirkeugle
Kirkeuglen var tidligere en almindelig ugle i Jylland, men idag er kirkeuglen vurderet som ’kritisk truet’, og det betyder, at der er ekstremt høj risiko for, at den vil uddø fra den danske natur.
Det store fald i antallet af kirkeugler skyldes mangel på egnede levesteder. Kirkeuglen har naturligt rede i gamle hule træer i mosaiklandskaber med fugtige enge, krat, og græssende dyr. Her kan den finde føde som insekter, orme, snegle og andre smådyr samt mus.
Det tankevækkende er, hvordan et dyr, som egentlig ikke stiller store krav, kan være på randen af at uddø i Danmark, mens den er ret almindelig i Tyskland?
Når man skal opfostre sine unger med små byttedyr, skal der mange til. Derfor er der ikke “råd til” at skulle flyve langt med et lille insekt. Derfor skal reden være tæt på gode fødesøgningslokaliteter. Og derfor er det dybt problematisk, at der er mangel på gamle hule træer i naturen.
Netop mere lysåben og varieret natur med flere gamle træer og flere insekter vil være noget af det, som der vil komme mere af i de nye naturnationalparker.
Foto: © Kristian Ørsted Pedersen / DN
2. Dagsommerfugle
På den seneste rødliste er 13 arter af dagsommerfugle rødlistede som truede. Måske lyder det ikke af meget, men skal ses i sammenhæng med, at andre 13 arter allerede regnes for uddøde. Af de 13 tilbageværende regnes 3 arter for kritisk truede og dermed på randen af udryddelse i Danmark.
Af de 13 tilbageværende truede arter er de 6 arter knyttet til naturtyperne græsland og hede. Det er næringsfattige naturtyper, som vi ikke har mange arealer tilbage af.
Nogle af de truede sommerfugle har meget specifikke krav til deres levesteder. Det kan for eksempel være én specifik plante, hvor den lægger sine æg, fx hedepletvinge. Forsvinder den plante - djævelsbid - fra området, så forsvinder sommerfuglen også fra området.
Det kan også være en sommerfugl, der er stærkt knyttet til en specifik art af myre, fx sortplettet blåfugl.
I dag indebærer traditionel naturpleje med græssende dyr typisk, at vegetationen græsses helt ned om sommeren, mens det slet ikke græsses om efteråret og vinteren. Endnu værre er naturpleje med maskiner, som fjerner og udjævner alt - også en myretue.
I de nye naturnationalparker vil der hele året være græssende dyr, fx kvæg, heste, krondyr, eller sågar bison.
Det betyder, at græsningen vil være mere naturlig: Der græsses ikke helt i bund om sommeren, og der vil derfor være mange blomster.
Omvendt græsses der hårdt på den visne vegetation om vinteren. Det vil gøre, at græsset udkonkurreres af blomsterende urter. Det vil give mere lys og dermed varme til jordbunden om foråret, så blomsterne hurtigere vil kunne vokse op. Som sommerfuglene og andre insekter jo netop er afhængige af.
Foto: © DN
3. Hasselmus
Hasselmusen er et af Danmarks mest truede pattedyr, og den lille tilbageværende bestand lever kun i nogle ganske få skove.
Hasselmusens problem er, at den mangler levesteder og er meget dårlig til at sprede sig mellem egnede levesteder. Den vil nemlig nødig færdes på jorden eller krydse åbne arealer. Derfor har den brug for store sammenhængende naturområder med tæt krat i ung lysåben skov, hvor den kan klatre rundt i krat og buske for at finde bær, nødder, frugt, knopper og bladskud.
Ung lysåben skov bliver med tiden til gammel skov. Derfor er brug for dynamik i skovene, så der hele tiden opstår lysåbne arealer med ung skov.
I de nye naturnationalparker vil der komme en mere mosaikagtig natur, hvor skellet mellem tæt mørk skov og helt åbne landskaber udviskes. Der vil altså komme flere af de bløde overgangszoner med lysåben skov og indre skovbryn, som hasselmusen har brug for. Og med de store græssere vil der løbende blive skabt lysninger i skovene og dermed nye levesteder til hasselmusen.
Foto: © JMrocek/iStock
4. Sort stork
Tidligere ynglede den sorte stork i skove over hele Danmark. Men der blev færre og færre, og i 1953 ynglede det sidste par i den oprindelige danske bestand, og arten er derfor nu kategoriseret som ’regionalt uddød’. Det betyder, at arten ikke længere reproducerer sig selv i Danmark.
Der er i dag enkelte omstrejfende sorte storke på besøg i Danmark i sommerhalvåret, men de mangler gode levesteder i naturen. Den sorte stork er sky og har brug for uforstyrrede skove med gamle løvtræer til at bygge rede i. Og så har den brug for adgang til våd natur: skovsumpe, søer eller uregulerede vandløb, hvor den kan finde føde som fisk, padder og andre smådyr.
I de kommende naturnationalparker vil dræning af skovene og andre naturområder ophøre, og derfor vil levestederne vende tilbage. Med en bestand af sort stork i Tyskland er der derfor med naturnationalparkerne håb om, at vi får den sorte stork tilbage.
5. Skovmår
Skovmåren er rødlistet som 'næsten truet' og anses for at være i væsentlig tilbagegang, og den er totalfredet. Skovmåren yngler typisk i gamle hule træer i større uforstyrrede skove, men der er desværre mangel på gamle hule træer i den danske natur.
