Ålekvabben er lang og slimet. Den er en lækker spisefisk med fast kød og grønne ben ligesom en hornfisk. Og så er den virkelig god til at fortælle, hvordan dens omgivelser har det.

Derfor skal man spidse ører, når man hører, at ålekvabben bliver ved med at gå tilbage, og at der nu er historisk få i havet rundt om Danmark.

I perioden 2011-2018 blev der i gennemsnit fanget 6.500 ålekvabber om året, mens der de seneste tre år kun blev fanget 2.500 ålekvabber om året i snit. Det viser nye tal fra Nøglefiskerrapporten.

Ålekvabben lever i det samme område hele livet og reagerer hurtigt på ændringer i sit levested. Så hvis miljøtilstanden i dens område svinger mellem gode og dårlige forhold, vil bestanden af ålekvabber ofte have svært ved at komme sig. Derfor er ålekvabben en god indikator for havmiljøets tilstand.

På nationalt niveau bliver ålekvabben endda brugt som indikator for miljøgifte, fordi forurenende stoffer ophobes i dens væv.

Hvad siger ålekvabben om havmiljøet?

Forskerne bag rapporten kan ikke sige præcist, hvorfor ålekvabben går tilbage så mange steder og nu er på et historisk lavpunkt.

- Den mest sandsynlige forklaring er nok, at det skyldes en kombination af flere samtidige påvirkninger snarere end én dominerende faktor, siger Eva Maria Pedersen, der er specialkonsulent hos DTU Aqua.

Hun peger på en række årsager - der altså i samspil - presser livet i havet: Tilbagevendende iltsvind, stigende vandtemperaturer, forurening og flere rovdyr eller færre byttedyr.

Et unikt indblik i livet under overfladen

Tilbage i 2002 oplevede nogle lystfiskere, at de fik færre og færre fisk med hjem. De gik til DTU Aqua og bad dem undersøge det. Og det har de så sammen gjort lige siden.

I over 20 år har frivillige fritidsfiskere stået de samme steder og fisket med samme redskaber. Flere gange om måneden. Året rundt. De har fortalt deres fangster til forskerne i DTU Aqua, der har samlet det til rapporter, der udkommer hvert tredje år.

Forskerne undersøger forekomsterne af vores kystnære fisk: skrubbe, ålekvabbe, ål, rødspætte og torsk.

Det er den eneste undersøgelse af sin slags og giver derved et unikt indblik i udviklingen i livet under overfladen langs de danske kyster.

I oktober udkom den seneste Nøglefiskerrapport med den overordnede, nedslående konklusion:

- Forekomsterne af de kystnære fisk er i det store billede ikke forbedret siden sidste rapport i 2023.