Vi risikerer at løbe tør for rent drikkevand
- Drikkevand
- Sprøjtegift
- Grundvand
- 02. oktober 2026
Under sommerens hedebølge stod landets største forsyningsselskab over for akut vandmangel. HOFOR leverer vand til mere end en million danskere i hovedstadsområdet, men for første gang nogensinde kunne de se bunden af vandtanken.
Klimaforandringerne og et stigende indbyggertal gør årets vandforbrug historisk højt. Og samtidig er det sværere at skaffe rent drikkevand, fordi så mange drikkevandsboringer er forurenede med pesticider.
- Vi har brug for handling nu. Vi ser frem til, at politikerne får vedtaget det nationale sprøjteforbud for pesticider, så vi ad åre har en situation, hvor vi har mere rent grundvand til rådighed, siger HOFOR's områdechef for planlægning, Anne Scherfig, til TV 2.
Allerede sidste år gjorde HOFOR opmærksom på problemet: De henter vand fra over 400 forskellige drikkevandsboringer – men to ud af tre boringer i deres område er forurenet med rester af pesticider og andre giftstoffer. En analyse fra HOFOR viser, at hovedstadsområdet risikerer at mangle 12 mio. m3 vand i 2040, hvis ikke drikkevandet snart bliver beskyttet.
- Vores rene drikkevand er en enestående ressource. Der er jo en grund til, at Statsministeren har kaldt drikkevandet det danske guld. Det er enormt dyrebart – og derfor skal vi også passe virkelig godt på det, siger Lars Midtiby, der er direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
- Sommerens oplevelser i hovedstaden bør få alle alarmklokker til at ringe. Det viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er, at vi får indført et nationalt sprøjteforbud hurtigst muligt, siger han.
0
har allerede skrevet under for at beskytte vores drikkevand. Er du enig?
Skriv under nu!
Der er rester af pesticider i 55 procent af de danske drikkevandsboringer. Og i 13,8 procent af tilfældene er der så meget, at det overskrider grænseværdien.
Når grænseværdien overskrides, bliver vandværkerne nødt til at blande vand fra forskellige drikkevandsboringer for at fortynde koncentrationen af gift, inden de kan sende vandet ud i vores vandhaner.
Det sker allerede i mindst 10 procent af de danske vandforsyninger, og nogle steder i landet er de nødsaget til at rense vandet.
Men i takt med, at der bliver fundet flere pesticidrester i grundvandet - og fordi der stadig bliver sprøjtet med godkendte pesticider, der risikerer at ende i grundvandet - bliver det vanskeligere for vandværkerne at blande sig ud af problemet.
- Vores forsyningssikkerhed er truet, fordi det grundvand, som vi i fremtiden skal bruge til drikkevand, indeholder og til stadighed bliver forurenet med pesticidrester, siger DN-direktør Lars Midtiby.
Regeringen skal snart forhandle med Folketingets partier om at indføre et nationalt sprøjteforbud. Det vil gøre det ulovligt at bruge pesticider på de områder, hvor fremtidens drikkevand dannes og pumpes op.
Vil du bakke op om et nationalt sprøjteforbud?
Ifølge Danske Vandværker og eksperter på området skal danskerne ikke frygte, at vi generelt løber tør for drikkevand. Det er det rene drikkevand, vi står til at miste.
Det kan ende i en situation, hvor drikkevandet i højere grad skal transporteres rundt i landet, og hvor langt flere vandværker er nødsaget til at rense vandet, inden de sender det ud til forbrugerne.
- Bekymringen er jo, at vi bruger eller kommer til at bruge mere vand, end vi faktisk har tilgængeligt. I hvert fald med de ressourcer, vi har. Og hvis så den ressource er forurenet, så skal vi til at rense i højere grad, end vi gør i dag. Det vil koste større investeringer og større ressourceforbrug, siger Hans-Jørgen Albrechtsen, som er professor ved DTU Miljø, til TV 2.
Miljøministeriet udgav tidligere i år en rapport, der viser, at det vil koste mellem 6 og 18 milliarder kroner om året at rense drikkevandet. Mens et sprøjteforbud vil koste 360 millioner kroner om året i kompensation til landmændene.
Rapporten konkluderer, at et nationalt sprøjteforbud er den billigste og mest effektive måde at sikre rent drikkevand i fremtiden.
Beskyt vores drikkevand nu!
Det er den bedste og billigste måde at beskytte fremtidens rene drikkevand mod rester af sprøjtegift.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: