Grønne organisationer til regeringen: Slæk ikke på kvælstofkrav til landbruget
- Grøn trepart
- Kvælstof
- 18. oktober 2024
I disse uger forhandler regeringen med Folketingets partier om Grøn Trepart og genbesøget af landbrugsaftalen fra 2021. Helt centralt er spørgsmålet om, hvor meget kvælstof landbruget fremover skal have lov til at udlede. Konkret skal politikerne vælge mellem tre forskellige scenarier, som Finansministeriet præsenterede i en rapport for få uger siden.
Flere danske forskere peger på rapportens ”Scenarie 1” som det videnskabeligt mest korrekte og advarer samtidig mod de to øvrige scenarier, der derimod bygger på forældede data.
Læs også: Regeringen vil slække på kvælstof-krav
Alligevel lægger regeringen ifølge DR op til ”Scenarie 3”, der er det mest lempelige scenarie, og som flere steder vil give landbruget mulighed for at udlede mere gylle og gødning, end de ellers ville kunne fremover.
Udsigten til en svækket indsats på kvælstofområdet vækker bekymring blandt grønne organisationer – ikke mindst her efter det værste iltsvind i 22 år.
Derfor har Det Grønne Kontaktudvalg, der er en samling af grønne NGO’er i Danmark, i dag sendt et brev til minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, og til folketingspartiernes miljøordførere med opfordring til at lytte til forskerne og gå med "Scenarie 1".
Læs brevet her.
Det Grønne Kontaktudvalg har d. 18. oktober sendt et brev til trepartsminister Jeppe Bruus med opfordring til ikke at gå med det omdiskuterede "Scenarie 3" men derimod at gå med "Scenarie 1", som kræver væsentlige kvælstofreduktioner.
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark, Dyrenes Beskyttelse, Verdens Skove, Dansk Botanisk Forening, De Unge Biodiversitetsambassadører, Natur & Ungdom, Biologiforbundet, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Geologisk Forening, Foreningen Danmarks Vilde Natur, Jydsk Biologisk Forening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, Friluftsrådet, Danmarks Sportsfiskerforbund og WWF Verdensnaturfonden.
Læs brevet her.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: