Magasinet Natur & Miljø

Tænk, hvis naturen kunne lægge sag an …

Mens 149 lande har skrevet naturen ind i deres forfatninger, står Danmark uden for det gode selskab. Vi vil ikke give naturen rettigheder. Grundloven fylder 175 år - er det på tide med en ændring?

4. juni 2024

Forestil dig en retssag, hvor den danske regering trækkes i retten for at tillade brug af bundtrawl, så havnaturen bliver ødelagt for kommende generationer. Eller en sag, hvor regeringen bliver pålagt at reducere resterne af pesticider i vores drikkevand, fordi rent drikkevand er en grundlovssikret ret.

Sådanne retssager er virkeligheden i en lang række lande. Regeringer bliver tvunget til at gennemføre markante ændringer, fordi de ikke lever op til landenes forfatninger eller menneskerettigheder. Men i Danmark er den slags sager ikke mulige – og det er dybt problematisk, mener en lang række organisationer, virksomheder og politiske partier.

”Hvornår er noget vigtigt nok til at blive skrevet ind i grundloven? Man skulle da mene, at f.eks. retten til rent drikkevand burde være det.” Sådan skrev Martin Lidegaard, formand for De Radikale, på LinkedIn, da Folketingets partier i februar i år havde drøftet et forslag om at nedsætte en kommission, der skal undersøge, hvordan vi kan skrive natur, miljø og klima ind i grundloven. Forslaget blev fremsat af Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet – men blev stemt ned i folketingssalen.

Natur og Miljø

Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.

Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?

Bliv medlem

- En grøn grundlov skal sikre de unge og kommende generationer og give grønne organisationer og folkelige initiativer redskaber til at handle, når regeringer ikke handler i overensstemmelse med det, de siger, siger Martin Lidegaard.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er med i en koalition af virksomheder og organisationer, der arbejder for en grøn grundlov. Netop det at vedtage, at naturen er en bærende værdi i vores samfund, og sidestille retten til ren natur med vores øvrige frihedsrettigheder er hovedargumentet for en grøn grundlov, forklarer DN’s direktør, Lars Midtiby.

- Vi oplever tit, at naturen skal indordne sig under alle mulige andre behov. Det at skrive naturen ind i grundloven og give den juridiske rettigheder vil gøre, at naturen står mere tydeligt i sin egen ret, siger Lars Midtiby.

På Københavns Universitet er juraekspert, lektor og ph.d. ved Center for European, Comparative and Constitutional Legal Studies Sune Klinge heller ikke i tvivl om, at det at give naturen grundlovssikrede rettigheder vil have enorm betydning. Han har de seneste mange år forsket i netop juraens potentiale i den grønne omstilling.

- Grundloven trumfer alle andre love. Så når man grundlovssikrer naturen, kan man ikke bagefter vedtage modstridende lovgivning. Man kan jo altid ophæve almindelig lovgivning, når der blæser nye politiske vinde, siger han.

Grøn grundlov

En bred skare af organisationer og virksomheder, heriblandt Danmarks Naturfredningsforening, står bag koalitionen 'Grøn grundlov'.

Sammen arbejder vi for fem principper:

Retten til ren luft
Retten til rent drikkevand
Retten til ren mad
Retten til et bæredygtigt klima
Retten til en mangfoldig natur

Læs mere på www.grongrundlov.dk

Klimaretsager fører til forandring

Og Danmark er da også ret alene om ikke at have grundlovssikret naturen – på trods af at vi er det land i Europa med absolut mindst beskyttet natur. 149 lande har allerede grønne bestemmelser i deres forfatninger, heriblandt Tyskland, Sverige og Norge, og verden over føres der i dag tusindvis af klima- og naturretssager. Og de virker. En rapport fra London School of Economics viser, at hele 55 pct. af klimaretssagerne fører til forandringer til fordel for klimaet.

Den seneste klimaretssag blev ført ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. En gruppe ældre, schweiziske kvinder argumenterede for, at de ikke kan forlade deres hjem, når der er hedebølge, som de mener er forårsaget af klimaforandringerne. Argumentet er, at regeringen ikke har gjort nok for at beskytte dem. Og kvinderne vandt i april i år sagen, der kaldes en juridisk milepæl. Hvorvidt sejren vil føre til lovændringer, er endnu uvist. Men det har tidligere sager gjort.

