– Jeg kan ikke huske at have hørt om fedtemøg så tidligt på sæsonen før.

Sådan lyder det fra Morten Rosenvold Villadsen, der er undervandsfotograf, jæger og havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

I år er der spottet fedtemøg flere steder så tidligt som 9. marts. Sidste år var vi i slutningen af marts, før der blev set fedtemøg.

– Fedtemøg går blandt andet ud over ålegræsset, fordi det lægger sig som store klumper over ålegræs, havbund og tang. Det tager ilten i vandet, når det døde ålegræs falder til bunds og rådner, og det går igen udover hele havet. Det skaber døde og uklare fjorde uden fisk. Fjorde, som ellers burde være klare, fulde af liv og dækket af muslingebanker og ålegræs, siger han.

Sidste år, 2025, blev det værste iltsvindsår i 22 år, og iltsvind kan desværre føre til endnu mere iltsvind. Morten Rosenvold Villadsen har netop dykket i Lillebælt og lavet optagelser, hvor man tydeligt kan se sidste års fedtemøg stadig ligge hen over ålegræsset.

– Iltsvind og fedtemøg er nogle af havets store presfaktorer. Ingen af vores 104 fjorde er i god økologisk tilstand, og det er i høj grad forureningen med næringsstoffer, der er skyld i det.

Det tidlige fedtemøg har vakt opsigt hos både biologer, sportsfiskere og politikere, der kalder det chokerende. 

Is og sollys kan have sat gang i algerne

Fedtemøg opstår, når store mængder næringsstoffer giver gode vækstbetingelser for alger, der stiger til overfladen i store klumper og senere dør og falder til bunds. Den proces kræver ilt og medfører typisk iltsvind.

Grundlæggende skyldes den store mængde fedtemøg, at der er for mange næringsstoffer, som alle forskere er enige om kommer fra landbruget. Men i år kan fedtemøgets pludselige opblomstring være kickstartet af vinterens kulde. 

Flere indre fjorde har nemlig været dækket af is i længere tid. Da isen smeltede, slap store mængder sollys pludselig ned i vandet – og det kan have givet algerne en usædvanlig hurtig start på sæsonen.

I foråret er det særligt næringsstoffet fosfor, der bidrager til den store algevækst. Tidligere var det meste fosfor fra byerne, men de seneste årtier har den største kilde til fosfortilførsel til havet været landbruget.

-Fedtemøg ser vi typisk i store mængder i løbet af sommeren, hvor sol og varme virkelig har sat gang i opblomstring af alger, hvilket forbruger ilt og dermed medvirker til iltsvind. At fedtemøget kommer så tidligt, er lidt skræmmende, også selvom isen har skubbet til problemet, siger Morten Rosenvold Villadsen.

Forhåbentlig er det tidlige fedtemøg ikke et tegn på, at iltsvindet i år bliver endnu værre end 2025, men der er desværre god grund til at frygte det, siger Morten Rosenvold Villadsen.

Den grønne trepart hjælper havmiljøet

Det er unaturligt store mængder kvælstof og fosfor, der giver algeopblomstringen. Ifølge en rapport fra Aarhus Universitet er landbruget langt den største kilde til kvælstofudledning til kysterne - altså gylle fra svin og køer samt kunstgødning, der bliver hældt ud på markerne.

Det er ét af de problemer, som den grønne trepart skal afhjælpe. Her vil 15 procent af landbrugsarealet blive omlagt til natur, og de arealer, der bidrager med allermest forurening, vil have førsteprioritet.

Læs om den grønne trepart, og hvordan den vil hjælpe livet tilbage i havet

Hvis jordomlægningen ikke er tilstrækkelig til, at havmiljøet kommer i god tilstand, træder en hård kvælstofregulering i kraft i 2027. Det betyder, at de landmænd, der ejer jord i de sårbare områder, vil få et krav om at reducere den kvælstof, som deres marker udleder. Nogle steder i Danmark kan det tvinge landmænd til at stoppe med at dyrke jorde og i stedet lave natur eller skovrejsning.

-Den grønne trepart er et meget vigtigt første skridt for at bremse næringsstofferne til havet. Målsætningen er klar og bindende: Vi skal have en god økologisk tilstand i vores havmiljø. Så  vi skal sørge for at forfølge det mål med alle midler indtil vi når det, siger Morten Rosenvold Villadsen.