Hvert år modtager Danmarks Naturfredningsforening hundredvis af henvendelser fra borgere, der vil have bestemte planter udryddet. Henvendelserne kommer fra personer, der har opdaget, at en plante er giftig for enten mennesker eller dyr.

Men skulle man udrydde alle de planter, som har en grad af giftighed, så blev man aldrig færdig. Det siger Therese Nissen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, der ofte har de bekymrede danskere i indbakken:

- Der må jeg bare sige, at så vil der stort set ikke stå en plante tilbage, for listen over mere eller mindre giftige planter og blomster er lang. Min anbefaling er derfor, at særligt børnefamilier lærer børnene, at ikke alt kan spises, og at man altid skal spørge først.

Generelt har mange planter, træer og insekter giftige egenskaber som en overlevelsesstrategi. Og det er altså helt normalt, siger biologen.

- At naturen kan være giftig, skal endelig ikke afskrække børn og voksne fra en tur i naturen. Det handler om at have respekt for naturen. Og så gør de levende, forskellige og nogle gange farlige karaktertræk den bare endnu mere spændende at være i, lyder det fra Therese Nissen.

Både mennesker og dyr går uden om giftighed

For nylig har henvendelserne til DN særligt handlet om engbrandbægeren. Den gule blomst, som er giftig for heste og kvæg, men som dyrene heldigvis ikke spiser, hvis de kan undgå det. Så snart heste eller kvæg smager på engbrandbægeren, ved de , at planten er farlig og lader den derfor være.

Læs også: Heste går udenom de giftige engbrandbægere

Giftighed er derfor kun et problem, når planten vokser på marker, som bliver høstet og lavet til foder, som dyrene ikke kan undgå at spise.

- Helt overvejende har dyr som for eksempel kvæg og heste for længst lært at gå udenom de giftige planter i naturen, akkurat som de fleste mennesker godt ved, at man ikke skal kramme en brændenælde, ae en brandmand i havet eller spise rå hyldebær (både de grønne og de sorte). Det har vi lært fra barnsben, og det er nedarvet viden fra generationerne før os, forklarer Therese Nissen.

Udover engbrandbægeren tæller listen af vilde giftige planter eksempelvis stormhat, bær fra liguster, hyldebær og bær på taks, liljekonval, kaprifolie og guld- og blåregn. Hver årstid sin charme.

- Man skal bare huske på, at naturen også bider fra sig. De fleste ved godt, at ikke alle svampe er spiselige, men mange har nok glemt, at mange af naturens utallige andre bær, blomster, blade og stængler kan være giftige i større eller mindre grad, siger Therese Nissen.

Har du, dit barn eller dyr alligevel fået spist noget, du mistænker kan være giftig, så ring til Giftlinjen på tlf. 8212 1212.

8 eksempler på helt almindelige giftige planter

Kilder: Giftlinjen, Fødevarestyrelsen.

alt
Therese Nissen
Natur- & miljøpolitisk rådgiver
Foto: Wikipedia Commons

Vedbend

Almindelig vedbend er en meget almindelig stedsegrøn plante, der tit vokser op ad mure. Den blomstrer sent, i løbet af efteråret, og det efterfølgende år modner de blåsorte bær. De indeholder giftstoffet helixin, som irriterer slimhinderne. En forgiftning giver opkastning, diarré, hovedpine, feber og svækket mentaltilstand. Til gengæld er vedbend en undervurderet plante til haven og altanen, fordi den kan være en vigtig fødekilde for især vilde bier sent på sæsonen, hvor føden er knap. Men altså: Spis den ikke.

Foto: Pxhere

Hyldebær

Hyldebær gør sig lækkert til som saft eller i thé, men spis aldrig rå hyldebær, selvom de ser tillokkende ud. Hyldebær indeholder nogle naturlige giftstoffer, som i løbet af kort tid efter indtagelse kan give symptomer som opkastninger og diarré. Bærrene skal koges i 15-20 minutter, og så forsvinder giftstofferne.
Der findes også drue-hyld og sommer-hyld, som også er giftige.

Foto: Wikipedia Commons

Kristtorn

Kristtorn (eller kristtjørn) er en stedsegrøn busk eller et op til 10 meter højt træ. Kristtorn plantes hyppigt i haver, men findes i Danmark vildt i bøgeskove og krat. Kristtorn er kendt for sine smukke blade og frugter. Men pas på: De flotte røde frugter, som ofte spredes vidt omkring af fugle, giver mennesker opkast, diarre og mavesmerter.

Foto: Pxhere

Fingerbøl (også kaldet digitalis)

Det er en 40-130 centimeter høj urt, der vokser i skov, på skrænter og ved gærder. Planten indeholder de giftige stoffer digoxin og digitoxin, som begge er glykosider, der har indvirkning på hjertefunktionen og nervesystemet. På grund af sit indhold af giftstoffer kan almindelig fingerbøl være dødelig for mennesker.

Foto: Wikipedia Commons

Liguster

Det er måske ikke tilfældigt, at Harry Potters rædselsfulde familie bor på Ligustervænget. Alle dele af planten, der er populær som hæk, er nemlig giftig at indtage.

Foto: Wikipedia Commons

Stormhat

Blot få gram kan være livsfarligt. Heldigvis har planten ingen appetitlige bær, der virker tillokkende. Men gennem tiden har planten ført til alvorlige forgiftninger, fordi den engang var en populær naturmedicin-plante.

Foto: Wikipedia Commons

Guldregn og blåregn

Hele træet og især blomsterne på den smukke guldregn er yderst giftig for mennesker og dyr. Kvalme, mavesmerter, opkastninger, slimhindeirritation, sløvhed, hjertebanken, pupiludvidelse og feber er blandt symptomerne på forgiftning.

Foto: Wikipedia Commons

Vild kaprifolie

Kaldes også for gedeblad. Det er en slyngplante, der slynger sig om unge træer. De lysegule blomster med rødligt skær dufter dejligt, og de røde, ribslignende bær, der kommer i løbet af sommeren, giver mavekrampe og diarré.

alt
Tine Gjerløv
Chefrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08