Når skovmåren skal opfostre sine unger, foregår det i en rede i et hult træ. Når spætten skal finde mad, gør den det ved at bore sit næb ind i en mørnet træstamme for at fange insekterne, der bor derinde.

Og når flagermus skal sove, søger de gamle og hule træer, hvor de kan finde sprækker og gemmesteder.

Det er eksempler på levesteder i en god, sund og varieret dansk skov, hvor der hverken bliver produceret tømmer eller drænet vand væk, men hvor træerne får lov at blive gamle og falde om i skovbunden. En såkaldt urørt skov.

Læs også: Hvad er urørt skov?

Problemet er bare, at der nærmest ikke er noget urørt skov tilbage i Danmark. Skov fylder omkring 12 procent af arealet, men langt det meste er produktionsskov, hvor især nåle- og fyrretræer står på ræd og række og venter på at blive fældet.

Derfor er det fantastisk, at regeringen, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening og en række andre parter i den grønne trepartsaftale er blevet enige om at afsætte 100.000 hektar til urørt skov. Det siger Anders Horsten, biolog og naturpolitisk rådgiver i DN:

-Rigtig mange af de truede og sårbare arter i Danmark holder til i den urørte skov, som vi næsten ikke har noget tilbage af. Så denne her aftale indeholder et kæmpe potentiale i forhold til at bremse biodiversitetskrisen på lang sigt.

Mere end en fordobling

I dag findes der kun omkring 70.000 hektar urørt skov. De 100.000, der er afsat i aftalen, er altså mere end en fordobling af arealet.

Når skov står urørt, så skaber det en helt særlig natur, som gavner biodiversiteten. For når de naturlige processer får lov til at ske af sig selv, giver det bedre levesteder til de arter, som har allermest behov for det.

Læs også: 5 arter der bor i gamle træer

Der går dog noget tid – flere hundrede år - fra skoven udlægges, til den opnår den struktur og variation, som de mange sjældne arter er knyttet til. Aftalen er derfor en investering i mere plads til skovnaturen på lang tid.

Ikke kun skov

Noget af det vigtigste i en urørt skov er – sjovt nok – at den ikke kun består af tæt skov. En god urørt skov er kendetegnet ved, at den spreder sig over store arealer og er et miks af skov, men også lysåbne arealer, mose, sump og søer.

Gode urørte skove som Almindingen på Bornholm eller Draved Skov indeholder netop flere forskellige naturtyper. Det gør, at mange forskellige arter kan leve der. Både dem, der holder til i store hule stammer og dødt træ som skovmåren, spætten, eremitbillen og flagermusene. Men også firbenene, frøerne og de sårbare blomstrende urter, der tiltrækker vilde bier og sommerfugle.

(Artiklen fortsætter under billedserien)

Det indeholder den grønne trepartsaftale

  • Med trepartsaftalen blev parterne enige om, at 100.000 hektar af Danmarks areal skal gøres til urørt skov. 20.000 af de hektar skal være privat skov, mens de 80.000 er statens områder.
  • Dertil kommer 150.000 skov til produktion af bæredygtigt tømmer.
  • Med målet om udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorder indeholder den grønne trepartsaftale et løfte om 390.000 hektar ny natur. Dertil kommer tilskud til ekstensivering af landbrugsjord, som potentielt kan øge arealet yderligere.
  • Aftalen er endnu ikke politisk behandlet i Folketinget.

Tryk på pilen og se forskellige eksempler på urørt skov, med skovsøer, lysninger, gamle og døde stammer og nogle af de tilknyttede arter.

Store græssende dyr genskaber naturlige dynamikker

For at skabe den største dynamik og de artsrige lysåbne arealer, er det nødvendigt at skovene etableres under påvirkning af naturlige processer som naturlig vandstand og med store græssende dyr, som lever naturligt i flokke, der passer til arealets mængde af mad.

På den måde går hestene, kvæget - eller bisonokserne som i Almindingen - og roder rundt i jorden, spreder frø og spiser en masse buske og træer, så området ikke gror til.

- Det handler om, at den urørte skov har brug for en kærlig hånd for at genfinde de naturlige processer, efter at have været mark i mange århundreder. Det sker ikke bare af sig selv, og det er derfor vigtigt at have fokus på at give plads til de naturlige processer, som er fundamentale for at skovene kan udvikles til selvforvaltende økosystemer til gavn for tusindvis af arter, siger Anders Horsten.

Urørt skov er også til fordel for skovens nedbrydere, som for alvor kan boltre sig i dødt træ. Biller, orme og svampe er bare nogle af dem, som spiller en helt central rolle i nedbrydningen af dødt organisk materiale, som er en væsentlig del af skovens økosystem.

Derfor vil man altid kunne kende en urørt skov på, at der foregår lige så meget spændende liv i skovbunden – eller mere – som der gør over.

DN vil kæmpe for, at det bliver til virkelighed

Da Danmarks Naturfredningsforening startede forhandlingerne med regeringen og Landbrug og Fødevarer, var udgangspunktet, at der slet ikke skulle indføres ny urørt skov. Kun produktionsskov. Det fik DN med Maria Reumert Gjerding i spidsen, lavet om på.

Derfor er det en kæmpe sejr, at aftalen nu lover 100.000 hektar urørt skov. Men der er lang vej igen, for at få aftalen til at blive til virkelighed.

-Det hårde arbejde begynder først nu, hvor kommuner, lodsejere og staten skal blive enige om, hvilke arealer der skal omlægges, og hvordan det skal gøres, siger Anders Horsten.

-Men vi kan i hvert fald love, at vi kæmper for hurtigst muligt at få omlagt de 100.000 hektar, og at det bliver gjort på en måde, som gør den allerstørste forskel for de pressede arter. Det betyder store sammenhængende områder med masser af lys og vand.

Besøg en urørt skov

Vi har kun få urørte skove i Danmark, som har været det længe og derfor kan byde på noget af den storslåede natur, som mange flere skove i Danmark har potentiale for at levere.

Får du chancen, er skovene en kæmpe oplevelse at besøge.

Her er nogle af dem:

  • Draved Skov i Sønderjylland
  • Bolderslev Skov i Sønderjylland
  • Velling Skov i Midtjylland
  • Suserup Skov i Midtsjælland
  • Orkanskoven i Almindingen, Bornholm.
alt
Anders Horsten
Naturpolitisk rådgiver

Kæmp med os for at få de grønne aftaler til at blive til virkelighed

alt
Emilie Palm Olesen
Digital journalist
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 46 00 80