I over 150 år har vi haft love, der har skullet beskytte dyr mod svigt og dyrplageri. Den seneste er dyrevelfærdsloven fra 2020, der for første gang anerkender, at dyr er sansende væsener, der skal behandles med omsorg og beskyttes mod smerte, angst og lidelse.

Men virkeligheden for de cirka 200 millioner primært høns, grise og køer, der årligt er en del af den konventionelle dyreproduktion i Danmark, er en helt anden.

Hvert år dør over 10 millioner danske grise inden slagtning af sygdom, sult, tørst og stress. Søer ligger fastspændt i metalbøjler i ugevis, når de skal føde, og de er avlet til at få langt flere unger, end de har patter til. Store slagtesvin på 100 kilo har kun 0,65 m2 til deres rådighed, og smågrise bliver transporteret tusindvis af kilometer under kummerlige forhold. Fire ud af fem æglæggende høns brækker brystbenet, fordi de lægger for mange og for store æg, og tre ud af fire malkekøer kommer aldrig på græs og så videre ...

- Som samfund accepterer vi dermed, at det konventionelle landbrug ikke lever op til dyrevelfærdslovens mest grundlæggende principper, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN). Hun kalder det ’systemisk dyremishandling’, som der bør sættes en stopper for hurtigst muligt.

- Helt grundlæggende skal dyr holdes på en måde, så de kan leve i overensstemmelse med deres naturlige instinkter og adfærd. Det gælder alle dyr, men mit hjerte bløder især for grisene. Det er meget intelligente dyr, som stiller store krav til, hvad der skal til, for at de er i trivsel. De indgår i avancerede sociale relationer med andre grise. De har brug for at være ude, hvor de kan rode i jorden og mudderbade. At de skal leve et liv fuldstændig spærret inde så tæt sammen med artsfæller i stalde med spaltegulv er forfærdeligt, siger hun og fortsætter:

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan holde ud at se sådan en so, der sidder fast i metalbøjler og overhovedet ikke kan komme i kontakt med sit afkom, når man ved, at en so i naturen bygger rede i skoven og har en enorm omsorg for sine unger.

Maria Reumert Gjerding så selv forfærdet med, da anden del af TV 2-dokumentaren ’Hvem passer på grisene’ i efteråret 2025 rullede over skærmen. Dokumentaren bekræftede – endnu en gang – at den konventionelle svineproduktion ikke er dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig, pointerer Maria Reumert Gjerding.

- Selvom vi har talt om grisenes dyrevelfærd i mere end 25 år, får de det ikke bedre. I stedet for at passe på grisene fastholder vi med vores regler og lovgivning et system, hvor grisene aldrig kommer til at trives. Det er derfor, jeg kalder det systemisk dyremishandling. Uanset hvor meget landmændene gør sig umage, kan de aldrig give grisene acceptable forhold i det system, siger hun.

Dyreproduktionen er et problem for vores helbred

Hvis vi virkelig skal gøre noget ved dyrevelfærden i de danske produktionsstalde, kræver det en gennemgribende ændring af vores landbrug, lyder det fra Anna Bak Jäpelt, landbrugspolitisk rådgiver i DN. Og det er nødvendigt. Den industrielle dyreproduktion er nemlig ikke bare et kæmpeproblem for de dyr, det går ud over. Den er dybt alvorlig for vores natur og menneskers helbred og i sidste ende vores eksistensgrundlag, pointerer hun.

- Der er ekstremt mange afledte naturproblemer af den måde, vi har landbrugsdyr på i dag. Mængden af dyr er i sig selv et problem. Vi producerer i dag så mange grise, at vi er meget, meget pressede naturmæssigt, siger hun og nævner, at Danmark er det næstmest opdyrkede land i verden, og at størstedelen af markerne bliver brugt til at dyrke foder til de mange millioner dyr, der lever lukket inde i stalde og store haller.

Det har mange negative konsekvenser: 85 pct. af landbrugets udledninger af drivhusgasser stammer fra produktionen af dyr. Enten fra produktionen af foder eller direkte fra dyrene i form af gylle og drivhusgassen metan fra køer.

Beregninger fra blandt andet Aarhus Universitet har vist, at danske svin producerer omkring 40 millioner ton gylle om året. Det er mere, end der er brug for til gødning på markerne, så en stor del af gyllen siver ned i jorden og forurener vores fremtidige drikkevand med nitrat eller udvaskes og ender i vores vandmiljø, hvor den forårsager iltsvind, som slår det meste af livet i vandet ihjel. Desuden giver den ammoniakfordampning til følsom natur og skader sammen med store mænger kunstgødning biodiversiteten. Hertil kommer risikoen for zoonoser – altså infektioner, der kan overføres mellem dyr og mennesker – og for, at de udvikler sig til pandemier, hvilket der er langt større risiko for i store dyrebesætninger, som ikke kommer ud under åben himmel.

