Kun 0,5 procent af Danmarks areal er beskyttet natur. Mangel på levesteder og menneskelig efterstræbelse af nogle arter har igennem tiden kostet os mange arter. Men nogle af arterne, som igennem deres levevis skaber levesteder for andre arter, har vi fået tilbage – og de har derfor en vigtig opgave.
Danmark var engang én stor blandet skov med skovsøer, lysninger og tilgroede, døde stammer. Store vilde pattedyr nedlagde de mindre vilde pattedyr, og biller, fugle og smådyr åd ådslerne.
I dag er det kun meget få steder i Danmark, naturen får lov at opføre sig som natur.
Rensdyrene, los, urfuglene og andre vilde arter er derfor for længst uddøde i Danmark, fordi de har mistet levesteder, eller fordi klimaet har ændret sig drastisk.
Men flere steder har vildskaben fået en chance til. I 2015 kom de første elge i 5000 år til Lille Vildmose i Nordjylland, og på Bornholm lever der nu europæisk bison. De er her ikke kun, så vi mennesker kan nyde synet af dem – deres opgave er nemlig at få biodiversiteten i Danmark på fode igen. Konceptet kaldes rewilding – at give plads til naturens egen vildskab, eller sagt på en anden måde: at give naturen plads til igen at tage vare på sig selv. Her er en liste over Danmarks store dyr, og hvad deres opgaver er.
Europæisk bison
Den europæiske bison er ”fætter” til den amerikanske og har for flere tusinde år siden levet frit i Danmark. Det er det tungeste landdyr i Europa og en voksen han kan veje mere end 900 kg. For godt 100 år siden blev de sidste vildtlevende dyr udryddet i Europa, men nogle dyr fandtes i fangenskab. I 2012 blev dyr fra fangenskab sat ud i de skove i Polen, som var deres sidste levested. Siden er dyr udsat i en stor indhegning i den statsejede del af Almindingen på Bornholm.
Det er et såkaldt rewilding-projekt, hvor man giver plads til at naturen igen kan tage vare på sig selv, og skabe den dynamik, hvor der hele tiden skabes den variation i naturen, som sikrer levesteder for en masse arter.
Den kæmpestore bisonokse får lov at trampe, spise og rode rundt i naturen, så naturen bliver mindre ensartet, og biodiversiteten vokser. Bisonoksen er et billigere og mere effektivt alternativ til maskiner, menneskekraft og mindre husdyr. En ”naturlig naturplejer”. Også i Lille Vildmose i Nordjylland kan der ses bisoner.
Elg
Elgen, med dens særegne brede mund, ligner ikke umiddelbart et hjortedyr. Men elg hører ligesom krondyrene til hjortedyrene.
Det er flere tusinde år siden, at elgen var udbredt i Danmark. Nu er den tilbage.
Ud over at elgen er et stort og flot dyr, så har den en gavnlig effekt på den danske natur. Den tynder nemlig ud i krat og buskadser, hvilket gavner plantevæksten i jordhøjde. Ser man på et foto af elg, kan man se, at dens hoved ikke umiddelbart kan nå ned i jordhøjde: Den er indrettet til at spise buske og blade fra træer!
Og i modsætning til krondyrene trives den i meget våde og sumpede områder, hvor den kan holde pilekrattet i skak.
Man kan se elgen som en kratrydder, der kommer derind, hvor maskiner eller mindre husdyr ikke kan komme. Elgen har altså en naturplejefunktion, som lukker et hul i den danske fauna.
Lige netop derfor blev der i 2015 sat en flok elge ud i Lille Vildmose i Nordjylland, hvor de på et stort indhegnet område er en del af naturgenopretningen. Det er elgens evne til at begå sig i sumpede og våde områder, der gør de store pattedyr interessant at arbejde med i Vildmosen.
Det er planen at der i 2026 udsættes elge i naturnationalpark Gribskov.
Ulv
Ulven havde været væk fra Danmark i 200 år, da man i 2012 fandt den formentlig første genindvandrede ulv død, i Thy. Det var ikke en overraskelse, for i 2000 genindvandrede ulve til det østlige Tyskland fra Polen, og spredte sig siden mod nordvest, mod Danmark.
Siden da er der løbende gjort observationer af ulven og fundet DNA-spor. Det er eksperter fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus, der står for løbende at følge ulvene i Danmark. Man kan følge med på eksperternes hjemmeside ”Ulveatlas”.
Der er flere gode grunde til at acceptere at ulvene er tilbage i Danmark. Ulve er naturens naturforvaltere i forhold til krondyr og rådyr. De tager de syge, gamle og svageste dyr og sørger dermed for at holde bestandene af disse arter sunde. Omvendt tager jægerne i høj grad de sunde og største ”trofæer”, altså hjorte med store gevirer. Så der er brug for ulven, fordi den lukker et ”hul” i den danske natur ved at holde bestandene af hjortevildt sunde.
