En lille nyfødt baby er som en ny begyndelse. Nyt håb for verden og en bedre morgendag. Men allerede på puslebordet starter klimauret med at tikke med bleen.  

Engangsbleer er nemlig blandt de helt store, usynlige ressourceslugere i de danske husholdninger, og et barn bruger i snit mellem 7.000 og 9.000 engangsbleer i en treårig bleperiode. 

Selvom flere af de kendte mærker bryster sig af at være "mere miljøvenlige" på emballagen, ændrer det ikke ved det grundlæggende problem: 

- Engangsbleen er skabt til at blive brugt én gang. Det kan og skal vi selvfølgelig gøre bedre, og der findes et godt og langt mindre miljøbelastende alternativ i stofbleer, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Hun påpeger, at det kræver store mængder råstoffer at opretholde danskernes forbrug af engangsbleer. 

- Et enkelt års forbrug af engangsbleer til ét barn kræver råstoffer svarende til ca. 22 kg olie og 136 kg træ. Ganger man det op med de 55.000–60.000 børn, der fødes i Danmark hvert år, bliver miljøbelastningen enorm, siger Mette Hoffgaard Ranfelt. 

Det estimeres, at en engangsbleer består af op mod 80 pct plastik. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at reducere produktionen af plast. Der findes nemlig alternativer til meget af det plast, som er produceret til kun at blive brugt én gang. 

Drømmer du om en grønnere livsstiv? Uden at gå på kompromis med livskvaliteten 

Fødegang dropper engangsbleer helt 

Det har de taget konsekvensen af på Regionshospital Nordjylland. På fødegangen i Hjørring er engangsbleerne helt afskaffet og erstattet af genbrugelige bomuldsbleer.  

Målet er at mindske hospitalets klimaaftryk markant. Hospitalet i Nordjylland har derfor også udskiftet engangsvådservietter med genbrugelige vaskeklude og skiftet engangsklude ud med mikrofiberklude, der kan vaskes og bruges igen. 

Det betyder, at sygehuset har reduceret deres mænge af affald med minimum 250 kilo om året alene på klude, opkastposer, plastikdragter og engangsinstrumenter. 

Engangsudstyr vejer ekstremt tungt i hospitalernes klimaaftryk. Danske Regioner, der står for de danske sygehuse, er derfor også i gang med at finde løsninger. Ifølge Danske Regioner producerer alene hovedstadens hospitaler to ton affald i timen. Og sygehusvæsenet udleder også CO₂ fra andet end affald. I alt anslås det, at sundhedsvæsenet står for seks procent af Danmarks samlede udledning, ifølge tal fra 2022. 

Læs også: Hvad skal du undgå på Black Friday?

København sætter ind mod affaldsbjerget 

Københavns Kommune sætter også fokus på de enorme mængder bleer, der hver dag havner i skraldespandene. Alene i København smides der årligt 46–50 millioner bleer ud (ca. 11.500 ton bleaffald). På landsplan runder forbruget svimlende 400 millioner engangsbleer om året.  

Derfor skal københavnerne nu sortere bleer i særskilte beholdere. Målet er at genanvende mest muligt af bleen ved at adskille de forskellige materialer i bleerne. For eksempel kan bleens yderlag og plastdele smeltes om og genbruges til nye plastprodukter til for eksempel bilinteriør. Den nye sortering bane skal også bane vej for nye teknologier, så der kan genanvendes mest muligt af fra de mange millioner københavnske bleer.