I de nye naturnationalparker vil skovene få lov at passe sig selv, så der vil komme flere gamle hule træer, som skovmåren kan bo i. Skovmåren æder primært mus. Forskere frygter at bestandene af nogle af vores små mårdyr, herunder skovmåren, kan være belastet med gnavergifte. I naturnationalparkerne vil der aldrig kunne anvendes gnavergifte.
Foto: © Daniel Villadsen
Q&A
Foto: © Marianne Krag Petersen / DN
Hvad er en naturnationalpark?
Test din viden om naturnationalparker
6. Flagermus
Der findes 17 forskellige arter af flagermus i Danmark, og de er alle fredede. Nogle af arterne er generalister, som kan finde føde mange steder, og de klarer sig generelt godt. Men andre af arterne er specialister, som har brug for særlige levesteder som udstrakte vådområder, græsningsskove eller gammel urørt skov.
De arter har det svært i Danmark, og tre arter af flagermus er derfor truede, hvilket betyder, at der er risiko for, at de uddør. En af de truede flagermus er damflagermusen, som har brug for gamle hule træer at bo i.
Og så skal der være søer og vandløb i nærheden, hvor den kan jage insekter over vandoverfladen. I de nye naturnationalparker vil der komme flere gamle hule træer, da skovbrug ophører, og der vil også komme vådområder og småsøer fordi dræning ophører.
Foto: © Simon Jeppesen
7. Lille flagspætte
Mens den store flagspætte har en livskraftig bestand i Danmark, så bliver den lille flagspætte vurderet til at være ’truet’. Det betyder, at der er meget høj risiko for, at den vil forsvinde fra den danske natur. Man vurderer at der er under 250 ynglende par i Danmark. Det er tankevækkende, når den er udbredt i landene omkring os.
Den lille flagspætte lever udelukkende af insekter og især i løvskov med mange gamle og døde træer i nærheden af våde områder. Den hugger nemlig sin rede ud i døde træstammer eller stubbe. Lille flagspætte har været udryddet i Danmark men etablerede sig igen i 1964, men har endnu ikke fået solidt fodfæste, fordi der mangler levesteder og forbindelse mellem levestederne. For den er ret stedfast. Naturnationalparkerne vil være store sammenhængende naturområder med mange gamle døde træer, og dermed rigtig gode levesteder for lille flagspætte.
8. Birkemus
Birkemusen er Danmarks eneste art som tilhører familien af “hoppemus” eller “springmus”. På verdensplan er kun omkring 50 arter af springmus og mange af arterne har lange bagben, som gør at de kan ligne 'mini-kænguruer' og den lever så vidt vides kun to steder her i landet: I det vestlige Limfjordsområde og i den sydlige del af Jylland. Birkemusen er vurderet som ’sårbar’, og det betyder, at der er risiko for, at den vil uddø fra den danske natur.
Birkemusen lever i fugtige områder som moser, ådale og fugtige enge med knæhøj urtevegetation eller kratbevoksede moser. Men det er naturtyper, som vi ikke har ret mange af i Danmark. Og som mange andre relativt specialiserede arter har den svært ved at sprede sig mellem egnede levesteder, hvis der fx er veje, marker, fjorde eller andet imellem egnede levesteder.
I de nye naturnationalparker vil der komme mere naturlig hydrologi og flere fugtige områder, når dræningen bliver stoppet. Og når man helårsgræsser med store dyr, så vil der også komme flere mosaikker med lysåben natur. Med naturlig helårsgræsning vil der være områder, der ikke længere græsses helt ned om sommeren, som det ofte er tilfældet med traditionel naturpleje.
9. Møgbiller
Møgbiller eller gødningsbiller er en type af biller, som lever af næringen i hestepærer, kokasser og andre former for lort. Antallet af møgbiller i Danmark er blevet dramatisk reduceret de seneste 50 år. Det skyldes især, at der er færre heste og køer på græs end tidligere. Og at mange græssende husdyr bliver behandlet med ormemidler, som gør deres lort uspiselig for insekter.
Møgbillerne mangler simpelthen føde. I mange af de nye naturnationalparker vil der blive udsat store græssende dyr som heste og kvæg, og det vil give bedre levevilkår for møgbiller. Flere møgbiller vil også gavne mange fugle og andre arter, som æder møgbiller, fluer og andre insekter, som tiltrækkes af afføringen. I et kilo hestepærer kan der være op til 1.000 møgbiller, så en bunke hestepærer i naturen er et slaraffenland for sultne fugle, mus pindsvin mfl. Man kan derfor sige at mange møgbiller er en slags indikator for at mange andre arter også kan trives i området.
10. Stor tornskade
Den danske bestand af stor tornskade toppede i 1940’erne, hvor der var omkring 100 ynglende par. Nu er der kun ganske få ynglende par tilbage i Danmark. Stor tornskade er derfor vurderet til at være ’kritisk truet’, som betyder, at der er ekstrem høj risiko for, at den uddør fra den danske natur.
Tilbagegangen skyldes, at fuglens levesteder er blevet ødelagt. Især er det et problem, at mange åbne hedearealer er groet til. Det gør det svært for stor tornskade at finde føde som mus, småfugle, padder og firben. Tornskaden er specialiseret ved at lave “madpakker”: Den fanger og gemmer insekter og andre byttedyr når de er talrige, ved at spidde dem på torne. Den levevis forudsætter både at der er tidspunkter med mange byttedyr, og tornebuske som fx tjørn at hænge madpakkerne på.
Nogle af de nye naturnationalparker vil omfatte hedearealer, og her er planen, at den problematiske tilgroning holdes i skak ved at sørge for at helårsgræssende dyr genskaber et naturligt græsningstryk. Det vil forhåbentlig kunne genskabe nogle af de forsvundne levesteder for stor tornskade.