Astrid Lindgren ændrede loven – derfor går alle køer på græs i Sverige
- 08. april 2026
De fleste kender Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe. De færreste ved, at forfatteren Astrid Lindgren også fik gennemført sin helt egen lov, der betyder, at alle svenske køer lever et eventyrligt og frit koliv på markerne.
Den svenske dyrevelfærdslov, Lex Lindgren, betyder nemlig, at alle svenske køer hvert forår skal slippes ud af staldene for at gumle græs og boltre sig under blå himmel på markerne.
- Det er et liv, vi ønsker for alle husdyr, men i dag får blot omkring 30 procent af de danske køer lov at komme på græs, og det er fortrinsvist økologiske dyr, fortæller Anna Bak Jäpelt, der er landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
200 millioner dyr produceres hvert år i Danmark
Astrid Lindgren skrev et debatindlæg, der udløste dyrevelfærdsloven Lex Lindgren. Det betød, at det svenske landbrug i 1988 måtte indpasse produktionen efter, at deres husdyr skulle på græs hver sommer.
I Danmark producerer vi omkring 200 millioner husdyr hvert år. Og to ud af tre køer kommer ikke på græs, ifølge Dyrenes Beskyttelse. De mange husdyr i staldene belaster klimaet, naturen og miljøet, og dyrevelfærden halter voldsomt mange steder.
Kommune vil sige stop for flere svin - men loven spænder ben
- Vi har brug for en dansk Astrid Lindgren, for selvom vi i Danmark nu for alvor diskuterer dyrevelfærd i landbruget, så er der stadig politisk modvilje mod at tage de store skridt mod en ægte omstilling, siger Anna Jäpelt.
Som eksempel peger hun på, hvordan man i stedet for forsøger at reducere husdyrenes klimaaftryk med fix, som fx det omstridte kemiske stof Bovaer. Det er lovpligtigt for alle konventionelle køer, der skal opholde sig i staldene i de 80 dage om året, hvor de indtager stoffet, der skal nedsætte metanudledningen fra deres bøvser.
Nyt klimafix til køerne - Bovaer for noget?
Køer på græs er bedre for klimaet
Bova bliver brugt, selvom der er en mere naturlig løsning. Udenlandske undersøgelser viser nemlig, at køer på græs har en markant mindre metan-udledning end køer i stalde. Køer på græs er dog endnu ikke godkendt som klimatiltag i Danmark.
Køer på græs letter ikke alene køernes klimabelastning. Det er godt for biodiversiteten i fx enge, skove og strandenge, fordi et passende antal græssende dyr holder buske og træer i skak og skaber nye levesteder for talrige andre arter.
Og så er det også god dyrevelfærd, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Køer under åben himmel får lov at udleve deres naturlige adfærd i flok, søge føde, tygge drøv og ellers leve livet.
Danskere ønsker bedre dyrevelfærd
Det er noget, de danske forbrugere sætter pris på. I en undersøgelse fra Epinon, foretaget af netmediet Altinget i december 2025, svarer over halvdelen, af de adspurgte, at de gerne vil have strammet dyrevelfærdsreglerne, også selvom det betyder dyrere fødevarer.
De tal glæder Danmarks Naturfredningsforening, der dog efterlyser mere fundamentale ændringer af landbruget:
- De danske forbrugere kan ikke styre den store husdyrproduktion i Danmark med deres indkøbskurv. Vi har brug for en reel og målrettet omlægning af landbruget, så vi får høje standarder for dyrevelfærd og samtidig skaber den nødvendige balance for vores natur, klima og miljø, konstaterer Anna Jäpelt.
Oplev økokøerne komme på græs til Økodag d. 12. april
Fakta:
Danmarks 1,4 mio. køer belaster klimaet. Undersøgelser viser, at en gennemsnitlig malkeko udleder mellem 250 og 500 liter metan om dagen gennem bøvser og prutter. Metan er en kraftig drivhusgas og er 28 gange kraftigere end drivhusgas set over 100 år. Kilde: Oxford Academic
Naturlig græsning er godt for biodiversiteten: Gennem de seneste mange tusinde år har landmandens husdyr fungeret som en erstatning for de vilde dyr, som ikke længere er en del af den danske natur. Men i løbet af de seneste 100 år er mange husdyr forsvundet fra landskabet, hvilket har betydet tab af levesteder for mange arter. Kilde: Seges Innovation
