Når de første milde vinde stryger vinteren væk over det åbne land, sker der noget magisk. Sanglærken kalder nemlig nu igen med sin uendelige, sølvskinnende trille.

De smukke toner kommer fra en lille, spættet brun fugl, der mest af alt ligner en klump tørt græs. Men i det øjeblik, den tager flugten, forvandles den. Den stiger lodret mod himlen på svirrende vinger, indtil den blot er en prik mod det blå.

Vildt comeback - Særlig fugl vendte tilbage 

Sådan spotter du lærken:

Sanglærken er det åbne lands fugl, og den kræver vidder. Den trives i det flade kulturlandskab, på de vidtstrakte strandenge og på græsklædte heder.

- Lærken er en af vores få jordrugende spurvefugle. Godt skjult for vores øjne, men alligevel i det åbne, bygger den sin rede direkte på jorden, gemt i en lille fordybning mellem græsstrå og urter. Det er her, i øjenhøjde med markens mus og løbebiller, at næste generation af himmelsangere bliver udklækket, siger Jonas Colling Larsen, biolog og naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Digtere har hyldet lærkesangen gennem generationer, og den lille fugl er et symbol på foråret og bedre tider. Guldalderdigteren Steen Stensen Blicher skrev om lærken:

"Der er han selv! Velkommen tusind Gange. Min Yndling, Du! som over Vintervange. Tør vække Forårslyst".

Havørnens redetræ fældet midt i yngletid 

Bestand mere end halveret

I Danmark regnes sanglærken stadig som Danmarks tredjemest almindelige fugl efter solsort og bogfinke, men den har det svært, og det er blevet langt mere sjældent at høre dens fine sang, der lyder som chriup,chriup.

Siden 1970’erne er bestanden af sanglærker i Danmark mere end halveret. Den dominerende årsag er den intensive drift af landbrugsjorderne:

• Tætte afgrøder: Vinterafgrøder, der sås om efteråret, bliver ofte for høje og tætte til, at lærken kan lande og bygge rede i dem om foråret.

• Mangel på føde: Sprøjtning mod ukrudt og insekter fjerner de livsnødvendige proteiner (insekter), som lærkeungerne skal vokse sig stærke på.

• Færre fristeder: Småbiotoper, markveje og udyrkede bræmmer forsvinder, hvilket gør det sværere for fuglen at finde skjul og mad.