Engbrandbæger i den gule førertrøje i år

Engbrandbæger er foderplante for omkring 200 forskellige insektarter og de gule blomster er blandt andet tætbesatte af alverdens sommerfugle.

Planten er nemlig en vigtig foderstation for blandt andre dukatsommerfugl og engrandøje og værtsplante for den smukke blodplet.

Giftig, men livgivende

- Vi ser stor udbredelse af engbrandbæger i år og det er en gave til mange insekter. For selvom planten - ligesom mange andre vilde planter - er giftig for nogle, er den livgivende for andre og ofte truede arter, siger seniorrådgiver Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening.

Sommerfuglene forsvinder

Danmark har allerede mistet 12 arter dagsommerfugle og flere end halvdelen af de tilbageværende 75 arter af dagsommerfugle er i tilbagegang. Årsagen er enkel: deres levesteder er borte.

For eksempel forsvandt den fine perlemorrandøje fra sit sidste levested i Hald Egeskov i Midtjylland, da der skulle laves en cykel- og ridesti.

Enghvidvinge blev erklæret uddød i 2003 efter mange års kamp. Men dens levesteder i lysninger i skovene forsvandt efterhånden, som skoven blev drænet for at plante gran til tømmer.

Poppelsommerfuglen bukkede endeligt under i 1961 efterhånden, som dens værtsplante bævreaspen blev udryddet. Bævreasp, der er en type poppel, anses som ukrudt i skovbruget.

Ukrudt er føde for mange

- Engbrandbæger anses også for ukrudt mange steder og lysten til at bekæmpe den hjemmehørende plante er stor. Men skal vi stoppe tabet af arter, handler det om at skabe balancer i naturen og det sker ved at lade den råde selv, lyder det fra Thyge Nygaard, der fortsætter:

- Det kræver, at vi har store græssere som vilde heste og vildkvæg, der som det mest naturlige æder sig gennem naturens vilde urter og vilde planter. Her er det vigtigt at få aflivet myten om, at dyrene falder døde om, hvis der er for eksempel engbrandbæger på arealet. Det stemmer ikke. Naturen er genialt indrettet og dyr i naturen æder bare rundt om planter, der er giftige for dem, understreger Thyge Nygaard.

Æder udenom giftige planter

Det samme siger naturrådgiver Emil Grøn Jensen, fra landbrugsrådgivningen Sagro:

- Er der kun tale om afgræsning ved dyrene godt, at planterne er giftige. Men tages der slæt, opstår udfordringen med, at dyrene ikke kan selektere planterne fra, siger Emil Grøn Jensen til Landbrugsavisen.

Der er ikke tal på, hvor stor udbredelsen af engbrandbæger er, men en rapport fra Aarhus Universitet konkluderer ifølge Landbrugsavisen, at "engbrandbæger er under fortsat udbredelse."

Andre smukke men giftige planter som for eksempel vild pastinak og skarntyde præger også landskabet lige nu. Heller ikke her er der fare på færde for naturens andre vilde arter.