Kød fra glade dyr - Hvad betyder mærkerne i køledisken?
- Økologi
- Landbrug
- 26. februar 2026
De fleste er enige om, at mad skal være både velsmagende og give mening i hverdagen. Samtidig peger de officielle kostråd på, at vi skal spise mindre kød og flere planter, det er godt for både sundhed og klima. Hvis man vælger at spise kød, giver det derfor god mening at spise det sjældnere og til gengæld vælge kød, der er ansvarligt produceret.
Det er dog nemt at fare vild i mærkejunglen eller blandt indpakninger med billeder af glade dyr på blomstrende marker og rosenrøde fortællinger om dyrenes liv.
En god tommelfingerregel er dog, at meget billigt kød med garanti ikke kommer fra dyr, der har nydt deres korte liv. En flæskesteg til 50-80 kr. kiloet eller en medister til 30-50 kr. bør få alarmklokkerne til at ringe.
Et produkt kan få fra 1 til 3 hjerter, hvor 3 er bedst. Er der tre grønne hjerter på en pakke med grisekød, betyder det blandt andet, at grisene ikke har fået halerne klippet af, og at søer og pattegrise går på friland. For høns gælder det, at de er vokset langsommere og har mere plads end andre høns, og køer har mere kontakt med deres kalve og kommer på græs.
Det er dog vigtigt at bemærke, at Dyrenes Beskyttelse ikke er glade for mærket, da det er inddelt i grader, og derfor er det vanskeligt for forbrugerne at gennemskue, hvor godt dyrene har haft det – og der er ikke meget dyrevelfærd i et enkelt hjerte, siger de. I stedet kan du gå efter det næste mærke på listen.
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Mærket betyder, at dyrene har:
Adgang til vand og føde efter dyrets behov.
'Et bedre fysisk miljø for det enkelte dyr.
En bedre sundhed.
Flere sociale behov dækket.
Beskyttelse mod smerte.
Dyrene skal have bedre plads at bevæge sig på.
Der skal være adgang til frisk luft og udeareal.
Dyrene skal fodres med økologisk foder, der opfylder deres ernæringsmæssige behov i de forskellige faser af deres udvikling.
Økologiske dyr er cirka dobbelt så gamle som i konventionelt landbrug, før de må fjernes fra deres mor.
Det står Danish Crown/Friland A/S bag. Man kan få frilandsgris og frilandskvæg. Over hele linjen er det røde ø-mærke dog bedre for dyrevelfærden end Frilandsmærket. Det gælder både fravænning (tid på marken, før dyrene flyttes på stald), krav til staldarelet og foder.
Du kan også handle kød og andre animalske produkter direkte fra gårdene eller (for nogles vedkommende) på nettet. Her er eksempler på steder, der sætter god dyrevelfærd ekstrahøjt:
Selsø Øko i Skibby: selsø-øko.dk
Dyssegården i Roskilde: dyssegaarden.com
Sønderskov Mølle Minigris i Brørup: facebook.com/sonderskovmolleminigrisoglam
Troldgården i Horsens: troldgaarden.dk
Søtoftegård Mejeri i Ringsted: søtoftegårdmejeri.dk
Hegnstrup i Slangerup: hegnstrup.dk
Økogårdene i Skjern: oekogaardene.dk
Hestbjerg Økologi i Holstebro: hestbjerg.dk
Tekst: Maja Plesner