Tre barndomsvenner vil nedbringe byggeriets tunge CO2-udledning med nyt koncept
Der skal græs i væggen og hamp på loftet, hvis vi skal nedbringe CO2-udledningen fra byggeriet. Det vurderer flere eksperter, og på Refshaleøen er tre barndomsvenner godt i gang.Materialer af hamp, græs og halm pryder showroomets væg i den store gamle lagerhal på Refshaleøen i Københavns gamle industrikvarter. På gulvet ligger stabler af fliser, der er produceret af naturlige bakterier og genanvendte materialer. Vi befinder os i Danmarks første biobaserede byggemarked, Havnens Hænder, hvor Mikkel Damgaard, der er den ene af de tre ejere, viser rundt. Han peger på pladen med grønt græs.
- Græs er godt til isolering. Ligesom jute, der er en fiber, der blandt andet findes i asiatiske poser med kaffe- og kakao-bønner, siger han og hiver fat i en anden plade.
Det er fire år siden, at Mikkel Damgaard sammen med sine to barndoms-kammerater, Magnus Henriques og Karl Nørgaard, slog dørene op til Havnens Hænder i den gamle lagerhal, hvor der på alle måder er højt til loftet.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
- Biobaserede byggematerialer er lavet af noget, der gror. Allerhelst af hurtigt fornybare ressourcer, som man kan høste år efter år. Og meget gerne noget, der er affald fra noget andet, som f.eks. juten, fortæller Mikkel Damgaard.
Læs også: Alexandra og Casper bygger bæredygtigt med ler, hamp og kærlighed
Det anslås, at byggeriet står for 30 pct. af den samlede CO2-udledning i Danmark, og selve byggematerialerne vurderes at stå for 10-15 pct. af den årlige udledning af drivhusgasser.
Og lad os slå fast fra start, at vi jo allerhelst slet ikke skal bygge nyt, men renovere, genbruge og bevare den bygningsmasse, vi har. Men når vi så bygger nyt og renoverer, skal vi bruge de materialer, der udleder mindst CO2, og her er biobaserede materialer et godt bud, mener Mikkel Damgaard.
- Dels fordi det kræver langt mindre CO2 at producere end de konventionelle materialer. Men også fordi alt, hvad der gror, optager CO2, og det fortsætter med at lagre CO2, også når det indgår som materiale i byggeriet.
Havnens Hænder er ikke blot et byggemarked. Det er også en politisk lobbyvirksomhed, en rådgivningsvirksomhed og en eftertragtet foredragsholder for blandt andet kommuner og arkitekter.
Missionen er at bidrage til at nedbringe udledningen af CO2 fra byggeriet samt skabe et alternativ til de ressourcer, vi er ved at løbe tør for, som f.eks. sand og grus. Men det var langtfra sådan, det startede.
- Vi er to tømrermestre og en murermester, og vi har alle tidligere arbejdet med biobaserede materialer. Dengang handlede det om, at vi gerne ville arbejde med materialer, der var mindre skadelige for os selv. CO2-udledningen var ikke noget, vi tænkte så meget over dengang for 15 år siden, siger Mikkel Damgaard og fortæller, at det i begyndelsen mest var papir, naturmaling og spartler.
- Senere fandt vi ud af, at der fandtes rigtig mange andre biobaserede materialer, som bare ikke var på markedet i Danmark. Men som almindelig mester kan man ikke købe fra fabrikanterne. Vi prøvede derfor at få nogle af de store byggemarkeder til at gå foran, men de var ikke rigtig interesserede, så det endte med, at vi åbnede Havnens Hænder og blev lagerførende.
I dag kommer de fleste af de materialer, man kan købe hos Havnens Hænder, fra udlandet, men som efterspørgslen stiger, vil flere blive produceret inden for landets grænser, fortæller Mikkel Damgaard og hiver fat i en af de betonagtige fliser i stablen på gulvet. Den ligner umiddelbart en hvilken som helst flise, men den er altså lavet af en kombination af naturlige bakterier og genanvendte komponenter – og så bliver den produceret ved stuetemperatur.
- Lige nu produceres fliserne i USA, men snart åbner firmaet Biomason en fabrik i Ikast. Vi arbejder på, at flere materialer skal produceres i Danmark. Noget har vi allerede ressourcerne til, andet skal vi omstille landbruget til at dyrke, f.eks. hamp.
Mens vi i Danmark har haft meget fokus på at energirenovere vores bygninger, har vi ikke gjort meget for at nedbringe CO2-udledningerne fra de materialer, vi bygger med.
Men fra 1. januar i år er der kommet et loft for udledningen af CO2 fra byggeri. Det betyder, at man maksimalt må udlede 12 kilo CO2 per kvadratmeter per år for nybyggeri over 1.000 kvadratmeter. Fra 2025 kommer kravet til at gælde for alt byggeri.
Og en såkaldt livscyklus-analyse (LCA) skal sikre, at man ikke overstiger loftet, når man indregner klimapåvirkningen fra produktionen af byggematerialer, transport, energiforbrug og vedligehold af bygningen over 50 år.
Mens nogle har kaldt det nye lovkrav uambitiøst, har andre hyldet, at der endelig kommer krav om CO2-reduktion til byggeriet – og at der sættes skub i diskussionen om, hvilke materialer der skal bruges i fremtidens byggeri.
Netop det har forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med Aalborg Universitet og Realdania undersøgt i et nyt forskningsprojekt. De konkluderer, at der er et stort potentiale i at benytte biobaserede byggematerialer. Og faktisk dyrker vi ifølge studiet allerede de biogene ressourcer i Danmark i de nødvendige mængder.
