Derfor skal et sprøjteforbud gå hurtigt
- 19. juni 2026
Det er nok ikke gået manges næse forbi, at Danmarks drikkevand er massivt forurenet af sprøjtegifte fra landbruget. Der findes i dag rester fra sprøjtegifte i mere end halvdelen af de drikkevandsboringer, som vandværkerne henter vand fra.
Det er imidlertid ikke kun de konkrete boringer, der er forurenede, men selve grundvandet, som leverer vand til boringerne. Og særligt bekymrende er det, at det øvre grundvand – altså det grundvand, som indeholder de nyeste nedsivede sprøjtegiftrester og som er fremtidens drikkevand– er forurenet i over 80 procent af prøverne.
Problemerne i det øvre grundvand vidner om, at det ikke kun er ”fortidens synder”, men at også nyere sprøjtegifte og nedbrydningsprodukter, på trods af godkendelser, er endt i vores kommende drikkevand.
Og når først rester fra sprøjtegift er endt i grundvandet, så er skaden sket. Derfor er det meget vigtigt, at vi får stoppet ulykken så hurtigt som muligt. Sådan lyder det fra Susanne Svenné, der er miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
- Man kan sammenligne det med en vandskade i et hus. Jo hurtigere man får sat en prop i og stoppet ulykken, jo bedre. For sprøjtegiftene stopper ikke med at sive ned, før sprøjteforbuddet er både vedtaget og implementeret ude i virkeligheden, siger hun og fortsætter:
- Så mens jeg er enormt glad for, at der nu faktisk kommer et sprøjteforbud, så kan jeg godt være bekymret for, hvordan tempoet bliver, og hvornår sprøjtningen faktisk stoppes ude på jorderne over grundvandet.
Vær med til at redde det rene drikkevand
Sprøjtegifte findes i over halvdelen af undersøgte vandboringer. Det er en trussel for drikkevandet, naturen og de fødevarer, vi spiser.
Du kan blive en del af Danmarks største grønne fællesskab. Red naturen, klimaet og det rene drikkevand sammen med 138.000 andre.
Drikkevand skal også beskyttes mod forurenet jord og nitrat
I det nye regeringsgrundlag lægges der op til, at sprøjteforbuddet ikke blot skal omfatte sprøjtegift, men også spredning af forurenet jord ved terrænreguleringer og såkaldt slam, der er et restprodukt fra bl.a. spildevand.
Samtidig lægger regeringen op til at kigge på, hvorvidt der skal ændres på reglerne for brug af gødning i disse områder. Nitrat, der kommer fra landbrugets gylle og kunstgødning, har fået meget opmærksomhed de senere år, fordi det kædes sammen med kræft. Samtidig har nitratsagen fra Aalborg Kommune skabt øget fokus - her er grundvandet så forurenet med nitrat, at der er sendt en millionregning til kommunens borgere, der skal betale for ekstraordinær rensning.
Og her er vi så fremme ved det andet punkt, som Susanne Svenné har indstillet kikkerten på: Hvad kommer med i forbuddet?
- Når vi nu endelig er i gang med at beskytte de arealer, hvor vores kommende drikkevand dannes, så bør vi gøre det grundigt. Derfor skal vi også have de andre skadelige og forurenende elementer væk. Forurenet jord og slam kan indeholde PFAS, mikroplastik og uønsket kemi, så det er en no-brainer, at det ikke skal dumpes i disse områder. Det gælder også nitrat, som er en tikkende bombe under vores drikkevand. Det kan du spørge aalborgenserne om. Lad os gøre det rigtigt fra start, afslutter hun.
I denne uge satte miljøminister Maria Reumert Gjerding gang i forhandlingerne. Regeringen vil, ifølge regeringsgrundlaget, fremsætte lovforslag om sprøjteforbuddet i indeværende år. Implementeringen er ikke blevet forsynet med en konkret tidsramme, men med formuleringen ”hurtigst muligt og gradvist”.
