Et af Danmarks mest fascinerende pattedyr gør lige nu klar til nye grislinger.

Det sker i dybe, labyrintiske gange under bøgetræernes rødder, hvor et af Danmarks største pattedyr og dygtigste arkitekter gør klar til forår

- Februar er en af de mest fascinerende måneder i grævlingens årshjul. Det er her, livscyklussen tager en dramatisk drejning, og de sort-hvide skovbeboere bryder deres vinterhvile, fortæller Anders Horsten, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Mange tror fejlagtigt, at grævlingen går i dvale som pindsvinet. Det gør den ikke. Den praktiserer i stedet vinterhvile. I de koldeste måneder skruer den ned for blusset, sænker kropstemperaturen et par grader og sover i dagevis, mens den tærer på det tykke fedtlag, den har opbygget i efteråret.

Grævlingen er Danmarks største mårdyr

Netop nu ændrer stemningen sig i graven:

Februar er højsæson for grævlingefødsler. På trods af kulden udenfor fødes de små grislinger (som ungerne kaldes) i de lune redekamre dybt under jorden.

Grævlingen har en biologisk superkraft: forsinket implantation. Selvom parringen kan være sket næsten et år tidligere, sætter fosteret sig først fast i livmoderen omkring årsskiftet, så ungerne fødes præcis, når foråret er på vej.

Grævlingen er et af skovens mest renlige dyr. Netop nu kan man måske se bunker af visne blade og mos uden for graven. Det er det gamle "sengetøj", der bliver skiftet ud med frisk materiale for at gøre klar til de nye unger.

Naturen i februar 

Under jorden findes 100 meter gange med flere etager

Grævlingen er en fabelagtig arkitekt. Et grævlingebo, kaldet en grav, kan bestå af over 100 meter gange i flere etager og have været beboet af den samme familieklan i årtier – nogle gange over 100 år.

- I februar begynder de voksne hanner, ornerne, også at strejfe mere. De markerer deres territorium med duftspor og gør klar til en ny parringssæson, der starter lige så snart hunnen, soen, har født, forklarer Anders Horsten, og fortsætter:

- Det betyder desværre også, at februar og marts er risikofyldte måneder, hvor mange grævlinge bliver kørt ned, når de krydser veje i deres søgen efter mager eller føde, siger Anders Horsten.

Vi opdager dem ikke – men de er tæt på os

Grævlingen lever tæt på os, ofte i de små skovstykker lige bag parcelhusene, uden at vi opdager det. Den passer sine unger, vedligeholder sine enorme underjordiske slotte og minder os om, at der er fuld gang i livet, selv når vi andre synes, vinteren er på sit mørkeste.

En grævling kan spise op mod 100 regnorme på en enkelt nat. I februar, hvor jorden ofte er frossen, må den dog supplere med alt fra biller og smågnavere til rødder og nedfaldsfrugt.

Februar er ideelt til at lede efter spor

Det er svært at se en grævling i live, da den er ekstremt sky og nataktiv. Men februar er et ideelt tidspunkt at lede efter spor:

1. Latriner: Grævlingen graver små huller til sine efterladenskaber – ofte i udkanten af sit territorium.

2. Potespor: Dens spor er lette at kende; de ligner små bjørnepoter med fem tæer og tydelige mærker efter de kraftige gravekløer.

3. Veksler: Hold øje med faste stier i skovbunden, der fører direkte hen mod en skrænt med store huller.