Bundtrawl dræber op mod halvdelen af bunddyrene

Det er ikke kun jomfruhummere, der dør, når store bundtrawl trækkes gennem den bløde mudderbund i Kattegat.

I havbunden lever masser af bunddyr, og især deres larver – altså næste generation af bunddyr – rammes, når de bundslæbende fiskeredskaber igen og igen kommer forbi. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet.

- Vores undersøgelser viser, at op mod halvdelen af bunddyrene dør som følge af trawling i de indre danske farvande i et område på 9.000 - 10.000 km2. Eller det, der svarer til arealet af Sjælland og Fyn til sammen, fortæller marinebiolog og seniorforsker Jørgen L. S. Hansen, der står bag forskningsrapporten.

I Kattegat bliver godt 90 % af den danske havbund med såkaldt dyb blød mudderbund bundtrawlet intensivt, viser tal fra DTU Aqua.

I flere områder skærer bundtrawlet sig gennem havbunden mere end 3½ gange på et år for at få fat i de økonomisk lukrative jomfruhummere, der lever gravet ned i mudderet.

Hjælp havet med din underskrift

Fiskeri med bundtrawl skader naturen i havet og påvirker klimaet. Derfor kæmper vi for, at det skal forbydes i beskyttede havområder.

Er du enig? Så hjælp os med din underskrift.

Skriv under her

Foto: © Claus Garde Bergmann

Kollaps af bunddyr – og af fiskenes mad

Det har ikke kun konsekvenser for de bunddyr, der lever lige der, hvor der bliver trawlet. Undersøgelsen fra Aarhus Universitet viser, at bundtrawl et sted i de indre danske farvande kan have en negativ effekt et andet sted, hvor der slet ikke bundtrawles.

I store havområder uden bundtrawl bliver antallet af bunddyr kraftigt reduceret, fordi bunddyrenes larver i såkaldte donorområder (områder med stor reproduktion af bunddyr) bliver dræbt af bundtrawl og aldrig når at brede sig til de tilstødende havområder, som de normalt ville gøre.

Læs også: Bundtrawl er en af de største trusler mod livet i havet

Studiet understøtter dermed en 20 år gammel hypotese om, at livet på havbunden i de indre danske farvande er afhængig af, at der hele tiden kommer bunddyrslarver fra donorområder, for at havområderne kan opretholde deres egen bunddyrsbestand.

- Bundprøver viser, at der fra 1995 og 14 år frem skete et regulært kollaps af bunddyr i Kattegat og store dele af de indre danske farvande, fortæller Jørgen L. S. Hansen og fortsætter:

- Vi kan tydelig se, at rekrutteringen af nye bunddyr stoppede, og i årene efter faldt antallet af bunddyr stødt i hele det store havområde i takt med, at de resterende dyr døde, og bestanden ikke var stor nok til at forny sig selv. Det betød også, at fiskenes mad forsvandt, og det er en mulig medvirkende årsag til, at bestandene er svundet ind, fordi fiskene har sultet, siger han.

Læs også: Disse arter er særligt sårbare overfor fiskeri med bundtrawl

I Kattegat har et intensivt bundtrawlsfiskeri efter jomfruhummere store konsekvenser for biodiversiteten i hele havområdet, viser undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Undersøgelsens resultater:

Antallet af arter pr. bundprøve faldt med 8-14 % pr. overtrawling i perioden 2005–2021
Hver overtrawling af bunden reducerer den samlede tæthed af dyr med 11-16 %.
I 2021 blev de undersøgte stationer på den dybe mudderbund i gennemsnit trawlet 3,6 gange.
Den trawlfrekvens svarer til, at ca. 40 % af dyrene/individerne dør i løbet af et år.
I perioden 1995 til 2008 kollapsede bundfaunaens biodiversitet, tæthed og biomasse synkront i hele Kattegatområdet.
Bundfaunaens tæthed faldt herefter med en konstant rate over en 14-årig periode
Læs hele forskningsrapporten fra Aarhus Universitet her

Bundtrawl i sommerperioden rammer havnaturen hårdt

Undersøgelsen fra Aarhus Universitet bygger på 40 års faunaprøver fra faste prøvestationer i Kattegat og slår også fast, at den bundtrawling, der foregår i sommerperioden, har størst negativ effekt på havets biodiversitet.

