Gå til indhold

Et sted i Danmark er der 48 grise per indbygger – se tallene for din kommune

Et sted i Danmark er der 48 grise per indbygger – se tallene for din kommune
Foto: Fødevarestyrelsen
  • 22. maj 2026

Danmark producerer hvert år over 30 millioner grise. Det sætter spor i naturen, belaster lokalmiljøer og kan få betydning for menneskers sundhed. Tjek, hvor mange grise, der produceres i din kommune pr. indbygger.

Der bliver i år produceret over 30 millioner grise i Danmark. Det svarer til omkring 5,5 grise for hver eneste dansker. Men der er stor forskel på, hvor grisene befinder sig.

Det viser en ny opgørelse lavet af Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af tal fra Fødevarestyrelsens Centrale Husdyrbrugsregister og Danmarks Statistik.

Læs også: 40 millioner svin om året i Danmark: Det er for mange

Grisene fylder langt mere i landskabet og miljøet, end de fleste måske lægger mærke til i hverdagen. Lugten af gylle, tung trafik på landevejene, pres på fjorde og grundvand, ammoniak i naturen og risiko for smitte med resistente bakterier er bare nogle af følgerne af Danmarks omfattende griseproduktion.

-Der kommer en voldsom regning med de mange millioner grise, Danmark hvert år producerer. Forurenet drikkevand, døde fjorde og elendig dyrevelfærd i staldene. Det kan ikke fortsætte, siger Anna Bak Jäpelt, landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Tallene dækker over den årlige produktion af slagtegrise, eksportgrise og søer - og ikke antal grise lige nu. Tallene er uden de op mod 10 millioner pattegrise, der hvert år dør.

De fleste kommuner har mindst to grise per indbygger

I Frederikssund bliver der i år produceret 46.976 grise – omtrent lige så mange, som antallet af indbyggere. Men i store dele af landet ser forholdet helt anderledes ud.

I 59 kommuner produceres der mindst dobbelt så mange grise, som der bor mennesker. I Lemvig er der hele 48 grise per indbygger. Produktionen er især koncentreret i Vestjylland, Nordjylland og dele af Sydjylland, hvor store grisebedrifter præger landskabet.

Tallene dækker over den årlige produktion af konventionelle slagtegrise, eksportgrise og søer - og ikke antal grise lige nu. Tallene for den årlige produktion for i år er baseret på status i Fødevarestyrelsens Centrale Husdyrbrugsregister, som er et register over bl.a. svinebesætninger. Se tallene og forklaringerne.

Stor regning for natur, miljø og sundhed

Når millioner af dyr skal fodres og holdes i store anlæg, kræver det store arealer og skaber store mængder affaldsstoffer. Ifølge beregninger fra Aarhus Universitet går omkring 20 procent af Danmarks samlede areal til griseproduktion.

Det skyldes blandt andet, at store marker bruges til at dyrke foder til dyrene. Samtidig producerer svinene enorme mængder gylle, som belaster naturen med ammoniak, forurener grundvandet eller ender i vandmiljøet, hvor kvælstof bidrager til iltsvind i fjorde og indre farvande. En opgørelse fra Seges estimerer, at der er cirka 24.600 gyllebeholdere i brug, og ved en gennemsnitlig dybde på fire meter har de 24.600 beholdere derfor en samlet opbevaringskapacitet på 45 millioner ton gylle. Ifølge GUDP producerer svinene årligt 16-18 millioner ton gylle.

Griseproduktionen kan også have betydning for menneskers sundhed. Husdyr-MRSA – en antibiotikaresistent bakterie – findes i dag på langt de fleste danske grisefarme.

Læs også: Når vi behandler dyrene dårligt– svækker vi vores egen overlevelse

Et dansk studie har vist, at mennesker, der bor tæt på grisefarme, har øget risiko for at blive smittet med husdyr-MRSA, selv om de ikke selv arbejder med dyr eller har direkte kontakt med grise.

- Der er ekstremt mange afledte naturproblemer af den måde, vi har landbrugsdyr på i dag. Mængden af dyr er i sig selv et problem. Vi producerer i dag så mange grise, at vi er meget, meget pressede naturmæssigt, siger hun og nævner, at Danmark er det næstmest opdyrkede land i verden, og at størstedelen af markerne bliver brugt til at dyrke foder til de mange millioner dyr, der lever lukket inde i stalde og store haller.

Todo

Kæmper for et nyt og grønnere landbrug

Danmarks Naturfredningsforening ønsker at omlægge landbruget til økologi med et stærkere fokus på produktion af bælgfrugter og grønsager og dermed en markant mindre produktion af husdyr. Det vil samtidig skabe et langt mindre klimaaftryk. Langt størstedelen af landbrugets udledninger af drivhusgasser stammer fra produktionen af dyr.

Økologi indebærer samtidig, at alle husdyr kommer på græs med en langt bedre dyrevelfærd til følge.

- Vi behøver ikke ofre vores fjorde og rene drikkevand for at eksportere svinekød til fx Kina. Vi behøver ikke stå tilbage med gift og gylle for at transportere millioner af smågrise syd for grænsen og sikre arbejdspladserne der. Vi behøver ikke acceptere gentagende overskridelser af dyrevelfærdsloven for at presse produktionsdyr ind i et uhørt ræs, siger Anna Bak Jäpelt.

Kæmp for bedre dyrevelfærd

Kæmp for bedre dyrevelfærd

Der er brug for et langt grønnere landbrug, hvor vi dyrker mere mad til mennesker og mindre foder til dyr. En markant mindre husdyrproduktion vil betyde sundere havmiljø, højere dyrevelfærd, bedre natur og et klima i balance.

Meld dig ind i dag og bliv en del af Danmarks største grønne fællesskab.