Vi har f.eks. en kæmpe ressource i halm og træ. Og på blandt andet savværkerne findes en masse fraskær og andet resttræ, der lige nu går til energi.
- Det kan udnyttes endnu bedre. Vi skal tænke materialer, før vi tænker energi,
siger Emil Engelund Thybring, der er lektor i trævidenskab og har deltaget i projektet.
Også opskyllet og tørret ålegræs kan bruges som bæredygtigt byggemateriale, fortæller han.
Hvis vi i Danmark anvender de biobaserede materialer i alt nybyggeri, kan vi, ifølge Emil Engelund Thybring, spare en mængde af CO2, der svarer til lidt mere end de samlede CO2-udledninger fra hele det nuværende danske forbrug af beton.
Samtidig med at vi skaber alternativer til de knappe og klimatunge materialer som beton, stål og tegl.
- Selvfølgelig skal vi passe på den eksisterende bygningsmasse og også bygge mindre huse, men de materialer, vi bruger, skal være så fornybare som muligt og med så lavt klimaaftryk som muligt. Og så skal vi genbruge og genanvende materialerne. Først når fibrene er slidt ned, kan vi brænde dem og få energi ud af dem, siger han.
Ifølge Emil Engelund Thybring bør vi anvende så bred en palet af biobaserede ressourcer som muligt – men vi er nødt til at se på, hvilke ressourcer vi har tilgængelige nu og her. Og det er især halm og træ. Desuden er vi nødt til at bruge træ til den bærende konstruktion, hvis vi skal mindske brugen af cement.
- Skifter man til bærende trækonstruktion, kan man typisk spare halvdelen af udledningen sammenlignet med konventionelle materialer. Træ boomer allerede i flere af vores nabolande. I Norge har man f.eks. bygget et højhus i 18 etager i træ, siger Emil Engelund Thybring.
Han foreslår, at man blandt andet ser på, hvor meget af den biomasse, vi henter i skoven, vi kan konvertere til materialer frem for energi.
- Træ, der går til byggeri, har en større samfundsmæssig værdi – både økonomisk og i forhold til klimaet, siger han.
At træ i højere grad kommer til at indgå i byggeriet, forudser også Thomas Nord-Larsen, der er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og skovrider ved Frederiksdal Skovdistrikt. Og derfor er vi ifølge forskeren nødt til at finde plads til at dyrke ressourcerne til byggematerialer, samtidig med at vi værner om biodiversiteten og de mange andre goder, som skovene rummer.
- Det går ofte ud over levesteder og biodiversitet, når man dyrker skov for at producere træ. Og i visse tilfælde også klimaet på den korte bane. Men det udligner sig over tid, dels fordi træet fortsætter med at lagre CO2 i byggeriet, og dels fordi vi sparer de klimadyre ressourcer, vi ellers ville bruge – stål og beton f.eks. Og også den energi, der skal til for at fremstille det. Desuden planter man nye træer, der igen optager CO2. Over tid vil det derfor udligne sig, viser forskningen, siger Thomas Nord-Larsen.
Læs også: Anna kæmper for bedre fisk til danskerne: - Vi bliver nødt til at passe på vores hav
Han understreger dog, at intet er sort-hvidt, og det har naturligvis konsekvenser for naturen at bruge træ i byggeriet – men det har også konsekvenser at lade være.
- Selvfølgelig skal vi ikke bare fælde en masse træer uden omtanke, men jeg tror, vi skal se på, hvordan vi finder en balance i at dyrke hurtigvoksende CO2-støvsugere som rødgran, douglasgran og sitkagran til materialer, samtidig med at vi finder balance i forhold til skovenes indhold af biodiversitet.
I Danmarks Naturfredningsforening er naturpolitisk rådgiver Anders Horsten helt enig i, at vi i fremtiden kommer til og også bør bruge mere træ i byggeriet – men vi har også brug for mere natur, gerne 30 pct. beskyttet natur, som EU foreslår. Derfor er det vigtigt, siger han, at man adskiller produktionsarealer, hvor vi skal lave materialer, fra de arealer, hvor vi vil beskytte biodiversitet og lagre kulstof.
- Særligt i forhold til brug af træ er det en udbredt misforståelse, at hvis vi planter skov og driver det rationelt, så gør vi også noget for natur og biodiversitet, men det er en uhyre dårlig måde at forvalte natur på, siger Anders Horsten.
Læs også: Morten forvandler muddergrøfter til rindende vandløb
Selvom Mikkel Damgaard og Emil Engelund Thybring begge peger på de biobaserede materialer som fremtidens byggematerialer, så ser ingen af dem, at den klimatunge beton helt forsvinder. Blandt andet i fundamenter og kældre er der brug for beton.
- Men vi skal bruge så lidt som muligt, og vi skal forsøge at udvikle et mere bæredygtigt alternativ, siger Emil Engelund Thybring.
Den holdning deler Dorthe Mathiesen, der er chef for Dansk Beton. Hun fremhæver, at man ikke kan lave fuldstændig bæredygtig beton – og derfor synes hun heller ikke, vi skal bruge begrebet grøn beton, som nogle gør. Men man kan nedbringe C02-udledningen, blandt andet ved at bruge alternative brændsler i opvarmningen af cement, der er det primære materiale i beton.
- Det kan være biogas eller affald. Der bliver allerede brugt en del affaldslignende brændsler i dag, og en del af de fossile brændstoffer er blevet udfaset fra produktionen, men vi er ikke i mål, siger hun og tilføjer, at det også er en mulighed at erstatte kridtet, der kræver meget høj opvarmning, med nogle andre mineraler.
Artiklen er skrevet af Eva Holm Frydensberg 
og bragt i medlemsmagasinet Natur og Miljø i november 2023.
