Næringsfattige kalkoverdrev er så sjælden en naturtype, at man kun finder den ganske få steder i Danmark – Stevns Klint er et af dem. Alligevel har store dele af området indtil nu været drevet som intensivt landbrug helt ud til kanten af den UNESCO-anerkendte klint.

Den kalkrige jord har ellers potentiale til at huse arter som markfirben, hugorm og en lang række kalkelskende planter og insekter.

Efter år med juridisk strid er den situation nu ændret. Østre Landsret har stadfæstet Miljø- og Fødevareklagenævnets beslutning fra 2021 om at gennemføre fredningen. Afgørelsen betyder, at beskyttelsen bliver varig og kan gennemføres i sin fulde udstrækning.

Det er helt fantastiske nyheder. Det siger DN-fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch:

– Fredningen vil betyde bedre adgang til klinten, og omlægning af landbrug til natur vil med tiden kunne gøre mirakler for den lokale biodiversitet, siger fredningslederen.

- Samtidig er det en sejr for verdensarven, fordi der kommer en 25 meter bred bræmme langs hele klinten, som vil tilbageholde kvælstof fra landbruget, som ellers ville sive ned over klinten og medvirke til algedannelse og nedbrydning, siger hun.

Sikrer sammenhængende natur og ordentlig sti

Fredningen betyder, at naturen får lov at udvikle sig uforstyrret i en 25 meter bred bræmme langs hele klinten – med undtagelse af private haver. Her bliver det fremover forbudt at gødske, sprøjte og pløje.

En central del af fredningen er etableringen af en ny kystnær sti, der skal give offentligheden adgang hele vejen fra Bøgeskoven i nord til Rødvig i syd. Hidtil har adgangsforholdene flere steder været besværlige, fordi besøgende blev ledt op på trafikerede veje eller ned på stranden, hvor højvande kan gøre ruten ufremkommelig. Den nye sti skal sikre kontinuitet og tilgængelighed.

Flere lodsejere har bakket op om fredningen, men der har også været modstand. Alle berørte ejendomme bliver økonomisk kompenseret for gener og værditab.

Naturværdier uden lige

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste som verdens bedste sted at se sporene efter det meteornedslag, der udslettede halvdelen af Jordens dyrearter – heriblandt dinosaurerne. Men klinten er ikke kun et geologisk monument; den kalkrige overdrevsjord rummer også en række sjældne plante- og dyrearter.

Arter som almindelig mælkeurt, filtet soløje, stor gyvelkvæler og orkidéen skovgøgeurt er knyttet til netop de næringsfattige, kalkholdige forhold, som nu får bedre muligheder for at brede sig. Kalken gør jorden porøs og næringsfattig, hvilket skaber plads til mere specialiserede arter, der ellers har trange kår i Danmark.

Oprindeligt havde Fredningsnævnet fjernet den del af fredningen, der omfattede ekstensivering af landbruget i bræmmen langs klinten. Efter en klage fra Danmarks Naturfredningsforening genindsatte Klagenævnet imidlertid bestemmelsen – og nu har Østre Landsret slået fast, at den kan gennemføres.

– Så ikke blot de vandrende på stien og den unikke klint, men også naturen har sejret, siger Birgitte Ingrisch.