Nu kan du søge om penge til lokale indsatser for vandmiljøet
- Hav
- Vandløb
- Søer
- Frivillig
- 10. september 2024
Vand giver liv til alle levende organismer, og vand spiller en stor rolle for biodiversitet såvel som rekreative muligheder og national stolthed. Også klimaet er afhængig af, at økosystemerne er i balance, så kulstof kan optages og lagres.
Desværre passer vi i Danmark ikke godt nok på vores vandmiljø, så langt hovedparten af de forskellige naturtyper er ikke i god forfatning.
Nu har VELUX FONDEN og Danmarks Naturfredningsforening indgået partnerskabet Blåt Guld, der giver mulighed for, at frivillige i Danmarks Naturfredningsforening kan søge økonomisk støtte til lokale indsatser, der gavner vores vandmiljø og fremmer de frivilliges handlekraft. Og det glæder foreningens direktør Lars Midtiby:
- Vi presser på fra alle sider for at få forbedret vores vandmiljø. Dels gennem politiske og erhvervsmæssige løsninger, dels spiller civilsamfundet også en meget vigtig rolle. Og heldigvis oplever vi i Danmarks Naturfredningsforening en meget stor interesse fra vores frivillige i at deltage. Derfor er det fantastisk, at vores frivillige nu kan få økonomisk støtte gennem projektet Blåt Guld, siger Lars Midtiby.
Frivillige i Danmarks Naturfredningsforening kan søge om økonomisk støtte fra projektet Blåt Guld til en lang række lokale indsatser, der gavner det lokale vandmiljø.
Det kan f.eks. være indsatser, der har fokus på naturpleje, naturgenopretning, formidling, folkeoplysning eller på anden måde gavner natur og klima i vores vandmiljø.
VELUX FONDEN har bevilget en beløbsramme på 1 mio. kroner til Blåt Guld.
- VELUX FONDEN ønsker at bidrage til et sundt havmiljø samt til at styrke handlekraften blandt aktive frivillige til gavn for den enkelte og fællesskaberne. Det er derfor en stor glæde at understøtte de frivillige hos Danmarks Naturfredningsforening i at gennemføre aktiviteter, der kan skabe gode oplevelser i naturen, formidle viden om vores fælles natur og passe på det lokale vandmiljø, siger Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN.
Foto: © Asger Ebdrup / DN
I øjeblikket er rigtig mange frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening og andre foreninger i gang med kampagnen "30 fjorde 30 dage", hvor de bringer en stafet rundt i 30 danske fjorde og til sidst afleverer den hos regeringen på Christiansborg. Formålet er at råbe politikere op både lokalt og nationalt med budskabet om, at vores vandmiljø i fjordene har brug for mere hjælp, hvis livet i vandet ikke skal forsvinde. Billedet her viser deltagere, der sejler stafetten over Skive Fjord.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: