En ulv er skudt: Nu skal vi beskytte ulven, før den bliver et problem
- 19. august 2026
En ulv, der gennem længere tid havde bevæget sig tæt på mennesker ved blandt andet villahaver og en restaurant ved en campingplads i Vestjylland, er blevet skudt.
Ulven havde mistet sin naturlige skyhed over for mennesker og udvist opsøgende adfærd. Det gør den til en problemulv, som kan skydes - og det blev den med rette.
Men sagen viser også, at der skal langt mere fokus på at forebygge udvikling af problematisk adfærd hos ulve, mener biolog Bo Håkansson, der har arbejdet med ulve i mange år – blandt andet i Ulvegruppen under ministerens Vildtforvaltningsråd, der rådgiver regeringen i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.
– Forskerne vurderer, at flere ulve omkring Oksbøl har mistet deres skyhed, fordi de er blevet fodret og derfor forbinder mennesker med føde. Vi har selv set eksempler på, at mennesker har lagt kød ud i ulveområderne. Sådan en hændelse er tidligere blevet politianmeldt af en lokal DN-afdeling.
Det er altså grundlæggende menneskers adfærd, der kan skabe problemulve. Og derfor er det også helt centralt at forebygge adfærd, der skaber problemulve, mener Bo Håkansson.
– Det er helt afgørende, at vi ikke lærer ulvene, at mennesker betyder mad. Derfor er forebyggelse mindst lige så vigtigt som selve reguleringen af den konkrete problemulv, siger Bo Håkansson.
Danmarks Naturfredningsforening bakker fuldt ud op om reguleringen af problemulve og dermed også af den pågældende ulv.
Men regulering af ulve, som har mistet skyheden, kan ikke stå alene. Derfor mener DN, at myndighederne bør slå hårdere ned på fodring af ulve. Det er ulovligt at fodre ulve med udlagt kød, men lige nu er det i praksis uden konsekvenser. DN ønsker en bedre håndhævelse af forbuddet, blandt andet ved, at myndighederne bliver bedre til at anmelde episoder med fodring og lokning af ulve til politiet.
Derudover er der behov for mere information om, hvordan man skal opføre sig i områder med ulve – blandt andet om, at fodring er ulovligt. Det kan blandt andet ske gennem kampagner og skiltning.
Der bør også indføres ynglezoner, når der er ulve med små hvalpe i et specifikt område, ligesom vi kender det for fx havørn. Indtil for nylig var EU-lande også forpligtet til at beskytte ulvenes ynglesteder. Det er ikke kun for at beskytte ulvene, men for at forebygge, at ulve vænner sig til mennesker allerede mens de er hvalpe - fordi fx fotografer opsøger dem helt tæt på.
Også disse zoner bør myndighederne kommunikere tydeligt, så den lokale befolkning er orienteret på en grundig og tryg måde. Ynglezonerne vil kun udgøre en meget lille andel af det samlede naturområde, og man vil kunne færdes i områderne stort set frit.
I Bunken Klitplantage blev en løber for nylig overrasket af en voksen ulv og en hvalp – og omvendt. Optagelser fra episoden viste den voksne ulv bevæge sig mellem løberen og hvalpen.
Her har både danske og internationale ulveeksperter vurderet, at ulven ikke havde opdaget løberen, før de pludselig befandt sig tæt på hinanden. Den voksne ulv er kendt fra området over en årrække, og eksperter vurderer, at ulven ikke var farlig i situationen.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem en ulv, der reagerer naturligt på en uventet situation, og en ulv, der systematisk opsøger mennesker.
– En ulv, der beskytter sin hvalp ved at stille sig mellem menneske og hvalp, er ikke en problemulv. Vi skal passe på med ikke at gøre enhver utilsigtet hændelse til et argument for at regulere ulve. Ellers risikerer vi at skyde ulve som har den adfærd, vi faktisk ønsker, at de skal have: At leve vildt og holde afstand til mennesker, siger Bo Håkansson.
Læs også: Monogame og lærenemme: 7 fascinerende facts om ulven
Biolog
Vi skal passe på med ikke at gøre enhver utilsigtet hændelse til et argument for at regulere ulve. Ellers risikerer vi at skyde ulve som har den adfærd, vi faktisk ønsker, at de skal have: At leve vildt og holde afstand til mennesker
Episoden understreger ifølge DN behovet for, at myndighederne udpeger ynglezoner, hvor mennesker ikke må bevæge sig ind i den periode, hvor ulvene har små hvalpe. Zonen kan ophæves, når hvalpene er blevet større og mobile.
– Det ville mindske risikoen for konflikter mellem ulve og mennesker og gøre, at folk ikke fremover får samme forskrækkelse som løberen i klitplantagen. Samtidig er der tale om så små zoner, at det ikke ville begrænse folks muligheder for at være i naturområderne som sådan. Vi accepterer jo også adgangsbegrænsninger omkring ynglende rovfugle, siger Bo Håkansson.
Biolog
En død ulv kan ikke give videre til flokken, at mennesker er farlige. Derfor er videre rammer for regulering ikke kun på kanten af vores ansvar for at beskytte ulvene, det risikerer også at gøre problemet værre. Det løser simpelthen ikke problemet ved roden
Ulven er et fredet rovdyr, der hører til i den danske natur. Danmark er derfor blandt andet gennem EU-lovgivningen forpligtet til at beskytte ulven, der ifølge eksperterne endnu ikke har en gunstig bevaringsstatus i Danmark.
Men den vigtigste grund til at fokusere på forebyggelse frem for generel nedskydning er ifølge Bo Håkansson, at det samtidig er den mest effektive måde at sikre, at ulvene holder sig på afstand af mennesker.
– Ulve er ekstremt lærenemme på godt og ondt, og meget sociale dyr. De giver læringen videre til hvalpene og flokken, når de får stød af et ulvehegn, når de møder en gummikugle, når de bliver skræmt af advarselsskud eller lysglimt, eller når de bliver forskrækket af en aggressiv vogterhund. Derfor er det netop den slags foranstaltninger, vi skal fokusere på, siger Bo Håkansson.
– En død ulv kan ikke give videre til flokken, at mennesker er farlige. Derfor er videre rammer for regulering ikke kun på kanten af vores ansvar for at beskytte ulvene, det risikerer også at gøre problemet værre. Det løser simpelthen ikke problemet ved roden, lyder det.
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for beskyttet natur og for, at fredede og sårbare dyr som ulven får bedre vilkår. Vi kæmper for en fagligt funderet håndtering af de konflikter, der kan opstå mellem ulv og mennesker.