I 150 år var søen væk – nu vrimler det med liv
- 09. juli 2026
Miraklet i Filsø er historien om et af Danmarks største og mest succesrige naturgenopretningsprojekter. Fra at være drænet genopstod Filsø i 2012 som en over 900 hektar stor, lavvandet sø omkranset af rørsump, enge og klitheder. Det kvitterede naturen hurtigt for, og tusindvis af fugle har igen søen som levested, og Filsø er blevet et biologisk hotspot af international kaliber:
- Ingen havde turde håbe på, at naturen ville svare så positivt tilbage på så få år. Men det er præcist, hvad der skete, fortæller Merete Vigen Hansen, der er naturformidler ved Filsø, formand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening i Varde og medlem af Filsø Naturråd.
Som barn født i området og aktiv i Danmarks Naturfredningsforening har Merete en særlig aktie i Filsø. Derfor var glæden enorm, da den private naturfond, Aage V Jensen Naturfond, en juli morgen for 14 år siden åbnede for vandet og slukkede pumperne. Fonden havde året forinden opkøbt de gamle landbrugsmarker med det ene formål at lade vandet pible ind over den udtørrede søbund.
- Det var fantastisk. Vandet satte gang i en fuldstændig eksplosiv proces, og vi kunne måbende se på, at vidunderlige arter som skestork, sorthalset lappedykker, gedde, aborre hurtigt indtog søen. Odderbestanden er også vokset, og er en af de fine naturoplevelser man i dag kan få ved søen, siger Merete Vigen Hansen.
Over 200 plantearter trives nu i områdets forskellige naturtyper – lige fra de våde enge til klitheden. Særligt bemærkelsesværdigt er genkomsten af sjældne og indikatorstærke arter som lav skorsonér, håret visse, djævelsbid og mose-troldurt. De mange arter af star og siv (blandt andet næb-star og tagrør) danner i dag tætte, sunde bælter langs bredden, mens klokkelyng og mose-pors præger de fugtige lavninger.
Havørnen yngler fast i området og jager over søens spejl. Vandfugle som skestorken, sorthalset lappedykker og pibeanden har taget søen til sig i tusindvis, og om efteråret og foråret raster enorme flokke af gæs og traner på de genoprettede arealer.
Det rene vand har givet optimale betingelser for bl.a. gedder og aborrer, og bunden vrimler med ferskvandsmuslinger og daphnier, der fungerer som søens naturlige renseanlæg.
Selve Filsøs vandspejl dækker et areal på godt 9 km² eller hvad der svarer til 915 hektar. Området omkring søen er en mosaik af heder, enge og mindre søer, og hele arealet strækker sig over 2.308 hektar.
Tidligere var Filsø en af de mest artsrige søer i Danmark på vandplanter, en status søen har opnået igen. Derfor kalder forskerne det også for ”Miraklet i Filsø”. Engene og hederne omkring søen afgræsses af store planteædere for at holde arealerne lysåbne.
- Det er et spektakulær syn, når havørnen får tusindvis af vadefugle og ænder på vingerne ud over søen og hen over de græssende dyr. Det er naturoplevelse for fuld udblæsning, siger Merete Vigen Hansen.
Og Filsø er da også blevet en publikumsmagnet. Omkring 130.000 gæster lægger vejen forbi Filsø hvert år, og udover udenlandske turister, kommer skoleklasser, pensionistforeninger, runde fødselsdage og biologistuderende for at opleve miraklet i Filsø.
- Når vi nu skal i gang med at naturgenoprette store områder over hele Danmark, så kan Filsø tjene som forbillede, både når det gælder natur, men også når det gælder den lokale glæde og stolthed over den rige natur. På den måde fortjener alle danskere et Filsø i deres kommune, slutter Merete Vigen Hansen.
Det er politisk besluttet, at Danmark skal have nye store naturområder og seks store sammenhængende områder fra Thy til Fyn er allerede på tegnebrættet. Områderne skal samle fragmenteret natur og give truede arter mere plads. Den nye natur er en del af den grønne trepartsaftale og Novo Nordisk Fonden har doneret 10 mia. kr. til bl.a. at etablere de såkaldte signaturprojekter med høj naturkvalitet i de nye store naturområder.
Foto: © Merete Vigen Hansen
Oprindeligt var Filsø en gigantisk strandsø, der i stenalderen var forbundet med Vesterhavet. -Søen var kendt for sit ekstremt rene vand, sit rige fiskeliv og som et uovertruffent knudepunkt for trækkende fugle.
I 1800-tallet ramte landbrugsfeberen Danmark, og i 1852 påbegyndte man den første store tørlægning af Filsø. Gennem Henne Mølle Å blev vandet ledt ud i havet.
I 1940’erne blev den sidste afgørende landvinding gennemført, og søen var stort set reduceret til ingenting, bortset fra den lille Fidde Sø. Tilbage var et enormt, fladt landbrugsareal, hvor der intensivt blev dyrket korn og kartofler på den gamle søbund.
I 2011 købte Aage V. Jensen Naturfond Filsø Gods med det ene formål at give naturen dets tabte rige tilbage. I juli 2012 blev pumperne standset, og et nyt Filsø blev skabt i løbet af få måneder.
Naturen mangler plads, og tusindvis af dyr og planter er i tilbagegang og i fare for helt at forsvinde fra vores land.
Du kan blive en del af Danmarks største grønne fællesskab. Red naturen, klimaet og det rene drikkevand sammen med 137.000 andre.