Når tøj og andre tekstiler produceres, har det en enorm belastning for både klima, biodiversitet og miljø. Faktisk er tekstiler på fjerdepladsen over de mest forurenende sektorer efter mad, boliger og transport.

Udledningen fra tekstiler er lige så stor som den samlede udledning fra internationale flyvninger og shipping. Det er også den tredje største forbruger af vand og areal og femte største for anvendelsen af primære råstoffer og drivhusgasemissioner.

Tøj kræver store mængder vand, kemikalier og energi at producere, men bliver også ved med at forurene, mens vi bruger det, og når vi skiller os af med tøjet igen.

Læs mere: 6 alarmerende om tøj og tekstil du skal kende

Foto: Ellen MacArthur Foundation

Tøj og tekstil til udlandet

Det er derfor et stort problem, at tøj og tekstilbranchen på få år har accelereret produktionen og salget, og øget udbuddet af fast fashion og nye kollektioner markant.

Produktionen er firedoblet siden 1975 og forventes at stige med 63 procent mod 2030. Fortidens 2-4 tøjkollektioner om året er i dag vokset til op imod 24 kollektioner om året.

Derudover er vi virkelig dårlige til at genbruge og genanvende de producerede tekstiler. På globalt plan bliver mindre end 1 procent af materialerne fra tøjproduktion recirkuleret til nyt tøj, mens kun 13 procent af tøjet bliver genbrugt eller genanvendt.

I EU sender vi store bunker af aflagte tekstiler til lande i Afrika og Asien. Uden for EU's grænser ender mange af tekstilerne på lossepladser, hvor det udleder skadelige kemikalier og mikroplast til jorden og sætter lokalbefolkningens sundhed i fare. Eksporten af brugte tekstiler fra EU til resten af verden er tredoblet på bare tyve år.

Særligt rige lande som Danmark har udviklet en tøjkultur, hvor moden ofte skifter, og hvor tøjet kun bruges få gange, før det smides ud. Danskernes tøjforbrug er 35 procent højere end verdensgennemsnittet, og over halvdelen af det årlige danske tekstilforbrug ender som forbrænding.

Læs mere: 3 kvinder tager kampen op mod overproduktion i modebranchen

Behov for nyt syn på tøj og tekstil

Derfor er der behov for store forandringer i måden, vi producerer, designer, bruger og skiller os af med tøj og tekstiler på. Nogle eksperter estimerer, at der er behov for, at vi i de rigeste lande reducerer vores tekstilforbrug med 80 procent, for at vi kan holde os inden for planetens bæregrænser.

I den nationale Handlingsplan for cirkulær økonomi fra 2021 var der fokus på biomasse, byggeri og plast, men intet om tekstiler. Det til trods for, at mange EU-lande allerede har tekstilindsatser, herunder Sverige, Frankrig og Spanien. Det er på tide, at Danmark kommer på banen.

Det kræver både handling fra lovgivere, modebranchen og helt almindelige borgere.

Der er behov for omfattende regulering, såsom at forbyde destruktion af usolgte tekstiler, krav til tekstilers holdbarhed og reparationsgarantier og regler for grønne anprisninger. Alt det skal hjælpe os borgere med at reducere ressourceaftrykket af vores forbrug.

Danmarks Naturfredningsforening mener

Vi skal have en langsigtet strategi for cirkulær økonomi med konkrete målsætninger og fokus på forbrugsreduktion og affaldsforebyggelse. Strategien bør dække alle sektorer, herunder tekstilsektoren.

Derudover bør der igangsættes dialog med tøj- og tekstilbranchen og relevante aktører på området med henblik på at identificere relevante indsatser.

Derfor anbefaler vi:

🔥 Indfør et reelt forbud mod destruktion af usolgt tøj

Tøjproducenter laver nye kollektioner i så høj fart og i så dårlig kvalitet, at mange virksomheder vælger at destruere det tøj, som ikke bliver solgt. Det bør ikke ske.

Det er åbenlyst, at det skal være ulovligt at brænde eller på anden vis ødelægge nyt, ubrugt tøj. Et forbud mod destruktion vil tvinge virksomheder til at tage stilling til, hvad der skal ske med tøjet, hvis det ikke bliver solgt. De mest oplagte løsninger vil være at producere mindre tøj eller omdanne det til andet tøj.

⛓️ Indfør udvidet producentansvar for tøj og tekstiler

I dag er der ingen, der tager ansvaret for de klima- og miljøbelastende tekstiler.

Producenten bør have ansvaret for det produkt, de markedsfører, hele vejen igennem værdikæden – også når produktet ikke længere bruges.