- Der er også problemer ud over vores egne landegrænser, fordi vi importerer store mængder sojaprotein til foder, hvilket potentielt fører til regnskovsrydning i Sydamerika og Asien. Så på den måde hænger dyrevelfærd direkte sammen med, hvilken natur vi har, og hvor god en tilstand den er i, siger Anna Bak Jäpelt og tilføjer, at udviklingen også er en konsekvens af, at vi konkurrerer på det globale marked. Svineindustrien er først og fremmest en eksportindustri, og langt under 10 pct. af det svinekød, vi producerer, ender på de danske spiseborde.

- Vi konkurrerer med et marked, som ofte er på et lavere niveau end vores, når det gælder løn og arbejdsforhold. Derfor konkurrerer vi på effektivitet, og det er vi gode til, men det betyder, at vi presser vores grise og køer, og vi er ved at være der, hvor dyrene snart ikke kan mere, siger hun.

Vi skal have markant færre dyr

DN har sammen med ni andre grønne organisationer regnet på, hvordan et nyt landbrug skal skrues sammen, hvis det skal holde sig inden for naturens, miljøets og klimaets grænser – og stadig producere mad til 12 millioner mennesker, som vi gør i dag.

- Først og fremmest skal vi have markant færre dyr, siger Anna Bak Jäpelt.

- Det vil både reducere udledningen af drivhusgasser og spare omgivelserne for enorme mængder gylle.

Det vil også betyde, at der skal produceres langt mindre foder. Cirka en fjerdedel af landbrugsarealet vil derfor kunne tages ud af produktion. Og så skal der dyrkes korn, grøntsager, kartofler, bælgplanter og andre fødevarer direkte til mennesker på 60 pct. af markerne, lyder anbefalingen.

- Man får cirka fire gange så meget mad ud af at producere mad direkte til mennesker i stedet for foder til dyr. Derfor bliver der også plads til mere vild natur, så vi kan beskytte vores drikkevand og vores vandmiljø, siger Anna Bak Jäpelt og tilføjer, at der stadig skal være dyr i ’det nye landbrug’.

- Men dyrene skal ikke bare være til for, at vi kan spise os mætte i kød og mejeriprodukter. De har også en vigtig funktion i økosystemet. De skal være en central del af naturplejen og f.eks. gå og græsse og holde noget bevoksning nede, samtidig med at de producerer gødning og er med til at øge biodiversiteten. Naturen er faktisk relativt sindrigt indrettet, understreger hun.

I klimakampens hede er dyrene blevet glemt

På den måde går der en lige linje fra kampen for god dyrevelfærd til kampen for natur og miljø, understreger Maria Reumert Gjerding og ærgrer sig over, at hun og DN tidligere ikke har været gode nok til at tage dyrene – og hvordan de har det – helt ind i foreningens arbejde og prioriteringer:

- At det gode dyreliv er vigtigt, er ikke en ny erkendelse, hverken for mig eller for DN. Men vi har ikke været gode nok til at forstå, hvor vigtigt det er for de formål, vores forening vedtægtsmæssigt er forpligtet til at forfølge. En rig natur, et rent og sundt miljø og et klima i balance kan kun blive en realitet, hvis landbrugets dyr også har gode liv, siger hun og peger på, at der i en årrække har været for stort fokus alene på klimaet.

- I klimakampens hede har jeg også selv glemt dyrene. Ikke fordi det ikke var vigtigt, men fordi den altoverskyggende politiske opgave var at få nedbragt forureningen af klimaet. Og det er jo bare lettere at gøre på energiområdet eller transporten end i landbruget, hvor det er dyrene, der udleder hovedparten af forureningen. Og en ko eller en gris er jo ikke en forbrændingsmotor, som man bare kan effektivisere eller udskifte. Det er et levende dyr, siger hun og henviser til den kommende CO2-afgift, som hun selv har været med til at forhandle om i den grønne trepart.

En rapport fra Aarhus Universitet slog i efteråret fast, at nogle klimatiltag kan være i modstrid med god dyrevelfærd. Større kuld hos søer kan f.eks. reducere klimabelastningen per kg kød, men samtidig betyder det øget dødelighed og flere skader hos smågrisene. På samme måde kan man opnå lavere klimaaftryk ved at få slagtekyllinger til at vokse hurtigere, men det giver samtidig benbrud og dårligere trivsel, lyder nogle af eksemplerne.

Siden 1. januar 2025 har det været lovpligtigt at tilsætte stoffet Bovaer til malkekøers foder for at reducere deres udledning af drivhusgassen metan. Men i efteråret kunne flere danske mælkeproducenter fortælle om køer, der mistrivedes, mistede appetitten og i værste fald kollapsede. Fælles for dem var, at der var kommet Bovaer i deres foder. Den mulige sammenhæng skal nu undersøges nærmere.