Sune Klinge nævner en meget banebrydende sag fra Holland fra 2019, som miljøorganisationen Urgenda havde anlagt mod regeringen. Retssagen tog udgangspunkt i Menneskeretskonventionen, og højesteret udtalte, at den hollandske regering ikke gjorde nok for at beskytte landets borgere mod klimaforandringerne. Det betød, at regeringen blev pålagt at reducere landets CO₂-udledninger med mindst 25 pct. i forhold til 1990 inden udgangen af 2020.

Urgenda-sagen førte til klimaretssager i en lang række andre lande – herunder Tyskland, Frankrig, Belgien. I Tyskland slog forfatningsdomstolen fast, at landets klimalov var i strid med forfatningen, og pålagde regeringen at justere målene for CO₂-udledning, fordi den daværende klimalov udskød for stor en del af reduktionen. Og i Frankrig vandt Greenpeace sammen med andre organisationer samme år en klimaretssag. Domstolen i Paris gav medhold i anklagen om, at den franske stat har brudt loven ved at forholde sig passivt til klimakrisen.

- Vi har endnu ikke haft en eneste klimaretssag i Danmark, men jeg er overbevist om, at de retssager, vi ser i resten af Europa, før eller siden kommer til at påvirke den førte politik, lyder vurderingen fra Sune Klinge.

Tillykke til Grundloven

5. juni 2024 fylder den danske Grundlov 175 år (1849). Det er 71 år siden, at grundloven blev ændret sidste gang (1953).
Grundloven er Danmarks forfatning. Det er den vigtigste lov i Danmark, og ingen lov må være i strid med den.
Grundloven beskriver blandt andet den enkelte borgers rettigheder og pligter, f.eks. at vi har ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt. Den beskriver også regeringens rolle og magtens tredeling.

Kilde: Folketinget

Greenpeace og Nature and Youth trak den norske stat i retten, da regeringen åbnede for nye olieboringer i Arktis i 2016. Og selvom organisationerne tabte sagen i højesteret, førte retssagen til, at alle nye olieprojekter skal beregne, hvor store udledninger af drivhusgasser projekterne vil føre til – også i udlandet – baseret på såkaldte konsekvensanalyser, skriver ’Altinget’.

- Der har været vind i sejlene – det er derfor, at Greenpeace går ind i så mange sager. Det er en måde at få politikerne til at tage stilling. Og man har haft held med at påvirke i mange sager, forklarer Sune Klinge.

I dag beskytter lovgivning menneskelige interesser - ikke naturen

Hvis naturen bliver skrevet ind i den danske grundlov, vil man også herhjemme kunne rejse retssager, hvis naturens rettigheder bliver krænket. Men det vil også have andre effekter, vurderer Sune Klinge.

Blandt andet vil kommunerne blive mere tilbøjelige til at lave grønne skøn, f.eks. når forvaltningen skal vurdere og træffe beslutning om, hvorvidt en landmand skal have godkendt en udvidelse af sin svinebesætning eller landbrugsjord. Da vil man i højere grad tillægge naturbeskyttelse betydning i afgørelsen, fordi grundlovssikrede rettigheder vejer tungt og repræsenterer værdier, som samfundet skal rette sig efter.

- Hvis vi fik disse rettigheder, ville vi få skabt værdier og en praksis, der gør, at de, der forvalter loven, skal være hundrede procent sikre på ikke at bryde grundloven, siger Sune Klinge.

I DN er Lars Midtiby heller ikke i tvivl om, at en grøn grundlov vil gøre en forskel – også for DN’s arbejde.

- Jeg tror, at det vil få stor betydning, hvis vi får grundpræmisserne for at passe på naturen slået fast fra start. Tag nu ytringsfriheden, som er en grundlovssikret rettighed. Det er ikke sådan, at vi starter lovgivningsarbejdet med at diskutere, om vi skal respektere ytringsfriheden. Det er en grundlæggende samfundspræmis. Det samme bør selvfølgelig gælde vores natur og klima, siger han.

Naturens lovhus

Men hvordan hænger en grøn grundlov sammen med de mange andre miljø- og naturbeskyttelseslove, vi har i Danmark? Det illustrerer Biodiversitetsrådet i deres årsrapport fra 2023 med et slags lovhus.