De ulve, der lever i Danmark, er en del af den polsk-tyske bestand.
Ulven lever naturligt langt overvejende af rådyr og krondyr. Men den kan tage får og andre husdyr, hvis hegnet ikke er ulvesikret. På samme måde, som ræv og mår går i hønsehuset, hvis der er hul i hegnet. Ulvesikre hegn er heldigvis ekstremt effektive: pr medio 2025 har myndighederne registreret ulveangreb på husdyr i godt 8 år. I den periode har man registreret ét angreb bag fungerende ulvesikrede hegn. Med voksende antal ulve i Danmark vokser behovet for at sikre husdyrene også. Derfor er støtteordningerne til at købe, opsætte og vedligeholde ulvesikret hegn forbedret pr medio 2025.
Læs mere om ulv i Danmark.
Vildheste
Vildheste er i modsætning til de heste vi har fremavlede som tamdyr og nyttedyr tæt på at være oprindelige hestearter, der derfor trives ved at klare sig selv året rundt. Når vi taler om ”vildheste” i Danmark er det ofte enten przewalski-hesten (Equus ferus przewalskii), der stadig findes vildt i naturen og aldrig har været domesticeret.
Og Exmoor ponyen, som tilhører arten Equus ferus caballus, altså den domesticerede hest. Den har dog levet halvvildt i tusinder af år, særligt i det barske landskab i Exmoor, England, som har givet den navnet.
Mens rideheste og andre tamheste absolut ikke vil kunne trives vildtlevende uden at blive fodret, er store naturområder med sletter og skove et Eldorado for de 2 vildheste. Vildheste skal dog også tilses og man skal selvfølgelig sikre at der altid er rigelig vand og føde.
Flere steder i landet lever heste og køer vildt på store arealer og forestår dermed den lokale naturpleje. De æder først og fremmest græs. Tilgroning med græs er et kæmpestort problem i den danske natur, fordi bestandene af vildtlevende græssere holdes kunstigt nede. Når naturen gror til i græs, skygges blomsterplanterne som blomstrer nær jorden ud. Så bliver der mindre nektar til insekterne.
Læs også: Græssende heste har skabt insektparadis
Deres græsning giver derfor lys til jordbunden og plads til, at vi får en mere artsrig vegetation med lyskrævende arter og flere blomstrende urter.
På den måde er der mulighed for føde til flere dyr som sommerfugle og andre insekter – og det giver igen føde til fugle og mindre dyr som hugorme, markfirben, kirkeugler og padder. På den måde gør vildhestene og det vilde kvæg naturen rigere.
Vildsvin
Vildsvinet er en oprindelig del af den danske natur, som er blevet udryddet i Danmark. I perioden 2018 – 2022 opsattes vildsvinehegn over en strækning på 70 km langs grænsen til Tyskland. Vildsvinene kan dog fortsat passere via åbningerne i hegnet eller sågar hoppe over.
I landene omkring os, Sverige og Tyskland, er fast etablerede bestande af vildsvin. Mens vildsvinet kan gøre stor skade på økonomiske interesser for landbruget, har vildsvin en positiv økonomisk værdi som jagtobjekt og som en naturlig og bæredygtig kødproduktion. Og undersøgelser peger på, at vildsvin har positiv effekt på botanikken.
Vildsvin æder stort set alt, hvad de kan komme i nærheden af, både under og over jorden. Når den roder og vender jorden kommer blomsterfrøene i jorden til overfladen og får lys og varme. Og spirer. Vildsvinet tilfører en vigtig dynamik til naturen.
Læs mere om vildsvinet.
Bæver
Bæveren uddøde i Danmark for mere end 1.000 år siden, men i 1999 blev arten genindført. Og bestanden vokser. I Danmark kan bæveren opleves i Klosterheden i Vestjylland og i Nordsjælland blandt andet ved Dronningholm Mose og Arresø, hvor 14 dyr blev udsat i 2009 og 2010.
Mange af de danske vandløb er gennem tiden blevet rettet ud, og omgivende ådale drænede. Bæveren genskaber naturen, ved at lave dæmninger.
Bæveren er en meget markant naturplejer, via sin omfattende påvirkning af sine levesteder. Den bygger dæmninger i vandløb, hvilket hæver vandstanden og genskaber ådale, søer og skovmoser. Det giver levesteder for mange arter af planter og dyr, som er afhængige af en god og varieret skov med både sumpede områder, døde stammer og lysninger. Bæveren sørger for, at der er lidt af det hele.
Læs også: Bæver: Naturplejer eller konfliktart?
Bævere kan også lave dæmninger, hvor det giver problemer. Forvaltningsplanen for bæver giver mulighed for, at man der kan enten fjerne dæmning eller bæver, eller på anden måde kontrollere vandstanden, så marker og huse ikke oversvømmes.
Foto: © Henrik Muusmann Jørgensen