Hvert år bliver der kørt store mængder gylle ud på de danske marker. Faktisk produceres der op til 40 millioner ton gylle årligt som følge af den store husdyrindustri, og det er primært derfor, at der ender alt for mange næringsstoffer i fjorde og kyster, hvor det skaber iltsvind og fiskedød.

Fra den 1. februar er det igen lovligt at udbringe gyllen på marker. Men ikke, hvis jorden er enten frossen eller vandmættet. Desværre har der de seneste år været mange eksempler på, at gyllen alligevel køres ud på frossen jord, hvor den ikke kan sive ned, men i stedet løber langs jorden og videre ned i vandløb, hvor den kan have katastrofale konsekvenser for natur og vandmiljø.

Sidste år blev livet i en å ved Struer stort set udraderet på grund af ulovlig udbringning af gylle - inklusive et rådyr og andre smådyr, der drak af åen. 

De mange sager fik sidste år regeringen til at melde ud, at man vil hæve bøderne for at udbringe gylle på frossen jord. Landmænd, der har for meget gylle i forhold til, hvor meget de reelt kan opbevare, men alligevel vælger at køre gyllen ud, kan i dag forvente omkring 10.000 kroner i bøde. Men fra 2027 vil bøden være 50.000 kroner.

- Vi er ærgerlige over, at de højere bøder ikke er trådt i kraft endnu. De seneste år har vi set flere eksempler på ulovlig udbringning, som kan udvikle sig til en katastrofe for natur og miljø i området, siger Anna Bak Jäpelt, der er landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

I foråret 2024 lavede Danmarks Naturfredningsforening en optælling, der viste intet mindre end 19 gylleudslip på bare tre måneder, som krævede akut beredskab.

Bøder løser ikke problemet alene

Anna Bak Jäpelt understreger, at Danmarks Naturfredningsforening gerne havde set, at regeringens planer om højere bøder var blevet ledsaget af mere kontrol.

- En ting er at hæve bøderne. Men hvis der ikke er nogen kontrol, der sikrer, at landmænd ikke har mere gylle, end de har plads til i tankene, og dermed står med et pladsproblem, så kan det være svært at sikre sig imod, hvis nogen skulle få lyst til at afskaffe gyllen på ulovlig vis, siger Anna Bak Jäpelt.

Hun mener derfor, at myndighederne automatisk burde krydstjekke, om hvert enkelt landbrug har den rette kapacitet til at opbevare den mængde gylle, som svarer til det antal af dyr, som er på bedriften.

- Det vil være en relativ simpel opgave for myndighederne at krydstjekke opbevaringskapaciteten med antallet af dyr, så vi kan få nedbragt sagerne med ulovlig gylleudbringning. Men man vælger i dag at holde sig for øjnene, og det går jo ikke, siger Anna Bak Jäpelt.

Kommuner har ansvar for at gribe ind

Ifølge reglerne er det i dag ulovligt at udbringe gylle på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord, og jorden skal være optøet i 15 centimeters dybde.

Som det er i dag, så er det kommunerne, som har ansvaret for at sikre, at reglerne overholdes.

- Det er kommunerne, der tjekker det, hvis de modtager observationer om ulovlig udbringning af gylle. Og det er sådan set fint nok, at folk kan henvende sig til kommunen, hvis de ser de her ulovligheder. Men kommunen når ofte ikke at rykke ud i tide og lave de korrekte målinger, så der mangler fortsat en bedre kontrol af, om lagerkapaciteten passer til antallet af dyr, så man kan fange det i opløbet, siger Anna Bak Jäpelt.