Rådet argumenterer for, at vi skal have en biodiversitetslov. Den er regeringen sådan set med på – den er i hvert fald skrevet ind i regeringsgrundlaget, selvom intet endnu er sket. Den grønne grundlov er taget i lovhuset, biodiversitetsloven er første sal, og alle de øvrige miljø- og naturlovgivninger står nedenunder som bærende søjler.

Den konstruktion er et godt bud og netop en beskrivelse af, hvordan en grøn grundlov vil kunne sive ud i alle dele af lovgivningen og derfra til administrationen, mener Sune Klinge, og det er den type konkrete effekter, Martin Lidegaard tror på.

- Når man laver nyt motorvejsprojekt eller andre anlægsprojekter, vil man skulle tage hensyn til naturens rettigheder. At give naturen juridiske rettigheder vil påvirke embedsværket og centraladministrationen. Det er jo også derfor, at der er modstand. Fordi nogle godt kan se, at det kan besværliggøre og forhindre bygge- og anlægsprojekter, siger Martin Lidegaard, og Sune Klinge forklarer:

- Det at give naturen rettigheder er ikke normalt i et dansk perspektiv. For hele det juridiske system er bygget op omkring menneskets interesser. Vores lovgivning om behandling af dyr hviler også på, hvad vi som mennesker definerer, er moralsk acceptabelt ud fra vores betragtning.

Hvis man illustrerer natur- og biodiversitetslovgivningen i Danmark som en model af et hus, kan biodiversitetsloven betragtes som en ’selvstændig førstesal’ i forhold til den gældende natur- og biodiversitetslovgivning. En eventuel fremtidig grøn grundlov ville kunne sikre, at biodiversiteten får grundlovsrang, og udgør ’taget’ i huset.

Kilde: Biodiversitetsrådet: ’Årsrapport 2023. Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet’.

Spørger man Martin Lidegaard, hvorfor det ikke lykkedes at få stemt forslaget igennem i Folketinget, skyldes det en politisk opfattelse af, at vi i forvejen er verdensførende inden for grøn omstilling, og at en grøn grundlov derfor er overflødig. Men det argument holder ikke, mener han:

- Det kan godt være, at vi er verdensførende i investering i grøn energi, men ikke i forhold til vores forbrug, tab af biodiversitet og arter, intensive dyrkning af jorden osv. Vi har en biodiversitetskrise, vores vandløb er i en utrolig dårlig tilstand, der er alt for mange rester af sprøjtegift i vores drikkevand, og arter er i alvorlig fare for at uddø. Derfor har vi brug for at give naturen rettigheder, der ikke kan trumfes.

Sikre fremtidige generationers ret til natur

Den helt store gevinst ved en grøn grundlov vil være, at vi som samfund bliver enige om, at det er en samfundsbærende værdi at passe på naturen. Som vi blev enige om, at ytringsfriheden er det, efter den franske revolution, mener Sune Klinge.

- Så vi en gang for alle får slået fast, at det kan godt være, at vi har ukrænkelig ejendomsret, og at man troede, at man kunne lave landbrug helt ud til de danske fjorde. Men nu har ejendomsretten så krænket vores grundlovssikrede rettigheder til et sundt hav, levende fjorde, rent drikkevand osv. Her vil en grøn grundlov tvinge os til at finde en balance, der kan falde ud til naturens fordel, siger han.

Det, at vores nuværende grundlov slet ikke har fokus på at sikre fremtidige generationers ret til en natur i balance, er dybt problematisk og endnu et godt argument for en grøn grundlov, mener Martin Lidegaard.

- De valg, vi tager og ikke tager, har vidtrækkende konsekvenser for vores børn og børnebørn – det generationsperspektiv tager vores nuværende grundlov slet ikke højde for. Spørgsmålet om, hvordan vi trækker på klodens ressourcer og sikrer naturen, bør være en frihedsrettighed på linje med grundlovens øvrige frihedsrettigheder. Det kommer jo også til at påvirke vores økonomiske, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige frihed, hvis vores natur og klima bryder sammen, siger Martin Lidegaard.

Selvom det ikke lykkedes i denne omgang, slipper Martin Lidegaard ikke kampen, og også Sune Klinge tror på, at det kan blive en realitet. Tiden modner, vurderer han:

- Ungdomspartierne har alle erklæret, at de er for en grøn grundlov. Jeg tror, at der skal et generationsskifte til.

Artiklen er skrevet af Anne Anthon Andersen og bragt første gang i Natur og Miljø, juni 2024. Illustrationer af: Gitte Skov.