- Det er jo vildt, at vi bliver ved med at finde på sådan nogle lappeløsninger, der ikke tager fat om nældens rod og løser det overordnede problem – at vi har alt for mange dyr. I stedet burde man arbejde for, at flere køer skal på græs, for der er faktisk studier, der viser, at køer på græs udleder meget mindre metan end køer i en stald, lyder det fra Anna Bak Jäpelt.

En anden måde at sikre bedre forhold for danske produktionsdyr er at tilføje ordet positiv til begrebet dyrevelfærd, påpeger Margit Bak Jensen, professor på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet. Hun er en del af en international forskergruppe, som forsker i positiv dyrevelfærd.

- Når vi taler om dyrevelfærd i dag, har vi typisk fokus på at minimere de negative oplevelser hos dyr og beskytte dem mod sult, tørst, smerte, sygdom, skader, frygt, stress og frustration. Men det, at dyr ikke lider, er ikke det samme, som at de har det godt. Så når vi taler om positiv dyrevelfærd, taler vi om, at dyrene har det godt, siger Margit Bak Jensen og forklarer, at forskergruppen definerer positiv dyrevelfærd, som at dyrene har altovervejende positive oplevelser, og at de udvikler deres naturlige kompetencer og dermed bliver robuste.

- Når de gør det, har de også bedre mulighed for at få altovervejende positive oplevelser på langt sigt, siger hun og tilføjer, at positiv dyrevelfærd selvfølgelig forudsætter, at dyrene ikke lider. Så begrebet bygger oven på den definition af dyrevelfærd, vi allerede har.

Der forskes stadig i, hvad der giver dyr positive oplevelser, men Margit Bak Jensen nævner ting som det at lege, at kunne undersøge sine omgivelser, at en mor har en god relation til sine unger og for sociale dyr at kunne knytte bånd til artsfæller.

- Og i det hele taget at have valgmuligheder for at tilpasse sig det, der er artens naturlige adfærd, siger Margit Bak Jensen.

Det handler ikke om at minimere lidelse, men om at have det godt

Hun kommer med et par konkrete eksempler på, hvilken betydning det kan få, hvis man i forskningen fokuserer på positiv dyrevelfærd frem for at minimere lidelse.

Hun nævner, at der er lavet mange forsøg, der har set på, hvor meget halm grise skal have som rodemateriale for at mindske risikoen for, at de bider hinanden i halerne. En unaturlig adfærd, der hænger sammen med kedsomhed.

- Der har man fundet ud af, at så lidt som 10-15 gram halm per gris per dag kan minimere risikoen for halebid. Den slags forsøg kommer fra den side, der handler om at minimere lidelse, siger hun og fortæller om et forsøg, der i stedet tog udgangspunkt i positiv dyrevelfærd.

- Der så vi på, hvor meget halm grisene skulle have for at få tilfredsstillet deres behov for undersøgende adfærd. De fik fra 10 gram halm per gris per dag og helt op til 500 gram. Vi fandt, at de blev ved med at øge deres undersøgende adfærd, indtil de fik 250 gram per dag, så fladede kurven ud. Så på den måde har det en betydning for resultatet, om man vil minimere noget negativt eller optimere noget positivt, siger Margit Bak Jensen og kommer med et andet eksempel, der handler om pladskrav til kalve.

Hun fortæller, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, for et par år siden anbefalede, at kalve har mindst tre kvadratmeter plads, hvis de skal kunne ligge godt og komfortabelt.

- Man lavede så også en undersøgelse af, hvor meget plads kalvene skulle have for også at have plads til at lege. Og der kom man frem til, at det krævede 20 m2 per kalv. Så det er endnu et eksempel på, at det giver et andet perspektiv, når man tager udgangspunkt i, at dyrene skal have positive oplevelser, siger hun.

I løbet af de kommende år skal DN arbejde med og vedtage en ny landbrugspolitik for foreningen. Her vil dyrene og dyrevelfærd unægtelig blive et centralt tema, vurderer præsidenten:

- Jeg oplever en meget bred erkendelse i hele foreningen af, at landbrugets dyr, og hvordan de har det, skal fylde mere i vores politiske arbejde.

Landbrugets dyr har en rolle at spille i den grønne omstilling, men det skal være på en helt anden måde end i dag.

- Det er meget svært at forestille sig, at industriel produktion af dyr på fabrikker har nogen fremtid. I hvert fald en, der kan retfærdiggøres. Grise, køer og resten af landbrugets dyr skal ud af produktionsanlæggene og ud på arealerne. For både grise og kvæg spiller en stor rolle i naturforvaltningen. Grisen er et fantastisk dyr – også for naturen, understreger hun.

Artiklen er skrevet af Maja Plesner. Foto af henholdsvis Thomas Sjørup, Morten Germund og Christoffer Marott Bjørvig