Det kaldes udvidet producentansvar.

♻️ Stil krav om genbrug af tøj og tekstiler i det offentlige:

Kommuner og regioner mangler fokus på bæredygtighed i de offentlige indkøb.

Der er et stort potentiale i at det offentlige viser vejen for cirkulær økonomi, eksempelvis ved stille krav til genbrug, levetid, reparationsservices og ved at købe services frem for nye produkter.

🔍 Forskning i tekstilers holdbarhed med henblik på krav om cost per use pris

Der er behov for mere viden om, hvordan tekstilsektoren kan udvikle sig og blive bæredygtig. Til det skal der forskes i cirkulære produktdesign, forretningsmodeller og produktionsprocesser.

Der er desuden behov for mere viden om, hvor længe tøj holder, eksempelvis gennem forsøg med datomærkning.

👚 Honorér virksomheder, der tjener penge på reparation, gensalg og tøjdeleordninger:

Det skal være nemt og billigt at få repareret sine bukser, når der er kommet hul på knæet, eller jakken, når lynlåsen er i stykker.

Ved at give et fradrag eller fjerne moms på reparationer, bliver det billigere at få repareret tøjet, samtidig med at der vil blive skabt flere jobs i reparationsbranchen.

Det er både godt for pengepungen og for klimaet.

Det kan du selv gøre:

1. Find et fællesskab

Start eller meld dig ind i et fællesskab, hvor I inspirerer hinanden til mere klimavenligt tøjforbrug.

I kan blandt andet udfordre hinanden til et købestop af tøj resten af året eller arrangere reparationsaftener, hvor I hygger jer med at stoppe huller og upcycle jeres tøj.

Find inspiration til reparationer her eller tjek, om der findes en Repair Café med fokus på tekstil tæt på.

Du kan undersøge, om der findes et Grønt Nabofællesskab i nærheden af dig ved at klikke her.

2. Del din garderobe

Skab en lille garderobe med tøj, du elsker og føler dig godt tilpas i. Og så gælder det bare om at passe på det.

Lær at lappe huller i din lækre cardigan, send dine bukser til skrædder eller forvandl et par slidte jeans til shorts. Tøj kan genoplives mange gange, hvis du er kreativ.

Du kan også bruge koncepter med dele-garderobe som Another Closet, Det Kollektive Klædeskab eller The Clothing Club.

3. Store byttedag

Arranger en tøjbyttedag med dine venner eller dine kollegaer. De fleste har lækkert tøj liggende i skabet, som de ikke længere bruger.

Saml nogle bekendte, der hver især medbringer tøj, som har samlet støv bagerst i skabet eller ikke længere passer dem. Og byt med hinanden på kryds og tværs.

På den måde får I ryddet ud i det tøj, I ikke bruger, og du får måske noget tøj med hjem, så du undgår at købe det fra nyt.

Hvis du har børn, kan du også gå sammen med andre forældre og arrangere byttedag på ungernes skole eller i daginstitutionerne.

One (wo)man's trash is another (wo)man's treasure.

4. Tag snakken

Vær nysgerrig og tag en snak med dine venner om, hvad der gør, at I køber meget tøj. Hvorfor bliver nyt forbundet med godt? Hvorfor reparerer vi ikke længere vores tøj? Hvordan kan vi få inspiration til at upcycle det gamle?

Det kan være, at I hver især har nogle anbefalinger til gode genbrugsbutikker, eller måske har din ven eller veninde noget tøj, du kan låne til julefesten på dit nye job eller brylluppet til sommer.

Tal også med hinanden om, hvad løsningerne kan være. Hvad skal der til for, at jeres tøjforbrug bliver mindre, og kan I allerede minimere det i dag?

Start eller indgå i et fællesskab, hvor I sammen lærer og inspirerer hinanden til klimavenlig tøjbrug. Udfordrer hinanden til tøj-købestop resten af året. Arranger reparationsaftener, hvor I hygger jer med at stoppe huller og upcycle jeres tøj. Find inspiration her.

5. Lokalpolitik rykker

Meld dig ind i Danmarks Naturfredningsforenings frivilligafdeling i din kommune og vær med til at lave lokalpolitisk forandring.

Du kan eksempelvis være med til at arbejde for, at der stilles krav om en mere cirkulær håndtering af tekstiler i din kommune. Ved at organisere os, kan vi komme meget længere.

På denne kortlægning kan du læse mere om, hvad din kommune gør for at fremme den cirkulære omstilling. Flere kommuner fremmer blandt andet reparationscaféer og byttemarkeder.