Forsvundet i 65 år. Nu yngler denne sjældne fugl igen i Danmark
- Natur
- Dyr
- 29. november 2024
En smuk solskinsdag tilbage i maj tog Morten Bentzon Hansen på tur i Draved Skov i Sønderjylland med kamera og kikkert.
Han havde hørt rygter om, at den sjældne mellemflagspætte var blevet set flyve ind i et redehul. Hvis han kunne filme det med kameraet, ville det være første gang siden 1959, at man med sikkerhed kunne sige, at mellemflagspætten yngler i dansk natur.
Ved et gammelt hullet træ lige ud til en skovsti i den store, urørte skov, fandt Morten Bentzon Hansen spætteparret, mens de fløj ud og ind af reden med føde til deres to unger.
-Jeg blev glad! Bestanden af mellemflagspætter har været i fremgang i Nordtyskland i flere år, så jeg håbede, at det bare var et spørgsmål om tid, før mellemflagspætterne ville vende tilbage til Danmark og yngle her igen, fortæller Morten Bentzon, der til dagligt arbejder i Miljøstyrelsen.
Vi vil bare lige fortælle dig, at du får et flot digitalt støttebevis med mellemflagspætte, når du støtter naturen med et valgfrit beløb❤️.
Forsvandt som ynglefugl
Mellemflagspætten ynglede fast i Danmark frem til 1959, men derefter forsvandt den som ynglefugl fra den danske natur. Det sidste levested var Dyrehaven nord for København, der er karakteriseret ved lysåben skov med masser af gamle og døde træer, som spætten foretrækker.
Tidligere var de naturlige og varierede skove almindelige i Danmark, men i dag er der ikke mange tilbage på grund af intensiv skovdrift.
I plantager og produktionsskov fælder og fjerner man træerne, før de bliver gamle og hule. Det er et problem for mellemflagspætten, der har brug for gammel, lysåben løvskov, hvor de døde træer får lov til at blive stående, og hvor der kommer mere lys ned mellem træerne.
-Så den korte forklaring på, at spætten stoppede med at yngle i Danmark, er, at vi har fjernet de gamle og døde træer fra vores lysåbne skove og erstattet dem med tætte, mørke beplantninger af yngre træer, fortæller Anders Horsten, der er naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Spætteparret i Draved Skov tilbage i foråret, hvor de er i fuld gang med at fodre deres unger. Det er første gang, at mellemflagspætter med unger dokumenteres i Danmark siden 1959.
Mange arter har brug for skoven
Det nye spættepar valgte at yngle i Draved Skov, og det er formentlig ikke tilfældigt. Draved Skov er nemlig én af Danmarks ældste urørte skove (fredet i 1948) med gamle træer, sumpområder og en nærliggende højmose.
I skoven er der registreret mere end 1.000 forskellige arter af insekter og edderkopper, som er spætternes primære føde.
I de kommende år bliver Draved Skov en naturnationalpark, hvor træerne får lov at blive store og gamle. De græsædende dyr vil gøre skoven mere åben og lys, hvilket vil give endnu bedre leveforhold for spætterne.
-Det er lige præcis mere af den type skovnatur, som vi har brug for i Danmark, hvis vi vil have mellemflagspætterne permanent tilbage som ynglefugl. Og den type natur vil i øvrigt også gavne mange andre af vores pressede arter i Danmark, siger Anders Horsten.
Knap 2.000 arter af dyr og planter er i fare for at forsvinde fra den danske natur, fordi deres levesteder er forringet eller helt forsvundet. Mere urørt og varieret skov vil komme mange af arterne til gode.
Støt i dag, og få adgang til et flot, digitalt støttebevis med mellemflagspætten.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: