Hjælp havet i din sommerferie: Fang og spis en strandkrabbe

Ødelagte levesteder, iltsvind og fiskebestande i tilbagegang. Havet omkring Danmark er smukt på overfladen, men naturen under havet lider og har i den grad brug for vores hjælp til at rejse sig fra den krise, havnaturen befinder sig i.

Politikerne og de erhverv, der påvirker havmiljøet eller udnytter ressourcerne i havet, har størst ansvar og muligheder for at ændre på problemerne. Men du kan heldigvis også gøre noget – og samtidig få en god sommerdag ved havet ud af det.

Hjælp et hav i ubalance

Strandkrabber er en naturlig del af den danske havnatur. Men de seneste år lyder det fra både fiskere og biologer, at antallet af strandkrabber er blevet alt for stort. Aimi Hamberg, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening, forklarer:

- De mange strandkrabber er et symptom på en stor ubalance i det danske hav, fordi der er langt færre rovfisk som torsk i vores hav. De sætter stor pris på små lækre strandkrabber, som torskene kan have maven helt fuld af.

Torsken mangler i øvrigt også til at spise yngel fra bl.a. fjæsingen, der de seneste år er mangedoblet i antal langs vores strande, især langs Kattegat. Sammen med det varmere vand betyder det, at langt flere badende bliver stukket af fjæsingen, der også kaldes havets hugorm.

Se video her: Derfor invaderer fjæsing vores badestrande - og det skal du gøre, hvis du bliver stukket

Når torsken er væk eksploderer antallet af strandkrabber, og det skaber en ond cirkel i havet, fortæller Aimi Hamberg. De mange strandkrabber spiser nemlig den føde, som andre bunddyr og fisk skulle leve af. Krabben spiser også fiskenes yngel og fortrænger andre arter fra de gode levesteder.

Samtidig kan strandkrabberne ødelægge ålegræsmarkerne langs kysten, når de graver rødderne op i jagten på føde.

Krabberne spiser også de algespisende små snegle og krebsdyr, som hjælper med at holde ålegræsset sundt og frit for skyggende alger, der sætter sig på ålegræssets blade.

Ålegræsset er et meget vigtigt levested for fisk og bunddyr og med til at højne biodiversiteten. Store arealer med ålegræs har også betydning for vandmiljøet og klimaet, da det som andre planter optager og binder både kvælstof og CO2.

Læs også: Frivillige planter ålegræs og skaber børnehaver for fiskeyngel

Foto: © Anders Schønnemann

Fanger i mange strandkrabber, så kan I lave en krabbebisque, der er mindst ligeså lækker at spise som andre skaldyrsbisque eller supper. Køb lidt fisk ved fiskehandleren og tilføj til suppen.

Du kan gøre en forskel – og have det sjovt samtidig

Du og din familie kan være med til at skabe bare lidt mere balance i havnaturen ved at fange nogle af alle de mange strandkrabber - og spise dem.
Selvom du måske ikke gør det store indhug i den milliardstore krabbebestand i Danmark, så kan du på mikrolokalt niveau fjerne nogle af strandkrabberne og give mere plads til andre arter her.
Strandkrabben er en overset lækkerbisken, og af din fangst kan du lave en skøn krabbebisque, der i smag fuldt lever op til andre skaldyrssupper.
Spis ikke krabber fra lystbåds-eller industrihavne, da krabberne lever i kemikaliefyldt vand.

Ubalance i havet giver også flere fjæsingestik ved strandene

Antallet af badene der bliver stukket af en fjæsing ved strandene langs Kattegatkysten af Nordsjælland er mangedoblet de seneste år.
Også ved andre af Kattegats strande observeres langt flere fjæsinger - bl.a. flere steder på Djursland.
Eksperter vurderer, at det - sammen med det varmere vand - skyldes manglen på rovfisk som torsken, der kan spise ynglen fra fjæsing.
Fjæsingen kaldes også havets hugorm.
Se video her: Derfor invaderer fjæsing vores badestrande - og det skal du gøre, hvis du bliver stukket

Sådan fanger du strandkrabber

Så er du og din familie ude på krabbejagt, så gør I samtidig en god gerning for havnaturen.

Strandkrabber kan fanges med en simpel hjemmebygget krabbefanger fra en havnekaj, en badebro eller mole. Den lokkes frem med et stykke pølse eller lignende, der er sat fast på en klemme i en snor og holdt nede af en lidt tungere ting, som en møtrik eller en sten med hul i.

I bør ikke spise krabber, der er fanget inde i en havn, hvor havbunden ofte er forurenet.

Læs også: Sådan fanger du krabber

Hvis I er ved stranden, så kan krabberne fanges på helt lavt vand med dykkerbriller på. Så er det bare at stikke hovedet ned under vandet, holde vejret og søge mellem tang og sten. Tak eventuelt en havehandske på, så krabben ikke napper for meget i dine fingre - og hold et godt øje med dykkende børn.

Sådan laver du en krabbebisque

Jo flere krabber I fanger, jo mere eller kraftigere krabbebisque kan du lave. Krabberne skal halveres med en køkkenkniv eller skjoldet knuses med en hammer, inden de kommer i gryden, så krabben dør med det samme, og sp kraften fra krabbekødet kan give smag til suppen.

Som andre skaldyr bliver strandkrabberne røde, når de tilberedes. Få hele opskriften på en krabbebisque eller suppe her.

Man kan spise kødet fra strandkrabberne, men det bliver noget værre pillearbejde, og oftest sir man krabbeskjolderne fra og spiser den lækre suppe.

Strandkrabbens fjende nr. 1 er hårdt presset

Den almindelige strandkrabbe er hjemmehørende i de danske farvande, men dens naturlige fjende torsken har de seneste årtier været i stærk tilbagegang i de indre danske farvande, Kattegat og særligt Østersøen.
Forskere mener, at tilbagegangen af torsk i Danmark har betydet vækst for krabberne, og det har sat gang i en ond cirkel, hvor det nu er krabberne, der er med til at holde antallet af torsk nede ved at spise torskens yngel.

Vil du have flere muligheder for at opleve naturen nær jer, adgang til gratis ture og tid i naturen med jeres familie og andre familier? Så meld dig ind i fællesskabet Naturfamilier i dag!

Som Naturfamilie bliver i en del af et fællesskab med andre naturfamilier i jeres kommune. Her kan I idéudveksle, tage på ture sammen og få inspiration gennem de aktive lokale Facebook-grupper.