Fire partier stiller krav: Danmark skal have en naturlov nu
- 17. marts 2026
Den danske natur er i tilbagegang og skal have sin egen lov med bindende mål, der kan sikre en stærk beskyttelse og ambitiøs genopretning af naturen, lyder det i et valgudspil fra de fire partier SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet.
En natur- og biodiversitetslov var ellers del af regeringsgrundlaget for den nuværende SVM-regering, men loven blev aldrig til noget.
Det må ikke ske igen, lyder det fra de fire partier, der nu stiller et klart krav om, at hvis de skal lægge mandater til en kommende regering, så skal den forpligte sig til, at den inden for valgperioden vedtager en ambitiøs natur- og biodiversitetslov med mål om 10 % strengt beskyttet natur i Danmark.
- Det er helt fantastisk, at SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet melder så tydeligt ud med krav om, at vi skal have en biodiversitetslov med mål om 30 % beskyttet natur, hvor de 10 % skal være strengt beskyttet, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der fortsætter:
- Vi var 21 organisationer, der gik sammen i sidste uge og efterspurgte netop dette. Vi skulle allerede have haft en biodiversitetslov i denne regeringsperiode, men den kom aldrig. Til trods for, at vi kan se, at naturens tilstand bliver værre og værre, lyder det fra DN-præsidenten.
Fire partier stiller krav om en stærk natur- og biodiversitetslov, der kan give naturen mere plads og sikre store sammenhængende områder, hvor naturen får førsteret, som der står i udspillet.
10 % strengt beskyttet natur skal være udpeget i 2030
Den kommende naturlov skal ifølge de fire partier indeholde et bindende mål om, at 10 % af Danmarks landareal inden 2030 skal være kortlagt og udpeget som strengt beskyttet natur. Selve effektueringen skal ske, så arealet med streng beskyttelse gradvist vokser fra 2,5 % af Danmark i 2030, til 5 % i 2035 og 10 % senest i 2040. Det glæder Danmarks Naturfredningsforenings præsident:
- Lige nu har vi ingen natur, som vi med sikkerhed kan sige er strengt beskyttet natur på land. Selvom vi ved, at det er det bedste, vi kan gøre for naturen og vores truede og sjældne arter, siger hun.
Ifølge udspillet fra SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet skal de første strengt beskyttede naturområder tage udgangspunkt i eksisterende natur og vedtagne naturprojekter.
Men der skal også de kommende år etableres mindst 10 signaturprojekter, mere urørt skov og udpeges flere naturnationalparker, og der skal udtages landbrugsjord med højt natur- og biodiversitetspotentiale, fx lavbundsjorde og ådale, hvor naturen skal genoprettes, fremgår det af partiernes udspil til en naturlov.
Kravet om flere store sammenhængende naturområder, der kan bidrage til strengt beskyttet natur, er helt i tråd med eksperternes anbefalinger, lyder det fra Maria Reumert Gjerding:
- Der er et stort behov for at genoprette store sammenhængende naturområder, hvor naturen slippes fri og beskyttes over andre interesser. Eksperterne har peget på det i årevis. Derfor er det helt afgørende, at vi får et mål i Danmark om 10 % strengt beskyttet natur.
SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet ønsker samtidig, at der afsættes den nødvendige finansiering til etablering, naturgenopretning og forvaltning af områderne med strengt beskyttet natur.
Store sammenhængende arealer med høj natur- og biodiversitetsværdi eller -potentiale. F.eks. ådale, lavbundsjorde, skove og lysåben natur.
Arealerne skal være juridisk beskyttede og permanent henligge som strengt beskyttet natur.
Der må ikke foregå skov- og landbrugsdrift inden for områderne, og der må ikke opføres bebyggelse eller andre fysiske anlæg på arealerne, herunder VE-anlæg.
Der skal være offentlig adgang og mulighed for friluftsliv, der er forenelige med hensynet til biodiversiteten i områderne, f.eks. vandreture, telt- og shelterovernatninger og lystfiskeri med stang.
Der skal være en forvaltningsplan for bevarelse og naturgenopretning af områderne. Naturlig græsning og naturlig hydrologi skal så vidt muligt genoprettes.
Kilde: Udspil om natur- og biodiversitet fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet
Regeringens rådgivere i Biodiversitetsrådet skal på finansloven
Biodiversitetsrådet er etableret for bl.a. at rådgive regeringen og Folketinget om, hvordan de bedst håndterer den biodiversitetskrise, der har ramt den danske natur. Med sjældne arter, der bliver til truede arter - og truede arter, der forsvinder helt.
Men biodiversitetsrådet er ikke som Klimarådet sikret i loven med en fast bevilling på finansloven.
Det skal ske nu, lyder det i de fire partiers udspil til en naturlov. Samtidig skal Biodiversitetsrådet ligesom Klimarådet årligt vurdere regeringens indsats på naturområdet.