Og det er netop de ulvesikre hegn, som politikerne må koncentrere sig om at få i spil langt flere steder: 

- Det ved vi nemlig er utroligt effektivt til at holde ulvene ude. Vi mener, at det er den retning, politikerne bør tænke i; Vi skal udrydde konflikten mellem ulve og mennesker, men vi skal ikke udrydde ulven.  

Læs om nogle af de mest almindelige myter og misforståelser om ulven her.

Påstand 1: Der er ikke plads til ulve i Danmark

Forskere fra Aarhus Universitet har i en rapport angivet, at der er plads til cirka 100 ulve i Danmark, hvis man udelukkende ser på fødegrundlaget, altså bestanden af hjortevildt. Mange ulve vil dog blive kørt ned eller udvandre til Tyskland, efterhånden som antallet af ulve måtte vokse. 

Lige nu skønner man, at der er omkring 40 ulve i Danmark. Man ved det dog ikke helt, fordi man ikke tæller hvert enkelt individ (det er der ikke afsat penge til politisk), men i stedet laver et skøn ud fra antallet af ulvefamilier og enlige ulve.

Ulvene etablerer sig i de store naturområder. Der, hvor der er store skove og plantager med krondyr. Områderne ligner meget de områder i Tyskland, som ulve har levet i, i mange, mange år, før de genindvandrede til Danmark. Tyskland er et landbrugsland ligesom Danmark, og derfor er det også der almindeligt at se strejfende ulve på marker.  

Ikke kun er der plads i Danmark til ulven  - den er naturligt hjemmehørende her. Den har bare være udryddet fra 1812 til 2012. Og en vigtig pointe er, at ulvene ikke ved, at der er en grænse mellem Tyskland og Danmark – de ser ét kæmpestort sammenhængende område. Derfor kan de sagtens leve i Danmark og være en del af bl.a. den tysk-polske ulvebestand. 

Påstand 2: Husdyr kan ikke beskyttes mod ulve 

Der er masser af naturlig føde til ulvene. Faktisk har vi i Danmark en voksende eller i hvert fald stærk og stabil bestand af krondyr, fordi der ikke er rovdyr til at holde bestanden nede. Ulve tager kun husdyr, hvis husdyrene er ubeskyttede. Det svarer til en ræv, der går i hønsehuset, hvis man glemmer at lukke lågen. Vi er nødt til at ”lukke lågen”, altså at ulvesikre hegnene om husdyrene, eller at bruge vogterhunde, som i fx Tyskland. 

Der er desværre fortsat mange fårehold, som ikke går bag ulvesikkert hegn, og der har ulvene så fri adgang. Og det er på trods af, at husdyrholdere ifølge loven har pligt til at sikre at deres dyr har adgang til vand, føde, læ og er beskyttet bedst muligt mod rovdyr. Og ulvesikre hegn er effektive: pr april 2025 har ministeriet registreret ulveangreb på husdyr i omtrent 8 år. I den tid har der været ét angreb på husdyr bag fungerende ulvesikrede hegn.  

Udgifterne til ulvesikring af hegn dækkes af staten. Hegnene kendetegnes ved at være højere og langt tættere end almindelige hegn, og at de går længere ned mod jorden. Og vigtigst: der er kraftig strøm i et ulvesikkert hegn, som ulven vil huske efter møde.  

Påstand 3: Ulve er farlige for mennesker og kæledyr 

Ulve er naturligt sky. De ser ikke mennesker (eller kæledyr) som byttedyr, og derfor vil deres første instinkt være at løbe i den anden retning eller stå stille, når de møder et menneske.  

Nogle gange forvilder ulve sig ind i eller tæt på bebyggede områder, og det kan forståeligt nok virke skræmmende. Men ulve kommer ikke tæt på bymiljøet, fordi de har lyst til at være tæt på mennesker og trafik. I 2025 kendes i Danmark til observationer i Tistrup og Oksbøl By. Byer, som ligger tæt på de naturområder, hvor ulvene reelt holder til. I årevis har været jævnlige observationer af strejfende ulve i bl.a. tyske byer. Det har ikke ført til farlige situationer. Når de forlader naturområderne, kan de uforvarende forvilde sig ind i byerne. Det vil ulven hurtigt opdage er dumt og farligt, og den læring vil de give videre til hvalpene. Det er endnu en grund til, at det ikke bør være tilladt at skyde ulve, der forvilder sig ind i byerne; Hvis ulven bliver skudt, kan den ikke lære fra sig, og der vil jo komme flere ulve, der gør det samme.  

Men ulve skal ikke begynde at opholde sig i byer! Begynder en ulv at miste skyheden og opholde sig i byen, mens der er mennesker, er det en helt anden snak: så skal den reguleres. 

Der findes videoklip af ulve, der observerer eller med god afstand følger efter mennesker, som er ude at gå tur med deres hund i skoven. Her kan nysgerrigheden godt tage fat i særligt unge ulve, der prøver at vurdere hunden og dens lugt - om den er en konkurrerende ulv. Det betyder ikke, at ulven gør klar til angreb. Men at ulve, ligesom hunde, er nysgerrige.

I løbet af 50-år er ni mennesker dræbt af ulve i Europa. I fem af de ni tilfælde havde ulven rabies (hundegalskab). Der findes ikke længere rabies i Danmark og Tyskland, og derfor er der kun ubetydelig risiko for, at ulvene i Danmark, kan blive smittet.

Påstand 4: Ifølge de nuværende regler kan man ikke regulere ulve 

Ulve kan potentielt blive farlige for mennesker i 3 typer situationer, hvor det er tilladt at regulere, altså skyde en ulv: 

• I tilfælde af, at ulven er ekstrem sulten. Ikke relevant i Danmark, da der er en krondyrbestand, der teoretisk vil kunne brødføde en ulvebestand på mindst 100 ulve 

• Ulven er syg af rabies. Der er ikke rabies i Danmark eller Tyskland. Skulle ulve få rabies, vil de kunne reguleres omgående, efter beslutning i det ansvarlige ministerium, Trepartsministeriet. 

• Ulven har mistet sin skyhed. Ulve, som har været i fangenskab eller fx er blevet fodret, kan miste deres naturlige skyhed. Der er bl.a. eksempler fra Tyskland og Holland. I Tyskland blev ulven skudt, før der opstod farlige situationer. I Holland ignorerede myndighederne flere anbefalinger fra eksperter over en lang periode, om at få skudt ulvefamilien. Myndighederne reagerede ikke, og en person blev bidt. Derefter blev ulvene skudt. I Danmark angiver forvaltningsplanen klare kriterier for, at myndighederne kan og skal handle, og alle organisationer i ministeriets ”Ulvegruppe” bakker op om at ulve, som har mistet skyheden, skal reguleres efter beslutning af ministeriet, herunder Danmarks Naturfredningsforening.  

Påstand 5: Ulve gør ingen gavn for naturen 

Tværtimod har den danske natur rigtig godt af rovdyr, der kan holde bestanden af hjortevildt nede. Ulve tager typisk krondyrkalve . Ulve er naturens naturforvaltere i forhold til krondyr. De tager også de svageste og syge dyr, og sørger dermed for at holde bestandene af krondyr sunde. Jægerne tager i sagens natur typisk de sunde og største krondyr, så der er brug for ulven, lukker et ”hul” i den danske natur. 

Læs mere om ulvens udbredelse i Danmark