Naturgenopretning af Danmarks største å rykker tættere på
- 20. november 2025
Strømturbinerne på Tangeværket, der hvert år koster mange fisk livet, kan være på vej til at slukke.
I hvert fald slår Viborg Kommune selv fast, i et udkast til en såkaldt habitatkonsekvensvurdering, at der ikke kan gives en tilladelse til at hente vand fra søen, hvis man skal leve op til EU's habitatdirektiv.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad. Også netmediet Altinget har offentliggjort kommunens vurdering. Det betyder i praksis, at værket skal ophøre med at producere strøm, hvis man vil leve op til EU's naturbeskyttelsesregler.
Gudenåen rummer som Danmarks største å store naturpotentialer, hvis værket og opstemningen ved værket - den kunstige Tange Sø – bliver nedlagt og åen kan finde tilbage til sit naturlige oprindelige leje.
Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, glæder sig derfor over den nye vurdering:
- Det er en mulighed for at genskabe et unikt vandløb og ådals-landskab af allerhøjeste kvalitet. Det vil blive natur af en slags, som vi slet ikke har i Danmark mere, siger Sebastian Jonshøj.
Viborg Kommune har imidlertid kæmpet med næb og klør, for at undgå at skulle inddrage en vurdering af natur- og miljøkonsekvenser i arbejdet med at give tilladelse til fortsat produktion af strøm på Tangeværket.
Tilbage i 2019 blev kommunen pålagt af Miljø- og Fødevareklagenævnet at lave en habitatkonsekvensvurdering. Men trods afgørelsen i nævnet er intet sket i flere år. I maj 2025 gik kommunen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, i håb om at få omgjort afgørelsen og slippe for at lave en vurdering.
Derfor gik Danmarks Naturfredningsforening sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund til nævnet, med to juridiske vurderinger, der fastslog, at kommunen var nødt til at lave en vurdering.
Nu har Miljø- og Fødevareklagenævnet altså endegyldigt slået fast, at kommunen skal foretage en habitatkonsekvensvurdering, hvis der skal gives en tilladelse til at Tangeværket kan fortsætte driften.
- Vi er meget tilfredse med, at vores vurdering har været korrekt: At en driftstilladelse til Tangeværket naturligvis bør udarbejdes under hensyn til, hvordan værket påvirker naturen. Desuden er vi også rigtig tilfredse med, at kommunens egne embedsfolk nu selv har slået fast med syvtommersøm, at både Tangeværket og selve opstemningen og søen skader den beskyttede natur i Gudenå-systemet, siger Sebastian Jonshøj.
Nu skal Klima- og Miljøudvalget og byrådet i Viborg Kommune dermed tage endelig stilling til sagen. Og deres eneste mulighed er nu at afvise en ny vandindvindingstilladelse til Tangeværket, understreger Sebastian Jonshøj.
Danmarks Naturfredningsforening sidder sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund og foreningen Vild med Vilje med i den arbejdsgruppe om Tange Sø, som Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus har nedsat.
Det er planen, at arbejdsgruppen efter jul skal aflevere en anbefaling til regeringen. Her forventer Sebastian Jonshøj nu, at den nu offentliggjorte habitatkonsekvensvurdering af Tangeværket vil indgå.
- Den nye udvikling i sagen giver forhåbninger om, at en genopretning af Danmarks største å rykker tættere på, siger Sebastian Jonshøj.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: