Her kan fedtemøget blive en trussel mod dit badevand
- 29. juni 2026
Sol og varme er dejlige omstændigheder for en frisk badetur. Desværre er det også opskriften på ekstra meget af den algeopblomstring, der risikerer at give iltsvind og fedtemøg langs kysterne.
Fedtemøg opstår, når store mængder næringsstoffer giver gode vækstbetingelser for alger, der vokser hurtigt og siden dør. De døde alger samler sig i slimede, brungrønne klumper, som kan skylle ind på stranden eller lægge sig som et tykt tæppe over havbunden.
Det skygger for ålegræsset og bruger store mængder ilt, når det nedbrydes. Det går ud over fisk, bunddyr og planter, som er afhængige af et sundt havmiljø.
De seneste år har iltsvindet nået rekordhøje niveauer. Og havnaturpolitisk rådgiver Morten Rosenvold Villadsen frygter, at denne sommer kan blive endnu et slemt iltsvinds- og fedtemøg-år.
– Når vi får varme, stille perioder oven på et hav, der allerede er belastet af alt for mange næringsstoffer, er der stor risiko for både algeopblomstring, fedtemøg og iltsvind, siger han.
Fedtemøg i Roskilde Fjord i slutningen af april
Her er risikoen størst
Fedtemøg kan i princippet opstå langs hele den danske kyst, men risikoen er størst i de indre farvande, hvor vandudskiftningen er begrænset.
Det gælder især i fjorde, bugter og lavvandede områder, hvor næringsstoffer lettere ophobes, og hvor algerne kan blive liggende i længere tid. Her kan fedtemøget samle sig langs kysten, især når vinden presser det ind mod land.
Det gælder blandt andet mange af de danske fjorde og lukkede bugter, hvor vandet udskiftes langsomt, temperaturen bliver højere, og niveauet af næringsstoffer også typisk er højere.
Risikoen er derfor ofte stor i eksempelvis: Limfjorden, Mariager Fjord, Isefjorden, Roskilde Fjord, Nakskov Fjord og de sydfynske farvande. Også dele af Smålandsfarvandet, Det Sydfynske Øhav og de indre dele af Vadehavet kan i perioder være hårdt ramt.
Læs også: Historisk stort iltsvind - havet gisper efter vejret
Omvendt er risikoen som udgangspunkt mindre langs den jyske vestkyst ved Vesterhavet, hvor vind, bølger og kraftig vandudskiftning gør det sværere for fedtemøget at samle sig. Det betyder ikke, at man aldrig kan møde fedtemøg ved Vesterhavet eller andre åbne kyster, men det er generelt sjældnere og forsvinder ofte hurtigere igen.
Vi kæmper for et rent hav
Vi kæmper for rene fjorde og kyster, hvor man kan bade i fred for fedtemøg og iltsvind, og hvor havdyrene trives. Det kræver et ophør med landbrugets massive forurening med kvælstof.
Vær med til at arbejde for rene kyster og fjorde.
Fedtemøg i Roskilde Fjord i slutningen af april
Sådan spotter du fedtemøg
Fedtemøg ligner typisk slimede, brungrønne eller gullige klumper, der flyder i vandkanten eller ligger som et blødt tæppe på bunden. Vandet kan virke uklart, og nogle steder kan der være en rådden lugt, hvis det skyller op eller falder til bunds.
Selvom fedtemøg normalt ikke er sundhedsfarligt i sig selv, vælger mange at finde en anden badestrand, hvis der ligger store mængder. Er vandet meget uklart, er det ofte en god idé at søge mod en mere åben kyststrækning, hvis man vil undgå de knap så appetitlige algeklumper.
Særligt efter perioder med kraftig vind kan forholdene ændre sig hurtigt, fordi fedtemøget flytter sig med strøm og bølger. Derfor kan to nærliggende strande have meget forskellige badeforhold samme dag.
Hvad kan vi gøre?
Det er unaturligt store mængder kvælstof og fosfor, der giver algeopblomstringen. Ifølge en rapport fra Aarhus Universitet er landbruget langt den største kilde til kvælstofudledning til kysterne - altså gylle fra svin og køer samt kunstgødning, der bliver hældt ud på markerne.
Det er ét af de problemer, som den grønne trepart skal afhjælpe. Her vil 15 procent af landbrugsarealet blive omlagt til natur, og de arealer, der bidrager med allermest forurening, vil have førsteprioritet.
Læs om den grønne trepart, og hvordan den vil hjælpe livet tilbage i havet
Hvis jordomlægningen ikke er tilstrækkelig til, at havmiljøet kommer i god tilstand, træder en hård kvælstofregulering i kraft i 2027. Det betyder, at de landmænd, der ejer jord i de sårbare områder, vil få et krav om at reducere den kvælstof, som deres marker udleder. Nogle steder i Danmark kan det tvinge landmænd til at stoppe med at dyrke jorde og i stedet lave natur eller skovrejsning.
