5 idéer til naturlige og smukke juledekorationer
- Natur
- Jul
- Vinter
- 27. november 2024
Det er både sjovt, nemt og gratis at tage en tur i skoven eller på stranden og samle elementer til din helt egen naturlige og bæredygtige julepynt- og dekorationer.
Derfor får du her en lille guide til gratis julepynt, som kan findes på skovturen, strandturen eller i haven.
Julekransen er en smuk, pompøs og klassisk juledekoration. Og der er absolut ingen grund til at købe en helt ny. Du kan nemlig finde alle ingredienserne i skoven - eller i haven, hvis du er heldig.
Du skal bruge
Snor og evt. ståltråd
Sådan gør du
Først skal du på sanketur og samle ting, der kan pryde kransen. Pluk masser af gran, kogler, bøg, grene og kristtjørn.
Herefter skal du lave basiskransen, som alt andet skal bindes på. Basiskransen kan laves af grene, f.eks. hasselgrene, der er elastiske. Brug ståltråd eller snor til at fæstne din basiskrans.
Herefter kan I fastgøre fangsten fra skoven!
Let, enkel og fin stjerne lavet af grene.
Stjernen laves af knækkede grene som bindes sammen med snor, som vist på billedet.
Stjernen kan laves i alle størrelser – stor til vinduet eller lille til juletræet. Stjernen kan eventuelt pyntes med kogler, bær, eller hvad I har lyst til.
Vælg den flotteste snor du kan finde i køkkenskuffen eller et stykke sejlgarn eller rundskåret læder.
På forhånd har du, børnene eller børnebørnene været på rov i skoven eller haven og fundet kogler, grene, krisstjørn. Kun fantasien sætter grænser!
Har I maling eller glimmerspray, kan ingredienserne shines op.
Bind jeres genstande fast i den lange snor og supplere evt. med julestokke, tørrede appelsinskiver eller rødt julebånd.
Et hjemmelavet juletræ kan både laves til at hænge eller til at stå.
Sådan gør du (hængende version)
Find en masse smågrene og knæk dem i længder, så de former et træ. Bind et langt stykke snor rundt om hver lille gren, så de til sidst hænger alle sammen. Dekorér evt. med mistelten, kristtjørn eller gran.
Stående version:
Sav et stykke af en god størrelse gren af til at udgøre juletræets fod. Bor et lille hul i midten, hvor træets midte kan stå. Brug en tynd gren eller et lille grillspyd.
Herefter er princippet det samme som i den hængende version. Spyd små stykker af grene i varierende størrelse (start med 10 cm og gør dem mindre og mindre), hvor den sidste på toppen er den mindste.
Pynt træet med perler, silkebånd eller glimmer! Begge træer kan skaleres op, så der er plads til at pynte med små kogler osv.
Denne er især et hit for børnene, der kan male kreative motiver. I skal kun bruge nogle grene, I finder, en sav, og maling til at dekorere de små nisser.
Sådan gør du
Find først grene i en passende tykkelse. Sav herefter i små træstykker. Èt lige snit og et skråt, som udgør nissens ansigt.
Herefter starter det sjove. Brug evt. en rød maling til at male den øverste del af nissens ansigt rødt (nissehue) og mal herefter ansigtet. Har I knapper, kan de limes på som øjne.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: