Monogame og lærenemme: Se 7 fascinerende facts om ulven
- 30. januar 2026
Ulven er vores største landlevende rovdyr. Den er klog, social - og stærkt afhængig af læring fra resten af flokken.
Hvis ulve reguleres uden omtanke, risikerer man at miste den viden, som ulvene har indsamlet - og den viden går tabt for hele flokken. Hvis man eksempelvis skyder den ulv, der har fået stød og lært at holde sig fra husdyr, eller den ulv, som er blevet beskudt med paintballs eller gummikugler, så vil den ikke længere kunne lære andre ulve at holde sig fra husdyr og mennesker. Det kan i sidste ende føre til flere – ikke færre – problemer, advarer Danmarks Naturfredningsforening.
Efter 200 års fravær vendte ulven tilbage til Danmark i 2012. Debatten om dens plads i naturen er intens, men midt i diskussionen om regulering og frygt, bliver ulvens adfærd og biologi ofte overset.
Her er syv facts, der giver et indblik i et dyr, som i høj grad formes af relationer, erfaring og viden, der går i arv fra generation til generation.
Foto: © Mikkel Jezequel
1. Ulve er familiedyr
Ulveflokke er ikke en tilfældig samling af dyr. Det er en familie. Flokke består typisk af forældre og deres unger fra forskellige kuld. Ulveunger bliver i flokken til de er et-to år gamle, og så forlader de flokken for at finde deres egen mage.
Nogle gange taler man om ’alfahanner’ og ’alfahunner’ i en ulveflok. Men det begreb er egentlig lidt misvisende – de dominerende i flokken er altid forældrene, og det er jo ikke så mærkeligt. Forskning viser, at de ældre søskende i en ulveflok – teenagerne – også hjælper til i flokken med at passe på de mindste, finde mad og med at ’opdrage’.
2. Ulve leger og lærer hele livet
Ulve ses ofte legende. De bryder, ruller og leger sammen fra de er små og faktisk hele livet. Det er ikke kun leg – de bruger legen til at knytte sociale bånd.
3. Ulve er ekstremt lærenemme
På godt og på ondt. Ulve kan lære, at der er ubeskyttede husdyr i nærheden, og det kan de lære videre til flokken. Men til gengæld lærer de også hurtigt, hvis der er et hegn, der giver stød, eller hvis de bliver forskrækkede - for eksempel efter et varselsskud.
Sådan skal "problem-ulve" reguleres nu
Afskrækkelse er altså helt klart den bedste metode til at undgå ulveangreb. Man giver ikke kun ulven en forskrækkelse, som den vil huske - den pågældende ulv vil også lære sine unger, at de ikke skal begå samme fejl.
Regeringen lemper i disse år reglerne for at regulere - altså skyde ulve. Og selvom der naturligvis skal være lovligt at skyde en ’problemulv’, der gentagende gange optræder farligt, så opfordrer Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, regeringen til at tænke sig om og se på fakta.
-Det er vigtigt at huske, at skyder man en ulv, er der stor sandsynlighed for, at man skyder et hvalpekulds far, mor eller ældre søskende. Det betyder, at en masse læring går tabt for ulvehvalpene, fordi der mangler en forælder. Læring, der for eksempel går ud på, at man ikke må begive sig tæt på byer og mennesker, selvom man er nysgerrig.
-Med tiden kan denne ’overregulering’ betyde, at vi får flere problemulve, fordi vi mennesker hele tiden tager ulve ud af flokkene, der ellers var vigtige opdragere.
Vær med til at kæmpe for ulven
I DN kæmper vi for ulven som en del af den danske natur. Ulven er et fredet rovdyr, der hører hjemme her. Vi kæmper for ulvenes vilkår og for at skabe fornuftige rammer om forvaltningen af ulvene i Danmark.
4. Ulve er monogame
Ulve holder sig oftest til den samme mage i lang tid. Hvis en ulvs partner dør, lever ulven videre alene i lang tid.
5. Ulve er dovne jægere - ligesom andre rovdyr
Ulve bruger helst så lidt energi på at jage sit bytte som muligt. Derfor tager de helst de syge og svage dyr. Eller husdyr, hvis der er fri adgang.
6. Ulve er sky
Erfarne ulve undgår helst mennesker. Det er forklaringen på, at folk kan leve et helt liv i et ulveområde uden at have set en ulv.
Unge ulve er nysgerrige og kan iagttage mennesker. Det er vigtigt, at man ikke lægger foder til dem, for så kan de tabe skyheden og blive vant til mennesker og dermed potentielt farlige. Det er forklaringen på ulykkelige hændelser i Holland, hvor myndighederne ikke greb ind trods flere advarsler fra internationale eksperter.
Forskning viser, at ulve i meget befolkningstætte områder kommer relativt tættere på mennesker end ulve i områder, hvor der er længere til mennesker gør. Det giver jo mening. Men forskningen understreger også, at selvom ulvene nærmer sig mennesker på en måde, der måske virker lige lovlig tæt på – enten ved en fejl, eller fordi de er nysgerrige – vil ulven alligevel fordufte og løbe tilbage. Forskning viser også, at møder med mennesker ikke påvirker ulvene langvarigt. Ulvene lægger sig til at hvile eller socialisere, så snart de er kommet på god afstand af menneskerne.
7. Ulve spiller en vigtig rolle i naturen
Den danske natur har rigtig godt af rovdyr, der kan holde bestanden af hjortevildt nede. Ulve tager ofte de svage og syge dyr, og de sørger dermed for at holde bestandene af krondyr sunde. Jægerne tager i sagens natur typisk de sunde og største krondyr, så der er brug for ulven, som lukker et ”hul” i den danske natur.
Man begynder nu også i Danmark at tale om ulvenes positive effekter. I januar 2026 fortalte en landmand, at ulvene skræmmer krondyrene væk fra hans fodermarker.
Man genindførte ulven i naturparken Yellowstone i USA i 1990’erne. I den efterfølgende forskning kunne man se, at ulven medvirkede til stærkere og mere naturlige bestande af hjortevildt. Det betød, at træer og buske fik bedre muligheder for at vokse, og at dyre- og insektlivet derfor trivedes bedre. Yellowstone er naturligvis markant større end de områder, ulve lever i i Danmark og Nordtyskland. Så forskningens resultater kan ikke én til én kopieres til en dansk kontekst. Men alligevel er det tankevækkende, hvor stor en positiv forskel ulvene gjorde.
Hvad mener DN om ulve?
Der skal selvfølgelig være juridisk råderum for at regulere de reelle problemulve, der forcerer fungerende, effektive ulvesikre hegn, eller begynder at miste skyheden.
Regulering som indebærer, at man kan skyde en ulv inde i en dyrefold, uden først at afgive varselskud, er ikke gennemtænkt. Skræmmeskud giver ”god læring” i bestanden. Det gør et dræbende skud ikke.
Bølgen af angreb i de seneste måneder er langt overvejende sket bag den hegnstype, hvor man har lempet kravene til højden. I ni foregående år har været mindre end en håndfuld angreb bag hegn, med de tidligere kriterier for at være ulvesikre. DN mener, at konflikten mellem ulve og mennesker i høj grad kan løses ved, at hegnene bliver endnu mere udbredt, og kriterierne for ulvesikkert hegn indebærer, at hegnene faktisk ér ulvesikre. Både EU- og dansk lov fastsætter, at en husdyrholder er forpligtet til at beskytte sine dyr bedst muligt mod rovdyr. Det gør man med hegn, der virker. Derfor bør alle husdyrejere i ulveområderne have ulvesikre hegn. Det får man et højt tilskud til af staten.
