Giftige alger breder sig: Her kan det være en dårlig idé at bade
- 25. august 2026
Udslæt, diarré og hovedpine er bare nogle af symptomerne, der kan opstå ved kontakt med blågrønne alger.
De blågrønne alger er særlige bakterier, som lige nu breder sig ualmindeligt kraftigt i Østersøen. Rundt om Bornholm, ved Lolland og Falster og i store dele af Øresund - både den sydlige og nordlige del, ifølge TV2 Kosmopol - er der store mængder blågrønne alger. Ved Snekkersten og Espergærde har livredderne advaret badegæsterne mod at gå i vandet.
Bakterierne trives i varmt vand og får energi af sollys. Begge dele er noget, som sommerens europæiske hedebølger har sørget for rigeligt af. Og så sætter fosfor samtidig gang i algeopblomstringen, som, når algerne dør, sandsynligvis vil give et markant iltsvind.
- Det her kan blive rigtig alvorligt for livet i de ramte dele af Østersøen, der i forvejen er i knæ. Det giver et yderligere tryk på vores pressede hav, siger Henning Mørk Jørgensen, havpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
De blågrønne alger er ikke kun et problem for livet i havet.
- Jeg ville holde mig langt væk fra badning på strande, hvor der ligger blågrønne alger. De er mere markante i farven end fedtemøg, som kan være ulækkert at bade i, men dog ikke decideret giftigt som de blågrønne alger, siger havbiologen.
Sådan spotter du blågrønne alger
Hvis du mistænker, at der er blågrønne alger på din strand, så vær opmærksom på røde flag, om der er advarsler på strandens fysiske informationstavle, eller på oversigter som badevand.dk eller på kommunens hjemmeside.
Derudover bør du ikke bade, når der er kraftigt skum i vandet - det kan være tegn på algeopblomstringer, og det er i skummet, at koncentrationen af gift er størst.
Gå ud i vandet til knæene og kig ned på dine fødder. Hvis du ikke kan se dem, kan vandet være så fyldt med alger, at du ikke bør bade.
Det er især børn og hunde, der skal passe på. Dels fordi børn reagerer kraftigere end voksne, men også, fordi børn og hunde typisk sluger mere vand end voksne.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Kommer hovedsageligt fra spildevandsforurening
Langt det meste algeopblomstring og iltsvind langs de danske kyster kommer fra kvælstof, altså gødning og gylle, som udledes hovedsageligt fra marker. År efter år har iltsvindet slået rekord, og sidste år var der tale om det værste iltsvind nogensinde målt. Eksperter frygter, at det kun bliver værre - og derfor kæmper DN for en markant kvælstofregulering, der skal minimere forureningen til havmiljøet.
Læs også: Iltsvind bider sig fast i juli
Men i tilfældet med de blågrønne alger er det ikke i samme grad en konsekvens af kvælstofudvaskning fra landbruget, men i høj grad på grund af fosfor i spildevand fra - både danske, svenske, polske og de baltiske landes kystbyer. De blågrønne alger henter nemlig selv deres kvælstof direkte fra luften.
I samspil med høje sommertemperaturer og en farlig cocktail af svag vind og tilpas med regn samt et hav, der allerede er presset af næringsstoffer, har de blågrønne alger fået ekstra gode vækstbetingelser i år.
Havet lider og har brug for hjælp
Og det kan altså blive ødelæggende for dyr og organismer i havet. For når de blågrønne alger dør og falder til bunds, kan der komme et kraftigt iltsvind.
- År efter år kæmper havmiljøet omkring hele Danmark med ekstreme niveauer af forurening og iltsvind. Forureningen i Østersøen og Øresund er en tydelig påmindelse om, hvor meget havet har brug for en redningsplanke, siger Henning Mørk Jørgensen.
Blandt løsningerne er et stop for forurening fra industri, bedre renseanlæg fra byerne, mindre kvælstofforurening fra landbruget samt en langt mere bæredygtig forvaltning af fiskeriet. Det vil for eksempel sige et stop for bundtrawl, der er den mest populære form for fiskeri, men desværre har en ødelæggende effekt på havbunden og økosystemet.
Læs mere om, hvad der skal til for at redde havet.
