Den traditionsrige Vildmosekartoffel – en dansk klassiker - er den mest klimabelastende kartoffel, der dyrkes herhjemme.

Årsagen er, at kartoflerne dyrkes på drænede højmoser i vildmoserne i Nordjylland. Når jorden holdes kunstigt tør, frigives store mængder CO₂, fordi det organiske materiale – spagnum -i tørvejorden, nedbrydes.

Ifølge DN bør det ikke være tilladt at dyrke kartofler på de jorde. Både på grund af klimaet, men ikke mindst på grund af naturen.

Det fortæller Thyge Nygaard, landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- Højmosen er en enorm sjælden naturtype, fordi vi i århundreder har dyrket mere og mere, og fordi vi har gravet tørv til spagnum. Det går ud over den særlige natur, der ellers trives i højmoserne, bl.a. hedelyng, kæruld og tørvemosser. Og specifikke arter såsom den smukke sommerfugl bølleblåfugl, der foretrækker højmoser og fugtige heder, mister værdifulde levesteder.

Læs også: Derfor skal du ikke købe spagnum

Jorden synker år efter år

Stort set alle danske moser og tørveholdige enge har gennem 200 år været drænet og gravet på kryds og tværs for at skaffe tørv. Dels fordi man har dyrket f.eks. kartofler, og dels fordi man har gravet spagnum og i helt gamle dage tørv til optænding.

I dag er der derfor kun ti procent tilbage af det areal, som højmoserne dækkede for 150 år siden i Danmark.

Problemet med dyrkning er, at man dræner mosen og dermed ødelægger den natur, der er afhængig af det fugtige klima. Tørven, som er en levende svamp af spagnum-mosser, forvitrer og tørrer ud, når mosen tørlægges.

Ifølge landbrugets forskningsenhed Seges, synker jorden med hele tre centimeter om året, når man dyrker tørvejord. Og det udleder omkring 22 ton CO₂ pr. hektar.

-Det er uforståeligt, og også unødvendigt at tillade kartoffeldyrkning her. Man kan sagtens dyrke kartofler i andre jorde. Man kender vildmose-kartoflen på det glatte, tynde skind, men det kan man sagtens opnå andre steder, og mon også ikke om vi overlever uden, siger Thyge Nygaard.

Kartofler er blandt de mest sprøjtede fødevarer

Grøn trepart skal vise vejen

Netop derfor har Naturstyrelsen i september købt 535 hektar jord i Store Vildmose, netop for at genoprette højmosen på kartoffelmarkerne.

For Thyge Nygaard er det et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men ifølge ham bør regeringen gå endnu længere og tage alt kartoffeldyrkning i højmoser ud af drift.

-Med den grønne trepart skal 400.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift. Vi arbejder for, at kartoffeljordene i vildmoserne bliver en del af de hektar.

Lige nu arbejder de lokale treparter i hele landet for, at 140.000 hektar lavbundsjorder skal tages ud af dyrkning og vende tilbage til det, de engang var: Moser, sumpe og våde enge.

Sådan bliver naturen omlagt i fremtiden

Dem her skal du undgå - og dem skal du købe i stedet!

Selvom staten har overtaget en del af kartoffelmarkerne i Vildmose, bliver der stadigvæk dyrket kæmpe mængde kartofler, som altså kan findes på hylderne.

På hylderne ligger også Lammefjordskartofler. En anden klassisk dansk kartoffeltype, som er anerkendt for sin fine og glatte skræl. Men også her mener Thyge Nygaard, at naturen betaler en for høj pris for kartoffeldyrkningen.

- De her marker ligger lige ned til Lammefjorden og udleder store mængder kvælstof. Kartofler bruger flere pesticider og taber mere kvælstof end mange andre typer afgrøder. Derfor er det meget problematisk, at de her store marker ligger lige ned til en fjord, der år efter år kæmper med iltsvind og fedtemøg. Her er helt oplagt store arealer, som kunne tages ud af drift som led i den grønne trepart.

I stedet for at købe vildmosekartofler og lammefjordskartofler, som i øvrigt sjældent findes økologiske, peger Thyge Nygaard på, at man køber kartofler, der er økologiske, fra f.eks. Samsø eller Fyn.