I dag foregår meget naturovervågning ved, at eksperter går fysisk rundt i skove og moser for at spejde efter dyr eller deres efterladenskaber. Men en simpel plastikkasse, en powerbank og en computerblæser kan gøre det arbejde betydeligt lettere og langt mere finmasket. For med en såkaldt "DNA-støvsuger" har forskere fra Københavns Universitet (KU) fundet en metode til at opsnappe genetiske spor direkte ud af luften. Når blæseren suger luft ind, aflejres bittesmå DNA-spor fra områdets dyr i et filter, som bagefter kan analyseres i laboratoriet. Det er smart, mener Danmarks Naturfredningsforening. 

– Der er et stort potentiale til at supplere den normale naturovervågning. Det vil være en måde, hvor man kan registrere dyr, der normalt er svære at registrere, fortæller Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening. 

DNA-støvsugeren har nogle klare fordele: Den kan passe sig selv i døgndrift, fylder intet i terrænet og kan opdage de arter, som er mestre i at gemme sig. I to nye studier har forskerne testet opfindelsen i tre vidt forskellige danske naturområder: Kalvebod Fælled, Lille Vildmose og Æbelø. Og resultaterne taler for sig selv. Filteret fangede hurtigt spor fra en lang række lokale beboere – blandt andet krikand, dobbeltbekkasin, skægmejse, natugle, stor flagspætte, havørn, skovhornugle og endda europæisk bison.

Et stærkt supplement til naturovervågningen

Bo Håkansson peger på, at teknologien på sigt kan bruges til at opdage truede arter, kortlægge invasive arter og måle, om naturbevarelsesprojekter reelt virker efter hensigten.

– Nogle arter findes i små, isolerede lommer. Hvis man med meget detaljerede DNA-analyser kan finde ud af, om dyrene er præget af indavl, vil det have et enormt stort potentiale, som vi ganske enkelt ikke har med traditionel naturovervågning, forklarer biologen.

Håb om endnu flere svar fra luften

Teknologien er dog stadig i opstartsfasen. Signe Normand, der er professor ved Aarhus Universitet og forperson for Biodiversitetsrådet, understreger overfor Ritzaus Bureau, at der fortsat er usikkerheder forbundet med metoden. Det er for eksempel endnu uvist, hvor effektiv støvsugeren er til at indfange DNA fra andre vigtige organismegrupper som insekter, svampe og mosser.

Det er Bo Håkansson enig i.

- DNA støvsugeren skal ses som et supplement til den naturovervågning, der har alt for få ressourcer samtidig med, at nogle arter er ekstremt svære at registrere. Det gælder for eksempel den sjældne hasselmus. For få år siden fandt en almindelig borger tilfældigt en hasselmus i en statsskov i Sønderjylland. Man troede ellers at den var uddød i Jylland. Det ville jo være helt fantastisk, hvis vi ved hjælp af DNA støvsuger kan finde og så beskytte sjældne arter som hasselmusen bedre end i dag, lyder det fra Bo Håkansson.