- I forsommeren klækker æggene, og de små bunddyrslarver lever den første tid især de øverste lag af havbunden. Her er de også mest udsat for bundtrawl. Undersøgelsen viser en klar negativ sammenhæng mellem intensiteten af bundtrawl på en prøvestation i juni, juli og august - og så antallet af bunddyr foråret efter. Jo mere bundtrawl om sommeren, jo færre bunddyr året efter, fortæller Jørgen L.S. Hansen

Opfordringen fra forskeren er derfor, at vi får bedre klarhed over, hvor i de danske farvande de sårbare donorområder for bunddyr er placeret – og som minimum lukker for bundtrawl her i sommermånederne.

Læs også: Havet får det markant værre de kommende år, hvis ikke politikerne handler nu

DN: Beskyt havnatur og bunddyr med trawlfrie havområder

Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby mener, at politikerne bør sørge for at der kan fiskes jomfruhummer med mere skånsomme redskaber end bundtrawl.

- Det er jo helt forkert, at vi skader naturen i det danske hav så meget ved at fange jomfruhummere med bundtrawl. Særligt når jomfruhummere sagtens kan fanges med skånsomme fiskeredskaber, som tejner. Det gør man i vores nabolande og det kan vi også her, siger han og fortsætter:

- Undersøgelsen understreger endnu engang, at hvis havnaturen skal rejse sig, så er der brug for, at politikerne begrænser det meget intensive fiskeri med bundtrawl i dansk hav, lyder det fra Lars Midtiby.

Læs også: Sådan fanger man jomfruhummere på en skånsom måde i Sverige

Hans klare opfordring til politikerne er, at de tager rapportens konklusioner med til de kommende forhandlinger om Fiskerikommissions anbefalinger.

- Vi skal bl.a. have et sammenhængende og effektivt beskyttet trawlfrit Bælthav, hvor der kun fiskes med skånsomme redskaber. Det er godt for både fiskene og deres mad i form af bunddyr – og dermed også for fiskerne. Vi skal ikke have et Bælthav, hvor bundtrawl bare kan fortsætte som hidtil, siger Danmarks Naturfredningsforenings direktør Lars Midtiby.

Samtidig bør politikerne få sat gang i omstillingen fra bundslæbende fiskeredskaber til skånsomme fiskeredskaber som garn og tejner. Bl.a. ved at udpege trawlfri havområder i Kattegat med blød mudderbund, hvor der kun må fiskes med netop tejner.

- De seneste årtier har været en lang nedtur for de danske fiskebestande og dermed også fiskeriet. Den nedtur skal vi have stoppet og har nu en forklaring på, hvorfor det er gået så galt i b.la. Kattegat. Det bør politikerne reagere på, lyder det fra Lars Midtiby.

Læs også: Sådan påvirker bundtrawl klimaet og forværrer iltsvind i havet

Kattegat var en af de første danske havområder, hvor torskebestanden reelt kollapsede. I dag må torsken kun fanges som bifangst for at holde jomfruhummerfiskeriet åbent, mens den videnskabelige anbefaling er at stoppe torskefiskeriet helt.

Om forskningsrapporten:

Forskningsrapporten ”Effekter af fysisk forstyrrelse af bundtrawling på havbundens biodiversitet” er lavet af Aarhus Universitet, DCE
Undersøgelsen er lavet på opfordring fra Danmarks Naturfredningsforening og finansieret med midler fra VeluxFonden.
Rapportens konklusioner præsenteres ved Danmarks Naturfredningsforenings konference om bundslæbende fiskeri og trawlfrie havområder d. 1. februar 2024.
Undersøgelsen bygger på data fra bundfauna-stationer i Kattegat fra perioden 1985-2022 og Fiskeristyrelsens VMS-data for trawlintensitet i dansk hav.